Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Alvorlig psoriasis øger risikoen for diabetes

Jo alvorligere psoriasis-patienter er ramt, des større er risikoen for at få diabetes. 

Et nyt studie publiceret i Journal of the American Academy of Dermatology antyder, at der er en direkte sammenhæng mellem, hvor stor en del af kroppen der er angrebet af psoriasis og risikoen for at udvikle type 2- diabetes.

Studiet fra Pennsylvania University, som er baseret på en engelsk database over patientjournaler over fire år, viser, at personer med psoriasis har signifikant højere risiko for at udvikle type 2-diabetes end personer uden psoriasis, og at risikoen stiger i takt med sværhedsgraden af psoriasis.

Ved BSA (body surface area) på 10 procent øges risikoen således med 64 procent sammenlignet med personer uden psoriasis, og helt uafhængigt af øvrige typiske risikofaktorer som eksempelvis vægt.

”Det er spændende studie med et interessant budskab, som taler ind i opportunistisk screening, så man fanger de psoriasispatienter, der er i risikogruppen for at udvikle diabetes 2”, siger professor dr. med forskningschef Nordsjællands Hospitaler Lise Tarnow.

Ifølge undersøgelsens seniorforfatter Joel M. Gelfand, MD MSCE, professor i dermatologi og epidemiologi hos Penn er den type inflammation man ser ved psoriasis kendt for at fremme insulinresistens. Og derudover ser man ifølge Gelfand de samme genetiske mutationer ved psoriasis og diabetes, hvilket tyder på et biologisk sammenhæng mellem de to tilstande.

Tidligere studier har påvist en sammenhæng, men det er første gang, at man specifikt undersøger, hvordan sygdommens sværhedsgrad påvirker risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Gelfand og hans team benyttede BSA (body surface area) for at måle sværhedsgraden af psoriasis. I studiet indgik 8124 voksne med og 76.599 voksne uden psoriasis af forskelligt køn, alder, bmi og andre diabetesrelaterede risikofaktorer. Studiet løb over fire år.

Et overbevisende argument

I studiet fandt man, at psoriasispatienter med en BSA på to procent eller mindre havde en relativ risiko for at udvikle diabetes på 1,21 svarende til ca. 21 procent højere end personer uden psoriasis. Og risikoen steg markant ved en BSA på 10 procent eller mere. I gennemsnit får 5,97 ud af hver 1000 diabetes i et tilfældigt år.

I gruppen af psoriasispatienter med en BSA større end 10 procent stiger dette tal til 12,22 per 1000 personer. Og denne gruppe havde en relativ risiko på 1,64, eller 64 procent højere risiko end patienter uden psoriasis. Derudover fandt Gelfand og hans team at for hver 10 procent stigning i BSA steg den relative risiko med yderligere 20 procent. Patienter med en BSA på 20 procent har med andre ord 84 procent højere risiko for at udvikle type 2-diabetes, patienter med 30 procent BSA 104 procent højere etc.

Undersøgelsens resultaterne er helt uafhængige af traditionelle diabetesrelaterede risikofaktorer. Alligevel ses en stærk sammenhæng mellem sværhedsgraden af psoriasis og den forøgede risiko for at udvikle diabetes, hvilket ifølge undersøgelsens seniorforfatter Joel M. Gelfand giver et overbevisende argument for causal sammenhæng mellem de to sygdomme.

Gelfand mener tillige, at undersøgelsens resultater kalder på rutinemæssig måling af BSA, og at man hos patienter med en BSA på mere end 10 procent bør sikre en målrettet forebyggende indsats mod diabetes. Og at de nye fund bidrager yderligere til forståelsen for de risici, der er forbundet med svær psoriasis som han har påvist i andre studier f.eks. kardiovaskulære hændelser, leversygdom og død.

”Symptomerne på type 2-diabetes udvikler sig langsomt - fra måneder til år og er symptomsvage. Det nye studie bør således give anledning til, at blodsukkermålingen sidder lidt mere løst ude i almen praksis, så man ikke overser, at psoriasispatienten udvikler diabetes, og så man kan komme i gang med at behandle, hvis nødvendigt,” siger professor dr. med forskningschef Nordsjællands Hospitaler Lise Tarnow.

 

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift