Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Håber biologisk psoriasisbehandling kan reducere hjertekarsygdom

Igangværende forskning indikerer, at effektiv behandling blandt psoriasispatienter kan sænke risikoen for hjertekarsygdomme.

Både national og international forskning viser, at psoriasis er forbundet med forhøjet risiko for hjertekarsygdomme. Og flere studier tyder på, at risikoen for hjertekarsygdomme kan mindskes, når og hvis man behandler psoriasis effektivt.

Psoriasispatienter døjer ikke kun med kløe, røde og betændte områder på huden og forringet livskvalitet. Den inflammatoriske sygdom øger ligeledes risikoen for åreforkalkning og dermed risikoen for hjertekarsygdom, det viser flere studier.

Men spørgsmålet er, om effektiv behandling af hudlidelsen muligvis kan bremse udviklingen af hjertekarsygdomme.

Der er delte meninger om, hvorvidt biologisk behandling af svær psoriasis beskytter mod hjertesygdom. På Aarhus Universitetshospital har man lavet studier, der tyder på, at biologiske lægemidler udover at være effektive i behandlingen af hud-og gigtsygdomme, også har en gavnlig effekt på risikoen for udvikling af hjertesygdomme hos patienter med inflammatoriske sygdomme.

Derudover tyder både danske og amerikanske studier på, at man ved at få kontrol over den betændelse der er i huden, også kan få mindsket risikoen for at få følgesygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme. Men studierne siger ikke ret meget om sammenhængen. På Aarhus Universitetshospital er man derfor gået i gang med et observations studie, hvor man har CT-scannet patienterne. Og her kan man se, at der er mere forkalkning i hjertekranspulsårene hos patienter med psoriasis, end hvad man skulle forvente, hvis man tager den generelle baggrundsbefolkning. Man kan også se, at der er mere betændelse i deres fedtvæv, og mere betændelse på aorta ved kontrolscanninger. Det ultimative spørgsmål er således, hvad sker der, når man går ind og behandler, kan man så gøre en forskel?

Lars Iversen, klinisk professor i dermatologi ved Aarhus Universitetshospital, forklarer:

”Vi har i flere studier set på, hvad der sker med betændelsestilstanden, om den mindskes, når vi bruger de lægemidler, der behandler psoriasispatienternes hudmanifestationer. Der findes en række forskellige biologiske lægemidler til behandling af psoriasis. I tidligere men også aktuelle studier har vi undersøgt patienter i behandling med biologiske lægemidler, som er rettet mod interleukin 17, TNF-alfa og interleukin 12 og 23. Vi har scannet patienterne før og efter behandling. I første omgang har formålet været at se, om betændelsestilstanden bliver mindsket, når huden behandles. Vi har derfor ikke kun testet et bestemt lægemiddel. Det primære mål har været at få kontrol over huden for at se, om det påvirker betændelsestilstanden i andre dele af kroppen end huden. Senere vil det naturligvis være interessant at se, om de forskellige lægemidler har forskellig effekt på den generelle betændelsestilstand. Resultaterne fra vores studier har vist en bedring af betændelsestilstanden, men andre studier har vist mindre entydige resultater, så spørgsmålet er stadig uafklaret,” siger han.

”Vi ved heller ikke, om det er den reducerede inflammation i huden der betyder noget, eller om det er det specifikke target, man nu rammer med de lægemidler, man har, der er afgørende. Desuden mangler vi også at se. om f.eks. guselkumab (Tremfya) kan gå ind og ramme, men det er en teoretisk mulighed, at det forholder sig sådan,” siger Lars Iversen klinisk, professor i dermatologi Aarhus Universitetshospital.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift