Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Nyt biologisk lægemiddel til de danske psoriasispatienter

Klinisk professor i dermatologi Lars Iversen

Lægemidlet guselkumab (Tremfya) er den 21. november blevet godkendt af EU og kommer på det danske marked sidste halvdel af januar 2018.

Guselkumab er et biologiske lægemiddel til behandling af moderat til svær plaque-psoriasis.

Klinisk professor i dermatologi ved Aarhus Universitetshospital, Lars Iversen, siger, at et lægemiddel til denne patientgruppe er kærkomment.

Tidligere på året fik Janssen, der markedsfører guselkumab, FDAs godkendelse. Det nye biologiske lægemiddel blokerer selektivt interleukin-23 (IL)-23, det interleukin, der driver inflammationskaskaden, der leder til plaque-psoriasis.

Som led i det kliniske udviklingsprogram, der omfattede mere end 2000 patienter, er guselkumab (Tremfya), ikke bare blevet testet over for placebo. Det er første gang adalimumab (Humira) bliver udfordret i et head to head studie med psoriasis patienter med moderat til svær psoriasis.

Resultaterne fra VOYAGE 1 og VOYAGE 2 studierne påviser, at både effekten og sikkerheden af guselkumab (Tremfya) er signifikant bedre sammenlignet med adalimumab (Humira) til kontinuerlig behandling af psoriasis symptomer ved moderat til svær psoriasis; også når det drejer sig om områder af kroppen, hvor det er vanskeligt at behandle.

”Overordnet er der sket rigtig store fremskridt i behandlingen af psoriasis i de seneste 15 år, men vi må også erkende, at der stadig er patienter, vi har vanskeligt ved at behandle, så det er meget velkomment, når der kommer et nyt lægemiddel i rækken til behandling af moderat til svær psoriasis. Guselkumab er også nyt på den måde, at det angriber et nyt sted i immunsystemet i forhold til de eksisterende lægemidler”, forklarer klinisk professor i dermatologi Lars Iversen.

Efter 16 ugers behandling har ni ud af 10 patienter på guselkumab (Tremfya) opnået (PASI 75) (psoriasis area serverety index 75) svarende til en 75 procent reduktion af symptomerne, mod kun syvud af 10 på adalimumab (Humira). Ikke alene oplever patienterne en betydelig forbedring i hudens udseende, de har også signifikant færre symptomer, herunder kløe, smerte, stikkende og brændende hud sammenlignet med placebo.

Præcist rettet lægemiddel

”Vi har ikke tidligere haft et lægemiddel som guselkumab (Tremfya), der specifikt er rettet mod IL-23. Vi har i nogle år haft et andet lægemiddel, der i teorien har ramt det samme sted, men det har også hæmmet et andet interleukin, nemlig IL-12. Guselkumab er et stof, som går ind og blokerer noget, der hedder p19, og netop p19 er en del af IL-23. Vi har endnu ikke andre godkendte lægemidler, der specifikt rammer p19 eller IL-23. Med den erfaring vi har fået med de lægemidler, der allerede er godkendt, så lader det til, at det er inden for IL-23 signalvejen, det er vigtigt at ramme ved hud manifestationerne ved psoriasis”, siger Lars Iversen

Da psoriasis er en kronisk sygdom, er det derfor vigtigt at se på resultaterne i et længere perspektiv. Efter 48 ugers behandling havde 75-82 procent af patienterne på guselkumab (Tremfya) reduceret deres symptomer med 90 procent, hvilet kun gjorde sig gældende for 48 procent af patienterne på adalimumab (Humira). Og hvis man skal se på det resultat, der er vanskeligst at opnå, nemlig 100 procent reduktion af symptomer, blev det opnået i halvdelen af patienterne på guselkumab (Tremfya), hvor imod det knap nok blev opnået i en ud fire patienter på adalimumab (Humira). Og når man ser på bivirkningerne for guselkumab (Tremfya), er de på niveau med placebo og adalimumab (Humira).

Patienter med moderat til svær psoriasis lider

”Vi ved, at patienter, der har moderat til svær psoriasis, den patientgruppe, som dette lægemiddel er registreret til, de lider rigtig meget. Og vi ved af erfaring fra klinikken samt fra talrige både nationale- og internationale studier, at patienter med den sværhedsgrad af psoriasis har væsentlig nedsat livskvalitet. Nogle kan have det i en form, så de kan have svært ved at passe et arbejde, de er meget begrænsede i deres aktiviteter, så derfor er det klart, at et lægemiddel, der kan bruges til denne patientgruppe er meget kærkomment,” slutter Lars Iversen.

Studiet er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og præsenteret på den 25. Europæiske kongres for dermatologi og venerologi samt det amerikanske akademis årlige møde for dermatologi.