Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
Til venstre en normal mus og til højre en mus, der er genetisk manipuleret til at mangle IL-36 aktivitet.

Almindelig bakterie sætter fut i eksem

Toksinproducerende bakterier på overfladen af ​​vores hud fremkalder et protein, der får vores egne celler til at reagere og forårsage betændelse som atopisk dermatitis.

Det viser en ny undersøgelsen fra Johns Hopkins, hvor forskere har vist, hvordan Staphylococcus aureus påvirker IL-36, der er et protein, som normalt produceres i vores hud og tidligere har vist sig at have betydning for udbrud af generaliseret pustuløs psoriasis.

"Vores hud er dækket af bakterier som en del af vores normale hudmikrobiom og fungerer typisk som en barriere, der beskytter os mod infektion og inflammation. Men når den barriere bliver brudt, forårsager den øgede eksponering for visse bakterier virkelig problemer," siger dr. Lloyd Miller, der er lektor i dermatologi ved Johns Hopkins University School of Medicine samt chefforsker på undersøgelsen, som er udgivet i tidsskriftet Cell Host & Microbe.

Bakterierne Staphylococcus aureus eller S. aureus er et vigtigt menneskepatogen og den mest almindelige årsag til hudinfektioner hos mennesker.

"20 til 30 procent af den amerikanske befolkning har S. aureus på deres hud eller i deres næse, og med tiden kommer op til 85 procent af mennesker i kontakt med det. Eksem er en inflammatorisk hudsygdom, der rammer 20 procent af børnene og ca. fem procent af voksne. Halvfjerds procent af patienter med eksem har overordentligt mange S. aureus-bakterier på deres betændte hud," siger Miller.

"Vi ved ikke rigtig, hvad der forårsager atopisk dermatitis, og der er ikke mange gode behandlinger mod det," siger han som forklaring på at hans team satte sig for at finde ud af, hvordan tilstanden opstår i håb om, at nye behandlinger kan udvikles.

Generaliseret pustulær psoriasis (hvor huden bryder ud i pustler) skyldes en genetisk mutation, der resulterer i uhindret IL-36 aktivitet. De besluttede sig derfor for at teste, om der var en sammenhæng i forsøg på mus.

De gennemblødte et lille stykke gaze med S. aureus og anbragte den på ryggen hos normale mus og hos mus, der var blevet genetisk manipuleret til at mangle receptoren for IL-36.

Resultaterne viste, at de normale mus udviklede skællet og betændt hud, mens de genetisk manipulerede mus, der manglede IL-36 receptoren, næsten ingen hudbetændelse fik.

"Vi er meget glade for disse resultater, da der i øjeblikket kun er en enkelt biologisk behandling rettet mod en inflammatorisk mekanisme i forbindelse med atopisk dermatitis på markedet. Da der er patienter, som ikke reagerer eller har problemer med behandlingen, ville det være bedre, hvis der var biologiske midler på markedet, der retter sig mod alternative mekanismer bag hudbetændelse," siger Miller.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift