Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Høje børn har øget risiko for at udvikle malignt melanom

Nyere forskning viser, at der er en sammenhæng mellem højde i barndommen og udvikling af malignt melanom i voksenlivet.

Flere tidligere studier har påvist en sammenhæng mellem højde som voksen og malignt melanom, men viden om, hvornår i livet sammenhængen opstår, har været begrænset. Nyligt publicerede artikler fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (tidligere Afdeling for Klinisk Epidemoilogi) viser nu, at høje børn har en øget risiko for at udvikle forskellige typer malignt melanom som voksne.

Kathrine Damm Meyle, ph.d. Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er forfatter bag artiklen.

”Man har i mange år primært kigget på soleksponering, og det er selvfølgelig en utrolig vigtig faktor for udvikling af malignt melanom. Men for at komme et skridt videre er det også vigtigt at undersøge andre faktorer, der eventuelt kan have betydning for udvikling af malignt melanom,” siger hun.

”Vores undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem højden i barndommen og malignt melanom. Og meget tyder på, at netop barndommen er en vigtig periode for fremtidige undersøgelser af højderegulerende mekanismer og deres eventuelle betydning for udvikling af modermærkekræft.

I et videre forløb kunne det derfor være interessant at undersøge, hvad det er for nogle højdefaktorer, som ligger bag den øgede risiko for at udvikle malign melanom. Det er nemlig ikke højden i sig selv, som øger risikoen for modermærkekræft, men snarere de mekanismer, som gør, at man bliver høj. For at blive klogere på, hvilke mekanismer, der driver denne sammenhæng, skal man dog i gang med et helt nyt studie,” siger Kathrine Damm Meyle.

Københavns Skolelægejournal-register

I perioden 1930-1989 har man målt og vejet samtlige Københavnske skolebørn i alderen syv-13 år, svarende til mere end 370.000 børn. Tallene er blevet registreret i det Københavnske Skolelægejournal-register. Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse har koblet information fra Københavns Skolelægejournal-register til en række danske nationale sundhedsregistre for at undersøge sammenhængen mellem kropsstørrelse i barndommen og senere udvikling af modermærkekræft.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift