Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Flere fordele ved konsultationer på patientens initiativ

Lina Khoury

Patienterne kan godt selv finde ud af, hvor lidt og hvor meget, det er nødvendigt at konsultere hudlægen.

Det konkluderer nyt dansk studie publiceret i British Journal of Dermatology. Studiet viser desuden, at de psoriasispatienter, der selv opsøger lægen, har bedre compliance og generelt er tilfredse med helbredet.

Studiet viser, at patientinitierede konsultationer giver kliniske fordele sammenlignet med rutinemæssige besøg. Desuden gør eget initiativ patienten mindre afhængig af fastlagte konsultationer, giver høj livskvalitet, og samtidig sparer ”modellen” tid og penge.

”Behovsstyrede konsultationer giver den enkelte patient frihed til selv at bestemme tidspunkt for konsultation og dermed større grad af uafhængighed fra regelmæssige tidskrævende konsultationer. Vi som klinikere får bedre tid til at se patienter med aktuelle problemer, og det giver mulighed for hurtigere at intervenere og øge kvalitet af vores kliniske sundhedsydelse,” siger primær forsker bag Gentofte-studiet, Lina Khoury, Ph.d.-studerende, MSc.

I studiet indgik 150 patienter. 58 procent blev behandlet med biologiske lægemidler, 37 procent med methotrexate og 4,7 procent med acitretin. Patienterne blev randomiseret til enten ’patient-initiated care consultations gruppen’, (PICC gruppen), hvor de deltog i én årlig konsultation og derudover selv kunne tage kontakt til hudlægen, hvis og når de fandt det nødvendigt, eller til gruppen med rutine konsultationer hver 12-16 uge.

I uge 52 fandt man ingen statistisk signifikant forskel mellem grupperne, hverken hvad angår dermatology life quality index (DLQI), eller psoriasis area severity (PASI). Patienter i PICC gruppen efterspurgte 63,1 procent færre konsultationer med dermatologen.

Patient-adheræns og sikkerhed i forhold til monitorering af behandling var ens i begge grupper. Samtidig missede patienterne i kontrolgruppen fire gange oftere deres konsultationer sammenlignet med PICC gruppen, hvilket understøtter, at patienterne ikke har behov for regelmæssige konsultationer.

”Vores studie viser, at behovsstyrede konsultationer er lige så gode og sikre, som regelmæssige fastlagte konsultationer, og samtidig sparer modellen tid og

penge. Studiet har fokus på en patientgruppe med psoriasis, men de nye fund vil også kunne overføres til andre patientgrupper med kroniske sygdomme. Det er således tanken at lade initiativet overgå til almindelig drift, hvilket vil betyde, at man får mulighed for at allokere ressourcer til gavn for patienter med større behandlingsbehov.

”En behandling med øget patientcentrering bliver forhåbentligt fremover en realitet for både psoriasispatienter og andre patientgrupper med kroniske sygdomme,” siger Lina Khoury, Ph.d-studerende, MSc.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift