Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

NPWT (en vakuumbandage, som skaber et undertryk og derved øger blodcirkulationen til såret, fjerner væske fra området og fugt fra huden) forbedrer sårhelingen og mindsker risikoen for sårruptur blandt patienter, der får foretaget en brystreducerende operation.

Det viser studiet, der er publiceret i Journal of the American Society of Plastic Surgeons. NPWT brugt profyaktisk på de lukkede operationssår resulterede i en signifikant reduktion i sårhelingskomplikationer inden for 21 dage efter operationen. Studiet er det første store prospektive, randomiserede kontrollerede multicenter studie på området, hvor der indgår patienter.

I det prospektive randomiserede, kontrollerede, open-label multicenterstudie indgik 200 patienter med en gennemsnitsalder på 35,7 år med generelt godt helbred. De randomiserede patienterne fik en bilateral brystreduktion, hvor det ene bryst blev profylaktisk behandlet med PICO NPWT det andet med standard sårbehandling/bandage.

Den enkelte patient som kontrol

Studiet (Incisional Negative Pressure Wound Therapy for Prevention of Wound Healing Complications Following Reduction Mammaplasty) udmærker sig ved, at man har brugt den enkelte patient som sin egen kontrol. Det ene bryst har fået vacuumbandage på, det andet har fået almindelig bandage på. Hvis man havde benyttet sig af normal procedure og halvdelen af patienterne havde fået vacuumbandage på, og den anden halvdel ikke fik vacuum på, kunne der være andre forstyrrende faktorer, som medførte, at nogle patienter helede bedre end andre.

”Det er faktisk rigtig smart at have den samme patient som egenkontrol,” siger Nana Hyldig, Post doc, Ph.d., MHSc, H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital, Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

Nana Hyldig har som led i sit ph.d.-projekt udført på Klinisk Institut og Gynækologisk Obstetrisk afdeling på OUH og fire andre sygehuse undersøgt, om en simpel vakuumbandage til anvendelse direkte over lukkede operationssår kan bruges til kvinder, der har fået kejsersnit. I projektet fokuserede hun på, om bandagen kunne forbedre sårhelingen, medførte færre infektioner og gav besparelser i form af færre genindlæggelser og reduceret forbrug af antibiotika hos en særlig risikogruppe af overvægtige kvinder, der fødte ved kejsersnit.

Denne gruppe var valgt, fordi overvægtige kvinder generelt oftere får infektioner, da deres sårheling er dårligere end normalvægtige. Og fordi en større andel af overvægtige kvinder får foretaget kejsersnit.

Mindre risiko for komplikationer

Studiet med de brystoperede patienter viser signifikant færre sårhelingskomplikationer (primært endepunkt) inden for 21 dage blandt de patienter, som blev behandlet med NPWT (n=113) 56,8 procent sammenlignet med de patienter, som fik standard behandling (n=123) 61,8 procent.

Sammenholdt med tal rapporteret i litteraturen syntes dette tal dog højt. I studiet indgik forsinket sårheling defineret som et sår, som ikke er 100 procent helet inden for syv dage fra operationsdato i forhold til primært endepunkt inden for 21 dage. Det betød, at sår, som ikke nåede målet inden for de syv dage, blev defineret som sår med forsinket heling og dermed sårhelingskomplikationer, selv der hvor såret faktisk var 100 procent lukket.

I studiet indgår derfor en sensitivitetsanalyse, som støtter teorien om, at hyppigheden af forsinket sårheling var overestimeret. Ved brug af sensitivitetsanalysen i forhold til definition af forsinket sårheling på 10. dagen (alle øvrige komplikationer inden for 21 dage) falder antal af komplikationer fra (n=123) 61,8 procent til (n=89) 44,7 procent for standardbehandling og (n=113) 56,8 procent til (n=79) 39,7 procent for behandling med NPWT.

Behandlingens effekt blev opretholdt i sensitivitetsanalysen, resulterende i en fem procent absolut reduktion svarende til 10 færre patienter, der fik komplikationer inden for 21 dage (P = 0,033).

Ud over den primære variabel, så man i studiet ligeledes på en række sekundære endepunkter. Blandt disse effekten af NPWT i forhold til sårruptur. Hos de patienter, som blev behandlet med NPWT sammenlignet med de patienter, som fik standardbehandling, sås en signifikant lavere forekomst af sårruptur (n=32) 16,2 procent versus (n=52) 26,4 procent ved dag 21, en relativ reduktion på 38 procent (P <0,001).

NPWT reducerer risikoen for overfladisk ruptur, men spørgsmålet er, om det kan svare sig økonomisk at sætte en vacuumbandage på for at forebygge rupturer og defekter.

Ifølge Nana Hyldig vil sårene sandsynligvis hele uden profylaktisk brug af vacuumbandage, det vil bare tage længere tid.

”Man skal huske, at en vacuumbandage typisk koster 1.000,00 kroner, og en almindelig bandage kan man få for fem kroner. Der er en stor forskel. Man kan

overveje, at bruge vacuumbandagen i de tilfælde, hvor der opstår komplikationer. Eller hvis man har en patient, som er meget overvægtig og oppe i alderen. Man bør se på patienternes risikofaktorer. Hvis man ved, at vedkommende har en stor risiko for, at der kommer komplikation, så kan man vælge at bruge NPWT profylaktisk, men umiddelbart ville jeg ikke vælge at sætte den på alle patienter,” siger Nana Hyldig.

Formand for Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi speciallæge i plastikkirurgi Andreas Printzlau siger: ”For mig er konceptet nyt i sammenhæng med elektiv kirurgi. Som altid, når der er tale om tillægsbehandlinger til allerede veletablerede procedurer med relativ lav komplikationsfrekvens, skal vi stille os spørgsmålet om, hvorvidt der er rimelighed i at indføre den aktuelle teknologi. Løser den nye teknologi et problem, hvor alvorligt er det pågældende problem, hvilket besvær, gener og risiko påføres patienterne, og endelig er udgifterne rimelige? Min vurdering ud fra foreliggende artikler er, at NPWT bør anvendes som behandling frem for som forebyggende tiltag. Min holdning ville naturligvis være anderledes, hvis jeg anså problemet som betydeligt.”