Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nyt PRO-værktøj specifikt udviklet til psoriasisområde

Et nyt, enkelt PRO-værktøj, (PSSD - Psoriasis Symptoms and Signs Diary) beskriver patientens egen oplevelse af symptomer og tegn på psoriasis.

Ét er lægens vurdering af, hvor effektivt en given behandling er, et andet er patientens egen oplevelse. Og PRO (Patient Reported Outcome) er udgangspunktet for metoden PSSD, som medicinalvirksomheden Janssen har udviklet til evaluering af patientens oplevelse af symptomer og tegn på psoriasis.

PSSD er et nyt enkelt valideret greb til vurdering af behandlingsrespons, som benyttes i de randomiserede VOYAGE 1 studiet, hvor Tremfya måles op mod Humira i voksne patienter med moderat til svær psoriasis.

I studiet har man ved hjælp af PSSD (Psoriasis Symptoms and Signs Diary) sammenlignet resultater mellem Tremfya (guselkumab), placebo og Humira (adalimumab).

Voyage studierne er flerfase studier, hvor man har sammenlignet guselkumab og adalimumab op mod hinanden i uge 0-48. I uge 0-16 indgår en placebokontrolleret periode, hvorefter patienterne i placebogruppen skiftede over til guselkumab.

Ved baseline i Voyage 1 evaluerede man, hvilke tegn og symptomer, der var et problem for patienten (score 1 eller mere) og derefter målte man på forbedringen over tid. Ved baseline indgik 652/837 patienter.

Patienterne indberettede selv symptomer og tegn på psoriasis – fem symptomer (kløe, stramhed i huden, brændende fornemmelse, stikkende, smerte) og seks tegn (tørhed, revner i huden, skaller, rødme, tørhed og blødning) på psoriasis på en scala fra 0-10 (hvor 0 er helt forsvundet og 10 er værst-tænkelige) hvert døgn.

Andelen af patienter, som ud fra en klinisk betragtning opnåede meningsfyldte forbedringer i de PSSD-sammenfattende scorer, var signifikant højere i guselkumab-gruppen sammenlignet med placebogruppen i uge 16 (p <0,001) og sammenlignet med adalimumab-gruppen i uge 24 (p = 0,002) og i uge 48 (p <0,001).

Fra forskning til klinisk hverdag

Overlæge Kristian Kofoed Gentofte hospital og Hudklinikken på Roskildevej mener, at det nu er vigtig at finde ud af, hvilke registreringer der kan bruges i virkeligheden og hvilke der giver mening for både læger og patienter.

”Det er det, der ofte er vanskeligt - at gå fra noget forskningsmæssigt til en klinisk hverdag. Der er ikke tvivl om, at jeg i klinikken savner patientrapporterede mål, som er mere målrettet på psoriasis. Så umiddelbart lyder PPSD interessant,” siger han.

”Men i en klinisk hverdag er det i sagens natur fuldstændig urealistisk at få indberetninger hver 24. time, det ville generere så meget data, at vi ville drukne. Man kunne dog godt forestille sig, at det på ugentlig basis faktisk ville være OK.

Jeg har arbejdet rigtig meget med nældefeber, og der har vi bedt patienter om i perioder at rapportere dagligt, og det er svært. Under 15 procent rapporterede dagligt. Patienterne gjorde det i starten, men mistede lidt interessen. Det kræver utrolig meget af den enkelte patient. Og forhåbentlig virker vores behandling så godt, at det ikke er så relevant mere, at de går og laver scoringer hver dag. Og så må man også sige, at psoriasis er en sygdom, som er så forholdsvis stabil, at det er meget at registrere hver dag. Som læge har man ikke brug for en daglig registrering i forhold til psoriasis forklarer Kristian Kofoed.

Et interessant bud på mulige løsninger

”I forhold til psoriasis handler det ikke bare om, at huden er afglattet. Det er også rigtig vigtigt, at lægen også får spurgt ind til andre elementer af sygdommen, f.eks. helbreds-relateret livskvalitet,” siger direktør i Psoriasisforeningen, Lars Werner.

”Så set med patientbriller og set ud fra et patientforenings synspunkt er det naturligt og en rigtig glædelig udvikling, at man i større udstrækning, når man udvikler nye lægemidler, involverer patienterne i, hvad der betyder noget for det samlede behandlingsresultat.

Vi skal sikre, at det er patienten, der står i centrum for vurdering af effekten og ikke kun lægen – det handler om at afstemme forventningerne med den behandling man går i gang med,” siger han.

VOYAGE 1 studiet

I VOYAGE 1 studiet sammenlignede man sikkerhed af guselkumab med adalimumab og placebo blandt patienter med psoriasis behandlet gennem 1 år.

837 patienter indgik i studiet, placebo (n=174), guselkumab (n=329), adalimumab (n =334). 12 ud af 174 af de patienter, som fik placebo, 28 ud af 329 af de patienter, som fik guselkumab og 52 ud af 334 af de patienter, som fik adalimumab faldt ud af studiet i uge 48.

Af studiet fremgår det, at guselkumab har signifikant bedre effekt ved moderat til svær psoriasis og var godt tolereret hos patienter med psoriasis gennem et år sammenlignet med adalimumab også på de områder af kroppen, hvor det er vanskeligt at behandle. I uge 24 og 48 opnåede ca. halvdelen af patienterne i guselkumabgruppen IGA 0, hvilket er associeret med optimal HRQoL for patienter med psoriasis.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift