Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Bedre livskvalitet hos astmapatienter der laver åndedrætsøvelser

Karen Hjerrild Andreasson

Astmapatienter, der laver åndedrætsøvelser, forbedrer deres livskvalitet. Dette sker ifølge en ny undersøgelse på trods af, at øvelserne hverken giver dem bedre lungefunktion eller nedsætter inflammationen i deres luftveje. Alligevel kalder dansk forsker resultaterne for epokegørende.

Resultaterne af den britiske undersøgelse Breathestudy lavet af forskere fra University of Southampton i England er netop offentliggjort i The Lancet Respiratory Medicine.

Det er ikke tidligere påvist, at åndedrætsøvelser, som patienten har lært af en fysioterapeut eller via dvd, kan hjælpe mennesker med astma til en bedre trivsel, men ifølge det engelske Breathestudy er det netop, hvad øvelserne gør.

Herhjemme er fysioterapeut og ph.d.-studerende Karen Hjerrild Andreasson begejstret for de nye britiske forskningsresultater:

”Breathe-studiet er et randomiseret studie af høj kvalitet, velgennemført og med mange deltagere,” forklarer Karen Hjerrild Andreasson, som ved, hvad hun taler om. Hjerrild Andreasson er selv i gang med et dansk ph.d.-projekt om vejrtrækningsøvelser, der lægger sig op ad det engelske.

”Når danske astmapatienter trods vedligeholdelsesbehandling [med inhalationssteroider] har dårlig livskvalitet, har behandlersystemet ikke noget at tilbyde dem. Det hjælper ikke med mere medicin, når det handler om mennesker med åndenød på grund af respirationsmønstret,” pointerer fysioterapeuten og understreger, at mens astmamedicinen hjælper på inflammationen i lungevævet, kan åndedrætsøvelser, afspænding og øvrige teknikker afhjælpe årsager uden for lungerne. 

Danske patienter med astma tilbydes ikke fysioterapi

Karen Hjerrild Andreassons ph.d. bygger netop på det faktum, at mange patienter med astma er overladt til sig selv, når det handler om deres åndenød – en problematik, der rammer en stor del af patientgruppen.

”Omkring 300.000 danskere lider af astma, og netop åndenød er sygdommens mest almindelige symptom,” forklarer Hjerrild Andreasson.

Undersøgelser viser, at cirka hver fjerde med mange astmasymptomer har åndenød, fordi de trækker vejret uhensigtsmæssigt. På trods af medicinsk behandling har disse patienter stadig symptomer, forringet livskvalitet og påvirket evne til fysisk aktivitet.

”Vores projekt har som overordnet formål at hjælpe den type patienter til en nemmere hverdag med astma,” fortæller Karen Hjerrild Andreasson og påpeger samtidigt, at det ikke er almindeligt i Danmark, at patienter med astma får tilbud om fysioterapi. Men netop det engelske Breathe-studie viser, at åndedræts-genoptræning kan forbedre denne patientgruppes livskvalitet. Forudgående, mindre studier har desuden vist, at behandlingen kan mindske astmasymptomer og nedsætte brugen af anfaldsmedicin.

”Desuden vil vi i vores studie måle deltagernes aktivitetsniveau både før og efter de deltager i de 12 ugers undervisning med åndedrætsøvelser og afspænding for at se, om deres aktivitetsniveau stiger i takt med, at de får mere kontrol over deres åndedræt,” forklarer Hjerrild Andreasson. 

Deltagerne i studiet bliver undervist individuelt i åndedrætsøvelser, ligesom der vil indgå afspænding i forløbet.

”Vi underviser blandt andet patienterne i, at åndenød på grund af hyperventilation ikke er farligt, samt i at det kan føles ubehageligt, når de skal vende sig til, at CO2 niveauet i deres blod bliver højere, når de trækker vejret på en anden måde. Hele systemet skal kodes om igen,” uddyber Hjerrild Andreasson og fremhæver, at fysioterapeuterne også guider deltagerne i gang med at bruge deres forhåbentligt genvundne aktivitetsmuligheder.

Denne del af projektet er ganske banebrydende, da man ikke tidligere har undersøgt, om den besværede vejrtrækning hænger sammen med et lavere aktivitetsniveau hos patienter med svær astma.

”Så de skal gerne ud og være fysisk aktive,” siger Hjerrild Andreasson og understreger samtidigt, at det er vigtigt, at give patienterne nogle strategier, så både fysisk aktivitet og åndedrætsøvelser bliver en naturlig del af deres hverdag.

Gode engelske resultater

I det engelske Breathe-studie blev patienterne randomiseret til tre grupper – en gruppe hvor fysioterapiprogrammerne foregik ansigt til ansigt, en hvor deltagerne lærte øvelserne via dvd-undervisning samt en kontrolgrupper, der blot vedblev med at tage deres vanlige medicin.

I de to første grupper forbedredes patienternes astma-relaterede livskvalitet sammenlignet med kontrolgruppen, selv om ingen af ​​vejrtrækningsøvelserne forbedrede lungefunktion eller luftvejsinflammation, hvilket tyder på, at øvelserne ikke påvirker sygdommens underliggende biologi. Øvelserne ’helbredte’ ikke astma på trods af deltagernes oplevelse af at få det bedre. Antallet af astmaanfald var også lavere i grupperne med vejrtrækningsøvelser, men forskellen var dog ikke statistisk signifikant.

Hvordan resultaterne fra det danske studie ser ud, må fremtiden vise:

”Til august og et år frem skal data analyseres, så jeg kan endnu ikke sige noget om, hvordan vores resultater bliver. Men det, vi oplever, er, at patienterne er glade og lettede, efter de har været igennem interventionens 12 uger. De synes, det er nemt at implementere øvelserne i deres liv, fordi der er en overkommelig opgave,” siger Hjerrild Andreasson og peger på, at åndedrætsøvelserne gerne skulle blive en tillært adfærd henover tid og til redskaber, patienterne kan bruge til at forebygge forværring af åndenød fremadrettet.

om det danske studie om astma og fysioterapi

Breathing Exercises in Asthma Targeting Dysfunctional Breathing (BEAT-DB study)

  • 300.000 danskere lider af astma.
  • Hver fjerde med svær astma døjer med åndenød på grund af dysfunktionel vejrtrækning.
  • BEAT-DB studiet vil netop forske i patienter med sværere astmasymptomer, til forskel fra den engelske forskning, som har koncentreret sig om patienter med milde til moderate symptomer.
  • Dysfunktionel vejrtrækning kan være hyperventilation eller meget dyb/tung vejtrækning – begge forværrer patientens astmasymptomer.
  • Undervisning i åndedrætsøvelser sker over en periode på 12 uger.
  • Det danske studie udgår fra Næstved Sygehus og afdelingen for Fysioterapi og Ergoterapi samt Næstved Lungeambulatorium - begge Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse.
  • Desuden er lungeklinikker på Roskilde, Aalborg, Hvidovre og Bispebjerg samt Astma-Allergi-Klinikken i Helsingør involveret i studiet.
  • Der medvirker 220 patienter med middel- til svær astma i studiet.
  • BEAT-DB har fået økonomisk støtte fra TrygFonden, Danske Fysioterapeuter, Næstved-Slagelse-Ringsteds Forskningsråd samt Region Sjælland.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift