Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Dampen fra E-cigaretter kan lede til øget pneumokokinfektion

Ny forskning antyder, at pneumokokbakterier lettere inficerer folk, der ryger e-cigaretter. Det sker, fordi forskellige stoffer i e-cigaretternes væske og damp øger bakteriernes mulighed for at sætte sig fast på luftvejenes celler og dermed fremkalde inflammation i området.

Hvad langtidskonsekvenserne af brug af e-cigaretter er, er svært at spå om, men sunde er e-cigaretterne bestemt ikke ifølge professor, forskningsoverlæge, ph.d. og MPH, Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Rigshospitalet.

De nye studier antyder, at damp fra e-cigaretter kan øge forekomsten af lungebetændelse hos brugerne, da dampen indeholder frie radikaler med potentiale til at fremkalde oxidativ stress.

”Der findes mange forskellige stoffer i væsken og i dampen fra e-cigaretterne, som påvirker brugerens luftveje,” forklarer Charlotta Pisinger og fortsætter:

”Der er eksempelvis redox-aktive metaller i dampen, som man ved, har stor oxidativ aktivitet, hvorved luftvejens celler udsættes for en oxidativ stressreaktion og øget inflammation.”

Samtidigt peger professoren på, at studier også har vist, at brug af e-cigaretter fremmer infektion med virus og bakterier. 

Forsøg med celler, mus og mennesker

I et nye studie, som netop er offentliggjort i European Respiratory Journal, har forskere fra Queen Mary University Hospital i Liverpool undersøgt, hvad der sker med celler fra næse og svælg udtaget fra mennesker, når de udsættes for damp fra e-cigaret henholdsvis med og uden nikotin. Det viste sig, at de eksponerede cellegrupper øgede aktiviteten af receptorer i forhold til cellerne i kontrolgruppen.

Når forskerne efterfølgende eksponerede cellerne for pneumokokbakterier, fandt de, at de to grupper, der var blevet eksponeret for damp, fordoblede mængden af ​​bakterier, som fastgjorde sig til cellerne i luftvejene.

Derefter testede forskerne effekten af ​​e-cigaretters damp på mus. Her fandt man, at eksponering af damp fra e-cigaret gennem indånding ligeledes øgede niveauerne af receptoraktiviteten på celler i musenes luftveje samt antallet af pneumokokbakterier, hvilket gjorde forsøgsmusene mere modtagelige overfor sygdom.

”Det er tidligere påvist, at mus, som er blevet udsat for e-cigaretdampe i kortere tid, får større luftvejsinflammation, har nedsat antibakterielt forsvar i lungerne og en højere dødelighed, når de udsættes for virus,” forklarer professor Charlotta Pisinger og pointerer, at det også er påvist, at mus, der har været udsat for damp fra e-cigaretter, på længere sigt udvikler astma og KOL. 

Slutteligt studerede forskerholdet fra Liverpool receptorer-niveauer i celler i næsen på 17 raske forsøgspersoner. Af disse var ti faste brugere af nikotinholdige e-cigaretter, og én anvendte nikotinfri e-cigaret. Seks ikke-brugere udgjorde kontrolgruppen. Først blev receptor-niveauerne målt i luftvejene hos de 17 frivillige, hvorefter de blev bedt om at tage mindst ti sug på deres e-cigaretter i løbet af fem minutter. Efter en time steg receptor-niveauerne i e-cigaretbrugernes luftvejsceller med en faktor tre.

”Det nye er, at man har brugt forsøgspersoner i studiet. Og resultaterne taler for sig selv,” påpeger Charlotta Pisinger og understreger dermed, at det ikke er ufarligt at dampe løs på e-cigaretterne.

”Det er meget kompleks med e-cigaretter, fordi der er så mange forskellige produkter i varegruppen,” forklarer Pisinger, som lidt forsigtigt melder ud, at e-cigaretterne sandsynligvis er mindre skadelige end konventionelle cigaretter.

”Men omkring 80 procent af dem, der bruger e-cigaretter, ryger også almindelige cigaretter. Det betyder, at de fleste e-cigaretbrugere ikke har nogen risikoreduktion - for det kræver, at de holder 100 procent op med at ryge.”

Skal man ifølge professoren opnå en ”sundhedsmæssig gevinst” ved at ryge e-cigaretter, bør man altså kvitte tobakscigaretterne fuldstændigt, så man undgår smøgernes mange helbredsmæssige faldgruber. Det til trods kan forskerne endnu ikke sige noget om, hvordan e-cigaretterne påvirker kroppen på længere sigt.

Smager og dufter af slik

Går man over til e-cigaretter, bør man ifølge Pisinger sørge for at holde forbruget i ave, i stedet for at pulse løs på metalhylsteret i tide og utide, som en hel del af e-cigaret brugerne gør.

”Smagsstofferne får e-cigaretterne til at smage af slik, så folk bruger dem alt for ofte. Hvis man helt holder op med at ryge cigaretter og i stedet bruger en e-cigaret med et batteri med lav spænding, som i øvrigt ikke har masser af smags- og tilsætningsstoffer tilsat - ja, så vil jeg tro, at e-rygning er mindre skadeligt end rygning,” medgiver professoren men tydeliggør følgende:

”Vi mangler dog evidens for at e-cigaretter er effektive ved rygestop, så jeg anbefaler ikke brugen af dem. Rådgivning og rygestopmedicin er bevist at være effektivt, og det er langt sikrere.” Samtidigt advarer hun mod, at børn og unge bruger e-cigaretterne:

”Mere end ti studier har fulgt ikke-rygende børn og unge over tid, hvor der er taget højde for den sociale baggrund, arv og de ting, man ved disponerer for, om man begynder at ryge. Når man kigger på dem, der starter med at eksperimentere med e-cigaretter, har de omkring tre-fire gange så høj risiko for at begynde at ryge cigaretter senere. E-cigaretter har højt niveau af nikotin og er svært afhængighedsskabende. Desuden er det en fristelse for mange ex-rygere at begynde at dampe e-cigaretter, så alt i alt er e-cigaretter ingen gevinst for folkesundheden – formodentlig tværtimod,” slutter Professor Pisinger.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift