Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Tvillingestudie: Dagligt indtag af frugt og grønt kan mindske risikoen for KOL

Et dagligt indtag af frugt og grønt sænker risikoen for at udvikle KOL betragteligt.

Læge og ph.d. Howraman Meterans har netop afsluttet et ph.d. projekt, som er et associationsstudie, hvor mere end 12.000 personer har besvaret et spørgeskema om henholdsvis deres kost, sundhed, motion, rygevaner mm. Studiet, der bl.a. påviser virkningen ved dagligt indtag af frugt og grønt, udgår fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital.

”På baggrund af svarene fra spørgeskemaerne fandt vi, at dem der aldrig spiste frugt og grønsager havde størst risiko for at ende med en KOL-diagnose i forhold til dem, der spiste sundt på dagligt basis,” forklarer lægen og fremhæver, at indenfor astmaverdenen, indenfor mave/tarmsygdomme og indenfor diabetes anses kost som en del af behandlingen, hvilket var blandt årsagerne til, at Meteran fokuserede på blandt andet kost og KOL i sin ph.d.

”Hvis en patient netop har fået diagnosticeret en ganske mild variant af sukkersyge, forsøger man først med kostomlægninger og livsstilsændringer for at se, om man kan få patienten under sukkersygegrænsen. Det samme gør sig gældende ved forhøjet kolesterol, hvor man lægger ud med at kigge på kost, rygning og på motion,” siger Howraman Meterans og pointerer, at først derefter skal man i henhold til retningslinjerne ty til medicinsk behandling af patienten.

”I min ph.d. var det på samme måde tydeligt at se, at patienterne havde større risiko for at få en KOL diagnose, hvis de aldrig spiste frugt og grønt i forhold til dem, der spiste det på dagligt basis." 

Anti- og proinflammatorisk kost

Ofte lider patienter med KOL samtidigt af diverse livsstilssygdomme såsom forhøjet blodtryk, diabetes mm., hvilket ifølge Howraman Meteran muligvis også kan tilskrives patienternes kost.

”Man ved, at noget kost er proinflammatorisk, mens andet er antiinflammatorisk. Og særligt frugt og grønt har et højt indhold af antioxidanter og modvirker inflammation,” pointerer lægen, der benyttede den gruppe patienter, som ifølge spørgeskemaet spiste frugt og grønt på daglig basis som referencegruppe.

”Ud fra det kunne vi se, at risikoen for at ende med en KOL-diagnose steg omvendt proportionalt i forhold til dem der kun spiste frugt og grønt på ugentligt basis og endnu højere hos dem med månedligt indtag, mens risikoen var allerstørst hos dem, der aldrig spiste frugt og grønt," siger han.

Trods de tydelige resultater, har en spørgeskemaundersøgelse en vis usikkerhed, da man ved, at mange af deltagerne har en tendens til at fremstille sig sundere, end de reelt er. Hvilket var årsag til at resultaterne blev dobbelttjekket ved hjælp af Det Danske Tvillingregister (DTR). 

Dobbelttjek via Det Danske Tvillingregister

Det at resultaterne fra Meterans ph.d. er lavet med afsæt i tvillingepar højner niveauet i studiet betydeligt.

”Hvis det bare havde været et ordinært tværsnitsstudie, havde vores resultater ikke været meget værd. Men idet vi har brugt tvillinger, hvor den ene havde et lavt indtag af frugt og grønt, mens den anden havde et højt indtag, viser vores data netop forskellen mellem dette, da man må antage, at arv- og miljøpåvirkninger er ens hos tvillingerne,” forklarer Meteran og uddyber;

”Spørgsmålet, vi stillede os selv, var, om det var sådan, at tvillingen med det lave indtag af frugt og grønt havde en øget risiko for at få diagnosen KOL i forhold til tvillingen med et højt indtag. Og der genfandt vi vores resultater, for også mellem tvillingerne øgedes risikoen for at få KOL hos individet med det lave indtag af frugt og grønt i forhold til broren/søsteren med det høje indtag.

Det betyder, at vores studie bekræfter det, man allerede har lidt fokus på, nemlig at kost ikke bare skal sættes i parentes, når man behandler patienter med KOL,” siger han og peger på, at med det i mente er der mere, borgere med en KOL-diagnose kan gøre for sig selv ud over at stoppe med at ryge og begynde at dyrke motion.

”Der er noget, patienterne kan gøre for sig selv, når de har fået diagnosticeret KOL, og der er noget, vi læger kan gøre for dem. Og kosten er noget af det, hvor vi kan vejlede dem til at gøre noget godt for sig selv. For det betyder noget, hvor patienterne får deres energi fra - der er forskel på, om de får energien fra et stykke wienerbrød, eller om de får den er fra frugt og grønt,” slutter Howraman Meteran.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift