Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Studie skal afklare intensiv trænings effekt på astma

Et dansk studie er i gang med at afklare om det er muligt at skære ned på astmapatienters forbrug af inhalationssteroider på baggrund af højintensiv træning.

Studiet har sit udgangspunkt på lungemedicinsk forskningsenhed på Bispebjerg Hospital, hvor læge og ph.d.-studerende Anders Pitzner-Fabricius er i gang med sit treårige ph.d.-projekt Replace i fælleskab med hospitalets fysioterapeutiske afdeling.

Projektets relevans er bl.a. at udgifterne til medicinen høje for både patienter og samfund, hvorfor der er behov for at finde nye muligheder for behandling at patienter med astma.

Sådanne alternativer håber læge og ph.d.-studerende Anders Pitzner-Fabricius, han kan pege på gennem sit studie, der har til formål, at undersøge om træning i form af højintensitet intervaltræning på spinningcykel kan mindske indtaget af inhaleret binyrebarkhormon hos astmatikere.

”Det, der er effekt på, når man kigger på andre kroniske sygdomme med en form for betændelsestilstande, er især højintensiv træning i intervaller,” forklarer Pitzner-Fabricius og peger samtidigt på, at det er et mål i sig selv at opnå god astmakontrol på mindre medicin og samtidig give patienter med kronisk astma muligheden for et større medansvar for behandling af deres egen sygdom.

Replace-studiet er et interventionsstudie, hvor effekten af motion hos personer med astma undersøges, ligesom man kigger på, om træning kan resultere i et mindre forbrug af inhalationssteroid. Fra begyndelsen får alle deltagere en grundig undersøgelse af lungerne ved hjælp af en række forskellige test, ligesom de får målt fedt- og muskelprocent samt kondital. 

Store forventninger til Replace

Forsøget har været i gang i en ganske kort periode, og planen er, at rekruttere i alt 150 deltagere de kommende 9-12 måneder. To ud af tre deltagere vil ved hjælp af lodtrækning blive fordelt til gruppen, som modtager træning på spinningcykel tre gange ugentligt, mens den resterende tredjedel vil indgå i kontrolgruppen, og dermed blot forsætte deres vanlige livsstil.

”Astmakontrollen bliver vurderet løbende gennem hele studiet, og ved god kontrol sænkes medicindosis, mens den øges ved dårlig kontrol,” siger Anders Pitzner-Fabricius og fortsætter:

”Vi tror, at en antagelig større andel i træningsgruppen vil kunne sætte deres forbrug af inhalationsmedicin ned sammenlignet med kontrolgruppen.”

Samtidigt pointerer han, at der ikke er lavet lignende studier tidligere, hvorfor det naturligvis er svært at forudse.

”Men uanset resultatet er det vigtigt at søge nye behandlingsmuligheder og undersøge effekten af disse,” understreger han og peger på, at der bestemt er fremtidsudsigt med forskningen:

”Perspektivet er et rehabiliteringsprogram for mennesker med kronisk astma,” pointerer Anders Pitzner-Fabricius, der vil gå hele vejen og tale med de rette beslutningstagere, såfremt resultaterne fra Replace er udtalte.

”Så skal vi jo videreformidle resultaterne til dem, der kan træffe beslutninger om, at sundhedssektoren bør investere i et rehabiliteringsprogram som supplerende behandlingstilbud til vores patienter med astma, ligesom vi gør med vores KOL patienter”, slutter Pitzner-Fabricius.

Inhalationssteroid er hjørnestenen i den forebyggende behandling af astma og har revolutioneret behandlingen af sygdommen. Men samtidig med at steroiderne har gunstige effekter på symptomer, livskvalitet, luftvejsinflammation, lungefunktion mm., har medicinen også en lang række bivirkninger, som eksempelvis afkalkning af knoglerne, blodudtrædninger i huden og en øget risiko for at udvikle diabetes.

Krav til deltagere i Replace-studiet

  • Være mellem 18 og 75 år.
  • Have astma og daglig tage medicin i form af inhaleret binyrebarkhormon. (glukokortikoid).
  • Dyrke maksimalt 1 times hård konditionstræning per uge i gennemsnit.
  • Ikke være gravid.
  • Ikke have anden betydende lungesygdom.
  • Kunne deltage i hele studiet, der har en varigheden på 12 måneder med seks-otte besøg.
  • 2/3 af deltagerne modtager seks måneders superviseret spinning træning tre gange ugentligt, mens 1/3 af deltagerne vil indgå som kontrolpersoner, dvs. vanlig livsstil i seks måneder.
  • Efterfølgende vil begge deltagergrupper få en seks måneder lang opfølgningsperiode i hospitalets specialiserede lungemedicinske ambulatorium.
  • Før, under og til slut i studiet bliver der udført lungefunktionstest, konditest samt måle fedt- og muskelmasse med en DEXA-scanner.
  • Replace-studiet er et tværfagligt samarbejde mellem to afdelinger på Bispebjerg Hospital, nemlig Fysio- og Ergoterapiafdelingen, repræsenteret af professor Marius Henriksen og postdoc Christian Have Dall, og Lungemedicinsk Forskningsenhed ledet af overlæge, professor Vibeke Backer.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift