Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Overlæge: Lad os centralisere spirometri-tagningen

Lungemedicineren Anders Løkke vil centralisere lungefunktionsundersøgelsen spirometri, fordi de praktiserende læger stort set aldrig foretager dem ved helbredstjek.

De praktiserende læger skal favne bredt, og de gør det generelt rigtig godt, men på lungeområdet er der dog plads til enkelte forbedringer.

Ifølge lungemediciner og overlæge ved lungemedicinsk afdeling på Århus Universitetshospital, Anders Løkke, er man ude i praksis ikke altid dygtig nok til at lave og analysere en spirometri.

Han bebrejder ikke den enkelte læge, men peger på flere årsager til den utilfredsstillende situation ligesom han har et radikalt løsningsforslag: At centralisere spirometri-tagningen.

Mellem 200-250.000 danskere har KOL uden at være klar over, at de er ramt af sygdommen, og de skal ifølge Anders Løkke ikke forvente at blive diagnosticeret hos deres praktiserende læger. 

Når man får et helbredstjek hos de praktiserende læger, omfatter det, ifølge Anders Løkke, næsten aldrig en lungefunktionsundersøgelse.

”Et helbredstjek består oftest af en blodtryksmåling, måske nogle blodprøver, en måling af blodsukkeret og muligvis et hjertekardiogram, men næsten aldrig en lungefunktionsundersøgelse,” siger overlægen og understreger dermed, at antallet af udførte spirometri hos de praktiserende læger ligger meget, meget lavt.

Blandt andet derfor er det bare 125-150.000 af de omkring 400.000 danskere, der er ramt af lungesygdommen KOL, som ved det og er i behandling – og det er ifølge Anders Løkke skidt for de syge borgere.

”Jo senere sygdommen bliver diagnosticeret, des sværere stadie risikerer man, den har udviklet sig til,” siger Anders Løkke og fortsætter:

”Desuden er det fornuftigt at undersøge langt flere danskere for KOL, således at man finder patienterne tidligere i sygdommen og har bedre mulighed for at gribe ind og prøve at præge dem til et rygestop.”

Anders Løkke understreger samtidigt, at hvis den praktiserende læge venter med at lave en spirometri, til patienten selv kommer og klager over lungeproblemer, er der risiko for, at patienten har mistet hen ved halvdelen af lungefunktionen.

”Er det sket, er der ikke meget at stille op ved den betydelige skade, patienten allerede har fået.” 

Lægerne er ikke kvalificerede til at analysere data

Alligevel mener Anders Løkke ikke, at de praktiserende læger kan klandres, selv om de bliver undervist i spirometri på deres studie. For ifølge Anders Løkke er det en undersøgelse, der er svær at blive god til, ligesom det kan være vanskeligt at opretholde kompetencen.

”Det et problem, at man i mange praksis laver ganske få lungefunktionsmålinger, hvilket gør det svært for de praktiserende læger at tolke svarene korrekt,” pointerer overlægen og peger på, at problematikken kan løses forholdsvis enkelt.

”Der findes håndholdte apparater - desværre i et fåtal ude i praksis - som med meget stort sikkerhed kan måle, hvis patienten ikke har KOL,” siger Anders Løkke og uddyber:

”Apparatet laver en screening, som ikke retvisende fortæller patientens lungefunktionen, men som vurderer, om den er normal.”

Viser apparatet derimod en anormalitet i lungefunktionen, betyder det ikke nødvendigvis at patienten er syg, men derimod at der er behov for at lave en spirometri. I den forbindelse peger overlægen på, at man fremadrettet bør sende patienter med lungesymptomer, og dem der ryger til regionale klinikker, hvor specialiserede personale kan foretage spirometrien og analysere data korrekt. 

Forslag til ny praksis på området

”Jeg tror, det vil være til gavn at centralisere spirometri-undersøgelserne, ligesom man gør med eksempelvis røntgenbilleder, hvor de praktiserende læger sender patienten ud af huset,” ræsonnerer lungemedicineren og understreger, at man i sundhedsvæsenet vil få mange flere retvisende resultater, ligesom patienterne vil blive diagnosticeret langt tidligt i sygdommen.

Til spørgsmålet om, hvilke patienter, der bør sendes videre fra de praktiserende læger ud over dem, der opnår unormale svar ved screeningen, svarer overlægen:

”Det bør være patienter med lungesymptomer som hoste, åndenød, opspyt, tendens til langvarig forkølelser eller hyppige lungebetændelser og så rygere uafhængigt af, om de har symptomer eller ej.”

Faktisk mener Anders Løkke, at alle rygere - også helt unge bør tjekkes for KOL.

”Man kan ryge en del år, inden spirometrien viser, at man er syg, med mindre man bruger det, der betegnes som lungealder,” siger Anders Løkke og forklarer, at med lungealderen viser man lungernes faktiske alder frem for patientens reelle alder.

”Hvis du har en nedsat lungefunktion, fortæller spirometri-målingen, at ens lungealder svarer til en på 70 år, på trods af at patienten måske bare er 50 år, og det er kendt for at kunne få folk til at stoppe med at ryge,” slutter overlægen.

år, på trods af at patienten måske bare er 50 år, og det er kendt for at kunne få folk til at stoppe med at ryge,” slutter overlægen.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift