Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Overlæge kritiserer egenbetaling for rygestop

Overlæge ved Aarhus Universitetshospital, Anders Løkke, er under udarbejdelsen af Kliniske retningslinjer for rygeophør ved udredning og behandling for lungekræft, slået af undren over to - indbyrdes modsatrettede - facts om rygestop og lungesygdomme.

I arbejdet med vejledningen blev han overrasket over, hvor stor betydning rygestop har for lungesyge. Og dét, der overrasker ham endnu mere, er, at patienter selv skal betale to tredjedel af en behandling til omtrent 3.000 kr., når nu engang rygestop er den mest kosteffektive behandling i sundhedsvæsenet.

Når folk med KOL eller lungekræft skal igennem en behandling i hospitalsregi, er det en god idé at lægge ud med et rygestop, da det hjælper patienterne på samme niveau som diverse hospitalsbehandlinger.

Men mens strålebehandling, kemoterapi og operationer koster op til flere hundrede tusinde kroner, sniger en receptpligtig rygestopbehandling sig op på omtrent 3.000 kr. Alligevel står patienterne selv for at betale to tredjedele af den behandling, som ifølge Anders Løkke, overlæge på lungemedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, er den mest kosteffektive behandling i sundhedsvæsenet.

”Det er tankevækkende i de her tider, hvor man bruger flere og flere penge på behandlinger i sundhedsvæsenet, fordi der kommer nye og mere specialiserede behandlinger, der tilmed er voldsomt dyre. Og så har man en meget veldokumenteret behandling, som er meget, meget billig og virker godt – men den vælger man at overlade til patienterne,” pointerer overlægen og fortsætter:

”Og ud over egenbetalingen har man også sparet hospitalernes rygestopklinikker og rygestopinstruktører væk, så der mangler fagpersonale, der har kundskaberne til at hjælpe patienterne, når de står i en yderst vanskelig situation med en nyligt diagnosticeret sygdom og et rygestop, som patienten selv må håndtere og stort set selv betale for.”

Det bekymrer Anders Løkke, der er bange for, at en hel del potentielle rygestop går i vasken, fordi udfordringen med selv at skulle opsøge kommunen – hvor tilskuddet skal hentes – kan være en stor opgave, særligt når man har fået diagnosticeret en lungesygdom, som man samtidigt skal forholde sig til. 

Sundhedsministeren er tilfreds

Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby mener derimod, at 900 kr. i tilskud til rygestop er lige præcis det, der skal til:

”Rygestop er et vigtigt element, der sænker risikoen for kræft. Derfor har vi også med Kræftplan IV afsat 27 mio. kr. fra 2017-2019 til rygestop, og vi ved fra tidligere erfaringer, at et tilskud på 900 kr. er lige præcis nok til at tiltrække rygere til rygestop,” siger ministeren.

Selv om Anders Løkke påskønner, at der eksisterer en kræftpakke, er han ikke enig med sundhedsministeren:

”Jeg mener, det er et problem, at rygestoppet ikke er fuldt tilskudsberettiget. Man kan vælge at differentiere mellem den raske og den syge ryger. Førstnævnte kan godt selv håndtere at få sat et rygestop i gang, men for den multisyge ryger med lungekræft, KOL eller andet vil det være hensigtsmæssigt, at der bliver taget hånd om rygestoppet på hospitalet,” pointerer overlægen, som mener, at en højere pris på cigaretter ligeledes vil hjælpe på danskernes lyst til at kvitte smøgerne.

”Det vil være allerbedst med et dobbeltincitament, hvor man hæver cigaretprisen betragteligt og samtidigt hjælper rygerne med gratis rygestop. For bliver det dyrt at ryge men gratis at stoppe, er det nemmere at vælge den løsning,” tydeliggør overlægen og peger samtidigt på, at undersøgelser har vist at en stor del rygere er interesseret i at stoppe med at ryge cigaretter.

For sundhedsministeren er det de unge, der skal satses på:

”Regeringen har en klar målsætning om en røgfri generation i 2030. Det kræver en kulturændring og indsatser fra mange forskellige hold. Vi skal både have fokus på forebyggelse og på udredning og behandling, og det er sådan set også, det vi har med Kræftplan IV,” understreger sundhedsministeren og peger samtidigt på, at man fra det offentliges side har skærpet kampagnerne og indgået partnerskab med detailbranchen, der skal sikre, at butikker der sælger tobak i højere grad overholder tobakslovgivningen og stopper med at sælge til mindreårige.

Overlæge Anders Løkke hilser ethvert tiltag velkommen, men peger samtidig på, at der gennem de senere år, er sket en stigning i antallet af rygere under 25 år.

”Hvis man vil have de unge til at lade være med at begynde med at ryge, skal politikerne være modige og hæve prisen betragteligt på en pakke cigaretter. Det er jeg slet ikke i tvivl om, vil gøre en betydelig forskel i antallet af unge rygere,” slutter overlægen.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift