Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Studier: Symbicort har god effekt som behovsmedicin

To netop offentliggjorte studier viser, at Symbicort Turbuhaler med god effekt kan benyttes som behovsmedicin.

Fase III studierne er  netop offentliggjort på American Thoracic Society (ATS) kongressen i San Diego, USA (Abstract .A7654 og 7655). Studierne er også offentliggjort i New England Journal of Medicine.

SYGMA studierne er designet til at undersøge effekten af Symbicort Turbuhaler, når produktet udelukkende tages som anti-inflammatorisk behandling efter behov op imod den eksisterende standardbehandling af mild astma.

Og professor Charlotte Ulrik kalder resultaterne særdeles relevante. Hun mener, de  både nationalt og internationalt får betydning for fremtidig behandling.

De to studier sammenligner den nuværende anbefalede behandling af patienter med mild astma - der er i fast forebyggende behandling med lav-dosis inhaleret binyrebarkhormon suppleret med luftvejsudvidende medicin ved behov - med en fast kombination af formoterol og budesonid, der alene anvendes som behovsmedicin

AstraZenecas Symbicort Turbuhaler med indholdsstofferne budesonid og formoterol er et præparat med bronkodilaterende og antiinflammatorisk virkning indiceret til forebyggende astma-behandlin

I dag er anbefalingen til behandling af patienter med mild astma korttidsvirkende bronkodilatator ved behov, og hvis denne anvendes mere end et par gange om måneden, suppleres med lavdosis inhalationssteroid med henblik på at reducere symptomer, opretholde bedst mulig lungefunktion og forebygge akutte eksacerbationer.

I de to nye studier er denne behandlingsstrategi sammenlignet med behandling med en fast kombination af formoterol og budesonid alene som behovsmedicin. Og her dokumenteres, at præparatet med god effekt kan benyttes alene som behovsmedicin.

”Det er veldokumenteret, at adherence med fast forebyggende astmamedicin er lav, og der er derfor behov for at undersøge alternative behandlingsstrategier, også hos patienter med mild astma,” siger professor og overlæge dr.med. Charlotte Ulrik, Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital, og pointerer, at et vigtigt fund i de to nye studier er, at behovsbehandling med formoterol og budesonid forebygger akutte forværringer i samme omfang som fast forebyggende behandling med lavdosis inhalationssteroid (budesonid) morgen og aften.

”Det skal dog bemærkes, at behovsbehandling med formoterol og budesonid ikke havde ligeså god effekt på astma symptom score som fast budesonid behandling,” påpeger professoren.

Anbefalingerne må ændres

Som behovsmedicin havde budesonid og formoterol samme effekt på eksacerbationer, mens effekten var dårligere end fast behandling med budesonid på kontrollen med astma-symptomer. Den samlede eksposition for inhalationssteroid var ifølge professoren ikke uventet betydeligt lavere i grupperne behandlet med formoterol og budesonid som behovsmedicin sammenlignet med grupperne behandlet med fast budesonid.

”Det er tvivlsomt, om det vil være af større betydning for udgifterne til behandling uden for klinisk kontrollerede undersøgelser, da adherence med lavdosis inhalationssteroidbehandling hos patienter med mild astma gennemgående er meget lav,” siger Charlotte Ulrik.

”Det er af samme grund tvivlsomt, om det i klinisk praksis vil have betydning for risikoen for bivirkninger relateret til behandling af mild astma med inhalationssteroid, som ud fra de anbefalede doseringer i denne patientgruppe primært vil være lokale bivirkninger såsom hæshed.”

Professoren mener, at studierne er særdeles relevante, da de ”står på skuldrene” af tidligere forskning. Desuden mener Charlotte Ulrik, at de to AstraZeneca-studier vil påvirke måden, man fremover vil behandle denne patientgruppe:

”Studierne må forventes at få betydning for både nationale og internationale anbefalinger om, hvordan man bør behandle patienter med mild astma, hvor behovsbehandling med en fast kombination, dvs. i samme inhalator, af inhalationssteroid og en langtidsvirkende bronkodilatator med hurtigt indsættende effekt kan blive alternativ til de aktuelle anbefalinger,” understreger professor Charlotte Ulrik og peger på, at behandlingsregimet anvendt i studierne formentligt er i bedre overensstemmelse med virkeligheden og den måde, patienter med mild astma rent faktisk anvender deres forebyggende astma-medicin end de aktuelle anbefalinger på området.

Samtidigt understreger professoren vigtigheden af, at mennesker med astma-lignende symptomer rent faktisk får stillet en diagnose.

”Det er fortsat vigtigt, at astma-diagnosen verificeres, også hos patienter med formodet mild astma. Og da astma er en variabel sygdom, er regelmæssig opfølgning også vigtigt, blandt andet med henblik på at sikre, at en patient rent faktisk fortsat har mild astma, ligesom en revurdering af behandlingsbehov, adherence med mere er essentielt i behandlingen af alle astmapatienter.”

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift