Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Interstitielle lungesygdomme (ILS) er en heterogen gruppe af sygdomme med affektion af samtlige lungens væv (bronkier, interstitium, alveoler, kar). ILS kan vise sig ved inflammation med efterfølgende fibrosedannelse eller alene ved fibrose.

I de nye retningslinjer påpeger de fem forfattere, at incidensen af ILS sandsynligvis er stærkt undervurderet, og at mange læger vil få brug for at kunne diagnosticere med henblik på at henvise til speciallægerne på landets lungemedicinske klinikker.

”Det er sådan set alle læger, der har brug for at kunne genkende tegnene på ILS herunder IPF, for en praktiserende læge kan godt støde på en patient, som har åndenød og hoste, men som har normal spirometri, hvilket ikke passer med KOL,” siger overlæge på lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Elisabeth Bendstrup, som er medforfatter på de opdaterede retningslinjer for ILS. Hun fortsætter:

”Hvis patienten heller ikke er hjertesyg, bør lægen overveje, om patienten kan være interstitielt lungesyg og straks henvise til en lungelæge.”

Det kan være en udfordring umiddelbart at skelne mellem KOL og ILS, derfor fortæller overlægen om nogle af de tegn, de praktiserende læger og andre sundhedspersoner bør være opmærksomme på:

”For det første skal man kigge på, hvordan lungefunktionen er, og hvorvidt patienten er obstruktiv versus restriktiv. Desuden skal lægen spørge ind til, hvor hurtigt symptomerne er kommet, han skal tjekke, om der er velcrokrepitation, når han lytter på patienten med stetoskopet, eller om der er forlænget expir og ronchi. Desuden kan det være et tegn på ILS, hvis patienten har trommestikfingre og urglasnegle,” forklarer Bendstrup, som samtidigt pointerer, at lungemedicinerne med speciale i interstitielle sygdomme gerne vil have, at den praktiserende læge tænker lungefibrose og ILS ind, når han udreder en dyspnø patient, der ikke fremstår som den klassiske KOL patient.

”Men det er uden tvivl en udfordring, fordi det er sjældent, at den praktiserende læge ser denne type patient i løbet af sin karriere. Derfor er det naturligvis svært at klæde de praktiserende læger på til at være opmærksomme på interstitielle lungesygdomme,” understreger overlæge Bendstrup.

”Det, de praktiserende læger kan tænke på, er, en patient med ’KOL’, der ikke har obstruktion på sin spirometri, måske i stedet har lungefibrose - og så sende patienten videre til en specialiseret lungeklinik.”

Ydermere fremhæver Elisabeth Bendstrup, at når undersøgelser på lungemedicinsk afdeling viser, at denne type patienter har en restriktiv lungefunktion eventuelt med nedsat diffusion, når der er desaturation ved aktivitet, og hvis en HRCT scanning eller CT scanning af lungerne viser, at der er interstitielle forandringer, skal patienten straks sendes videre til en af landets tre højtspecialiserede afdelinger for interstitielle lungesygdomme.

”Det er vigtig at få udredt patienten så hurtigt som muligt, særligt efter vi har fået antifibrotisk behandling, hvor man fra post hoc analyser fra studier ved, at patienter med normal lungefunktion bedømt ved FVC og patienter med nedsat FVC har samme progressionshastighed og samme behandlingsgevinst. Så jo før man starter antifibrotisk behandling, des mere rask lungevæv kan spares længst muligt, så tidlig diagnose og henvisning er vigtigt,” slutter Elisabeth Bendstrup.

/Retningslinjerne er udarbejdet i samarbejde mellem specialisterne Elisabeth Bendstrup, Helle Dall Madsen, Jesper Rømhild Davidsen, Saher Shaker og Thomas Kromann Lund og hele dokumentet kan se på følgende link:

https://www.lungemedicin.dk/fagligt/321-interstitielle-lungesygdomme-ils/file.html

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift