Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Nyt studie af inhalationssteroid kan ændre fremtidens astmabehandling

Morten Hvidtfeldt

På Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital forskes der i at få en dybere forståelse af den komplicerede kroniske sygdom, som astma er. Blandt andet derfor arbejder læge og ph.d. studerende Morten Hvidtfeldt på at afdække, hvordan inhalationssteroider påvirker glat muskulatur i luftvejene hos patienter med astma. 

I dag er det alment kendt at inhalationssteroid dæmper inflammationen i luftvejen hos astmapatienter. De seneste år har man dog erkendt, at ikke alle patienter med astma har den klassiske eosinofile inflammation, som man ved ICS dæmper, men derimod andre typer af inflammation.

”Det har skabt tesen om, at der er andre effekter af inhalationssteroid, end at vi dæmper den klassisk eosinofil inflammation,” fortæller læge og ph.d. studerende ved Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital, Morten Hvidtfeldt. Samtidigt peger han på, at man på hospitalet tidligere har studeret natrium/kalium pumper og påvist, at hvis man får inhalationssteroid, øger man den mængde af Na+/K+ pumper, der findes i muskulaturen i låret med ca. 17 procent.

”Vi ved, at når man ændrer på aktiviteten af natrium/kalium pumper, øges den ekstracellulære mængde natrium, som sekundært uddriver calcium fra cellerne,” forklarer Hvidtfeldt og pointerer, at når en glat muskulatur skal trække sig sammen, er den afhængig af calcium-release indeni cellen.

”Derfor tror vi, at man ved at øge mængden af Na+/K+ pumper samtidigt øger mængden af ekstracellulær natrium, som sekundært uddriver calcium fra muskulaturen. Derved beskytter vi astmapatienten mod bronkospasme altså sammentrækning i den glatte muskulatur, som jo er et af hovedsymptomerne i astma.” 

Sænker flere natrium/kalium pumper antallet af astmapatienters bronkospasmer?

Hvidtfeldt og kolleger netop gået i gang med et studie, der skal vise, om deres antagelser kan holde vand.

”Patienter, der medvirker i forsøget, skal have astma med hyperreaktivitet målt ved en provokationstest med mannitol. Testen foregår ved, at vi måler et eventuelt fald i lungefunktionen, når vi skruer op for den dosis mannitol, patienten inhalerer,” fortæller Hvidtfeldt, som i løbet af forsøget også skal have forsøgspersonerne igennem kikkertundersøgelser for at hente væv ud fra deres luftveje før og efter behandlingen med inhalationssteroid.

”I den vævsprøve kan vi måle det antal af natrium/kalium pumper, der sidder i luftvejsmaterialet. For vi ved, at når vi giver ICS, sænker vi hyperreaktiviteten, men vi vil gerne kunne korrelere det til den ændring, vi ser i mængden af natrium/kalium pumper,” forklarer Morten Hvidtfeldt, som har en klar forventning om at se en øgning af Na+/K+ pumperne i den glatte muskulatur i biopsierne fra luftvejene, ligesom han antager, at der er en sammenhæng mellem ændring i mængden af natrium/kalium pumper og ændring i hyperaktiviteten.

Det kan ændre fremtidige behandlinger

Kommer Morten Hvidtfeldt og kollegaerne i mål med deres forskningsprojekt, kan det meget vel ændre måden, hvorpå astmapatienter vil blive behandlet fremover.

”Vi ved, at høj hyperreaktivitet er korreleret med mange astmasymptomer og astmaanfald, så hvis vi kan påvise, at en ændring i mængden af Na+/K+ pumper i den glatte muskulatur nedsætter hyperreaktiviteten, så har vi et helt nyt sted, vi kan behandle.”

Derfor er det blandt Morten Hvidtfeldts ambitioner med tiden at opfinde et nyt medikament, der kan opregulerer natrium/kalium pumperne i glat muskulatur med et større respons end de 17 procents øgning, man ser i den tværstribede muskulatur.

”Det vil være et helt anderledes præparat, end dem man ser den øvrige medicinalindustri satse på – præparater, som fokuserer på at hæmme det inflammatoriske respons i luftvejene. Vi vil sikre, at muskulaturen kommer til at slappe af,” pointerer Morten Hvidtfeldt og forsikrer, at såfremt forskningen engang i fremtiden resulterer i en hel ny form for astmabehandling, er det tanken, at det skal være et medikament, der kan gavne alle astmapatienter. 

Studiet løber frem til 2019, og for at deltage skal man kunne møde følgende krav:

  • Du skal have astma, være mellem 18 og 64 år og være ikke-ryger
  • Du må ikke have fået inhalationssteroid i de seneste tre måneder
  • Forsøget strækker sig over syv-otte uger med fire besøg på Bispebjerg Hospital
  • 2 besøg hvor du får taget blodprøver, skal udføre pusteprøve og provokationstest
  • 2 besøg hvor du får lavet en kikkertundersøgelse af luftvejene, og der tages vævsprøver af slimhinden.
  • Imellem besøg to og tre behandles der i seks uger med inhalationssteroid, som er forebyggende astmamedicin.

Man kan ikke deltage hvis man har:

  • Været i behandling med inhalationssteroid i de sidste tre måneder
  • Har andre lungesygdomme eller anden svær sygdom.
  • Ryger eller tidligere har røget i mere end 10 år.
  • Er gravid eller ammer.
  • Har haft en nedre luftvejsinfektion inden for de seneste fire uger