Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Styrket bevis for forbindelse mellem tarmbakterier og hjerneaktivitet

Forskere fra University of California Los Angeles styrker beviserne for, at der er en sammenhæng mellem tarmens mikroflora og emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner hos raske personer.

Der er en forbindelse mellem tarmens mikroflora og emotionel hjerneaktivitet. Det viser forskere ved University of California Los Angeles (UCLA). Studiet er offentliggjort i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Psychosomatic Medicine.

Selv om det videnskabelige bevis for, hvad forbindelsen præcist består i fortsat er ukendt, tyder mere og mere altså på, at forbindelsen findes. Når man har sommerfugle i maven ved en forelskelse eller mavepine før en eksamen, er mavefornemmelsen altså reel. 

Tidligere studier på dyr indikerer, at tarmens mikroflora kan påvirke både adfærd og følelser. I dette studie deltog 40 raske kvinder, der fik målt deres hjernestruktur og hjerneaktivitet, mens de fik vist nogle billeder. Og forskerne fandt ud af, at kvinderne reagerede forskelligt afhængigt af deres tarmes bakterieprofil.

Forskerne er dog ikke sikre på, om bakterierne i tarmen påvirkede hjernens udvikling og aktivitet ved at blive udsat for følelsesladet og ubehageligt indhold – eller om det var omvendt. Eller om noget helt andet påvirkede.

Ifølge forskerne bekræfter deres resultater, at hjernen kan interagere med tarmens mikroflora hos raske mennesker, men gør opmærksom på, at resultaterne er associative og ikke viser en årsagssammenhæng. Der skal derfor udføres studier i større målestok, understreger forskerne.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift