Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Elektronisk næse kan skelne mellem tarmsygdomme

En elektronisk næse kan måske snart være til rådighed for diagnosticering af inflammatoriske sygdomme som Crohns sygdom og colitis.

Spanske forskere fra Valencia's Polytekniske Universitet mener i hvert fald,  at de har udviklet en fungerende prototype, der på baggrund af afføringsprøver kan snuse sig frem til mavetarm-problemer.

Enheden - med navnet Moosy 32 eNose - kan også fortælle om sygdommen er aktiv, med næsten 90 procents nøjagtighed. Ifølge forskerne vil "denne type udstyr i fremtiden være til rådighed for mavetarmspecialister, der på tre minutter kan afgøre patientens tilstand."

Det er almindeligt i dag at anvende invasive tests til diagnosticering og evaluering af inflammatorisk aktivitet som følge af tarmrelaterede sygdomme som Crohns sygdom og colitis.

Den elektroniske næse kan registrere flygtige organiske forbindelser, der fungerer som diagnostiske markører, og afsløre intensitetsniveauet af sygdommens aktivitet.

"Flygtige organiske forbindelser skabes af fysiologiske processer som reultat af menneskekroppens metabolisme og afsondres som affald gennem fæces. Koncentrationen af ​​disse komponenter kan være en differentierende markør mellem bestemte tarmsygdomme og deres nøjagtige diagnosticering vil være et godt skridt fremad for påvisning og overvågning af sygdommens udvikling," forklarer doktor Pilar Nos, der er leder af fordøjelsesmedicinsk afdeling på La Fe universitetshospital i Valencia.

Foreløbig har forskerne udført tests med 445 prøver og har opnået positive resultater.

"Resultatet af undersøgelsen er positiv, men det er altafgørende at fortsætte med at arbejde på at forbedre detektionsalgoritmerne", tilføjer José Pelegrí, som arbejder for universitetets Sensor- og Magnetismegruppe.

Udviklingen af ​​prototypen er blevet finansieret af Valencias regionale regering.

Forskerne håber, at systemet kan udvikles til at finde andre sygdomme. Systemet testes allerede for yderligere medicinske anvendelser, såsom detektion af prostatakræft.

Andre undersøgelser, der allerede har vist positive resultater, udføres for at afsløre mikrobiologisk forurening af vand eller bestemmelse af frugters modenhed, hvilket kan blive en succes i landbruget og fødevareindustrien.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift