Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Vi har nu så stor en samling viden, at vi kan begynde at forstå sammenhængen mellem de molekyler, der er på overfladen af bakterierne og så den påvirkning, de har på immunforsvaret," siger Karsten Kristiansen (th) fra Biologisk Institut.

Professor: Med vor viden vil vi kunne designe terapeutiske bakteriecoctail

Danske forskere nærmer sig nu så meget viden om tarmbakterier, at de terapeutiske perspektiver er inden for rækkevidde.

Professor Karsten Kristiansen fra Genomforskning og Molekylær Biomedicin på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, siger, at man nu har så stor viden, at man kan begynde at forstå sammenhængen mellem de molekyler, der er på overfladen af bakterierne og den påvirkning, de har på immunforsvaret.

Den humane tarmmikrobiota har gennem de seneste 10 år vakt betydelig interesse både i forskningsmiljøet og blandt lægfolk over hele verden.

Som feltet har udviklet sig, er tarmbakterier vendt fra overvejende at blive anset som sygdomsfremkaldende til, at størstedelen er kommensale eller mutualistiske, ja ligefrem sundhedsfremmende.

Det var især et forsøg fra 2013, som for alvor satte skred i forskningen. Her transplanterede Vanessa Ridaura, en ph.d.-studerende på School of Medicine i Washington Universitet, afføring fra henholdsvis fede og slanke enæggede tvillinger til bakteriefri mus og fandt, at de mus, som fik transplanteret afføring fra fede tvillinger, blev fede og insulinresistente, hvorimod de mus, som fik afføring fra normalvægtige tvillinger, forblev insulinfølsomme og slanke. Sammensætningen af tarmbakterier er altså så unik og personlig, at selv enæggede tvillinger har forskelle i deres tarmbakteriers sammensætning.

Forskning i det glemte organ – tarmsystemet og dets righoldige bakterieliv - er i dag blevet mainstream, og vi begynder nu at forstå lidt af den kæmpe kemifabrik, som tarmsystemet udgør. ti års grundforskning er ved at have identificeret, hvordan den sundhedsfremmende tarmbakterieøkologi ser ud, og der forskes lige nu over hele verden indgående i, om tarmbakterier i form af enten fækal transplantation (FMT) fra rask donor eller 2. generations probiotika med cocktails af særlig sundhedsfremmende bakteriearter kan være en af fremtidens nøgler til at komme overvægten til livs.

Oluf Borbye Pedersen er professor og forskningsleder på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet, og en af dem, der har været med fra starten af forskningsbølgen i tarmmikrobiotaens veje og vildveje. Han fortæller:

”Ved at få kortlagt de bakterier, der danner de bioaktive stoffer, som hæmmer appetitreguleringen eller forstadier til type 2-diabetes, kan vi måske udvikle medicin, der udnytter kroppens egen måde at forebygge overvægt. Men først om ti år, skønner jeg, har vi kortlagt de omkring 100 mest betydningsfulde anaerobe bakteriearter og vil være i stand til at dyrke dem i store anaerobe tanke, hvorfra man kan sammensætte cocktails af de mest sundhedsfremmede bakterier som tilskud i kapsler, som skal spises dagligt samtidig med at man sørger for at holde en sund livsstil.

Ingen lette løsninger

Flere og mere varierede tarmbakterier er isoleret set nemlig ikke en mulig løsning på overvægt. Overvægt og fedme forsvinder desværre ikke, selvom man får styr på den rigtige tarmmikrobiota.

”Fra forsøg med mus ved vi, at spiser man en usund kost – fedtrig og som mangler grøntsager - virker bakterierne fra den sunde donor ikke. Kun kombinationen af en sund bakteriesammensætning og sund kost virker. De to ting hænger uløseligt sammen. Der er ingen smutveje her. For at de sundhedsfremmede bakteriearter kan vokse og trives i tarmen, skal de have det rigtige brændstof for at leve. De kan ikke leve af junkfood, men understøttes af de samme officielle kostråd, som vi har i dag: en varieret og overvejende grøn kost, fisk og fjerkræ og så holde igen med det animalsk fedt og med det røde kød fra firebenede dyr,” siger Oluf Borbye Pedersen.

”En fransk forskergruppe har vist, at overvægtige med få og mindre mangfoldige tarmbakterier på blot seks uger med en fedtfattig slankekost til en vis grad kan forandre tarmbakterierne til det mere sundhedsfremmende. Det tyder på, at man blot ved at ændre sine kostvaner kan afhjælpe noget af den skade, der er sket på tarmbakterierne. Vores tarme er i virkeligheden et organ på linje med vores hjerte og hjerne, og de sundhedsfremmende bakterier skal derfor næres og plejes så optimalt som muligt. Over de næste år vil der komme en større viden om, hvordan man bedst gør det, siger Oluf Borbye Pedersen.

En sten i væggen - vi nærmer os

Også professor Karsten Kristiansen fra Genomforskning og Molekylær Biomedicin på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, der i over 15 år sammen med kinesiske eksperter har forsket i metaboliske sygdomme og tarmmikrobiotaens betydning, mener, der er en god bid vej, før vi ser en godkendt behandling.

”Der er stadig meget, vi ikke forstår,” siger Karsten Kristiansen, der sammen med de kinesiske samarbejdspartnere har isoleret en lang række tarmbakterier fra mennesker.

”Vi har nu så stor en samling viden, at vi kan begynde at forstå sammenhængen mellem de molekyler, der er på overfladen af bakterierne og så den påvirkning, de har på immunforsvaret. Den viden kan vi bruge til i fremtiden at designe cocktails af bakterier til behandlingsbrug,” siger han.

”Netop fordi bakterier kan godt li’ at være sammen, vil opgaven være at finde ud af, hvilke bakterier, der spiller godt sammen i det felt af bakterier, vi ved har en given effekt f.eks. på metabolisme. Jeg tror det varer fem til ti år, før vi ved nok til at kunne tale om mulig behandling.”

Forligelighed bliver afgørende

Der forskes også livligt i transplantation af tarmbakterier fra en rask donor til syg modtager. Oluf Borbye Pedersen siger:

”Endnu har Sundhedsstyrelsen kun godkendt fækal transplantation (FMT) til behandling af kronisk og livstruende Clostridium difficile diarré. En succesrate på op mod 90 procent helbredelse har givet en masse håb for effekt på en lang række andre sygdomme. Men i de forskningsforsøg, der foretages i dag, synes der at være en udfordring, idet det tyder på, at fækal transplantation kræver en forligelighed mellem donor og modtager, ligesom det gør ved alle andre organtransplantationer.

Hvert menneskes sammensætning af tarmbakterier er mere personligt end dit eget DNA – selv enæggede tvillinger har forskellige tarmmikrobiota. Derfor er der stor variation i, hvad vi som individ accepterer af bakterier, hvilket gør den rigtige matching mellem donor og modtager helt afgørende,” siger han.

”Vi tror, det skyldes, at succes med transplantationer af tarmbakterier - om det så gives gennem endetarmen, med en sonde i mavesækken eller indkapslet i piller - afhænger af, om man ved noget om den individuelle tarmmikrobiota i forvejen. Derfor vil fremtidens behandling med tarmbakterier sandsynligvis også blive individuelt tilpasset,” forklarer Oluf Borbye Pedersen 

Eksplosion af salg i mælkesyrebakterier

Salget af varer med levende mikroorganismer, såkaldte probiotika (få mælkesyre- og bifidobakteriearter i forhold til tarmens hundredvis af forskellige bakteriearter), som kendes fra surmælksprodukter, fermenterede grøntsager og egentlige kosttilskud, er de senere år eksploderet.

”Probiotika i sig selv er ingen mirakelkur – ofte kun penge ud af vinduet hvis man er rask. Vi har f.eks. ikke endnu kunnet påvise, at de nuværende probiotika har en gavnlig effekt på sammensætningen eller funktionen af tarmbakterier hos helt almindelige raske voksne,” siger Oluf Borbye Pedersen.

”Vi ved, at vi radikalt kan ændre vores tarmmikrobiota, hvis vi lægger kostvaner om. For eksempel kan vi med en mere grøn kost ændre vores tarmbakterier, og hvad de producerer af stoffer på bare 48 timer. Så der ligger et enormt potentiale i vores bakterier, når vi begynder at forstå de tusindvis af molekyler, som bakterierne producerer, og hvordan de påvirker os som mennesker,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Hvad er en tarmbakterie transplantation?

Fækal mikrobiota-transplantation (FMT) er overførsel af afføring fra en rask donor til en patient, hvor målet er at genoprette tarmens mikrobiota til en mere hensigtsmæssig sammensætning.

FMT kan indgives på flere måder, der er effektive:

- applicering med koloskop

- nasogastrisk sonde

- perorale kapsler

Antibiotikas dårlige indvirkning

Miljøfaktorer har også betydningen for, hvordan vores tarmmikrobiota ser ud eller hvorfor vi har for få tarmbakterier. Men måske er antibiotika en af synderne. Antibiotika bremser væksten af både patogene bakterier og det sundhedsfremmende bakteriesamfund. Men måske kan de skader, der opstår ved multiple antibiotikakure, ikke repareres på lang sigt. Gentagne antibiotikakure på meget unge mus har vist, at de udvikler fedme. For øjeblikket forskes derfor i, om hvor meget antibiotika, især i de tidlige barneår, betyder for udvikling af fedme.

Kilde: Oluf Borbye Pedersen

Taltz får positiv udtalelse fra CHMP

Taltz anbefales til behandling af aktiv psoreasisartrit hos voksne af Det Europæiske Lægemiddelagentur komité for godkendelse af medicin til mennesker (CHMP). Rigtig god nyhed, mener dansk reumatolog.

Træning er mest effektivt ved impingementsyndrom

Træningsprogrammer, der lægger vægt på specifikke øvelser for rotatormanchet og scapulære muskler, er blandt de mest effektive tiltag til forbedring af skulderfunktion og lindring af smerter ved impingementsyndrom (kollisionssyndrom).

Gigtmiddel kan bekæmpe dødelig hudkræft

Behandling af den mest dødelige form for hudkræft kan blive mere effektiv, hvis den kombineres med et velkendt lægemiddel mod leddegigt.

Studie antyder: D-vitamin forebygger leddegigt

Risikoen for at udvikle leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme reduceres ved at sikre et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin, men hjælper tilsyneladende ikke stort, når sygdommene først er opstået.

Gabapentinoider giver ikke effektiv smertelindring

Gabapentinoiders anvendelse ved behandling af kroniske lændesmerter er udbredt, men effekten er ubetydelig og står ikke mål med bivirkningerne. Det mener et hold canadiske forskere.

Nyopdaget molekyle kan revolutionere gigt-behandling

Et molekyle kan revolutionere behandlingen af leddegigt og andre autoimmune sygdomme ved at hæmme et protein, der medvirker til at få kroppen til at angribe sit eget væv.

Wolfram kan dæmpe colitis

Ved hjælp af grundstoffet wolfram er det lykkedes forskere at reducere den eksplosive aktivitet af visse mavetarm-bakterier, der får eksempelvis colitis til at flamme op.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift