Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Biologisk terapi har ikke ændret sygdomsforløbet for Crohns-patienter

Tidligere og hyppigere behandling af Crohns sygdom med immunmodulerende medicin og biologisk terapi har ikke bremset udviklingen i sygdomsforløbet.

Det konkluderer Epi-IBD-gruppen i en ny undersøgelse af patienter med Crohns sygdoms første fem år efter diagnosetidspunkt

Effekten af den nuværende behandling af Crohns sygdom sammenlignet med behandlingen før biologisk terapi blev indført som behandlingsmulighed er netop blevet belyst i en undersøgelse foretaget af den epidemiologiske sammenslutning af IBD-specialister i Europa, Epi-IBD-gruppen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere femårsudfaldet af Crohns sygdom og sygdomsforløbet hos disse patienter.

Undersøgelsens resultater er sammenlignet med lignende kohorteundersøgelser for 20 år siden og viser stort set ingen forskel i forhold til forekomsten af operation indenfor de første fem år, hospitaliseringsrate eller i udvikling af fænotypen.

Fortsat mange Crohns patienter under kniven

Undersøgelsen, hvis resultater er publiceret i en artikel i Gut den 23. januar 2018, sammenligner blandt andet operationsandelen i befolkningsbaserede kohorteundersøgelser i løbet af det seneste år, som har ligget stabilt på cirka 20 procent de første fem år efter diagnosetidspunktet. Denne andel svarer til resultaterne i den nyeste undersøgelse, men også til resultaterne fra befolkningsbaserede kohorter fra den ”præbiologiske” æra for cirka 20 år siden.

Geografiske forskelle i foretrukken behandling

Undersøgelsen havde en bred deltagelse fra 22 europæiske lande og Israel, og i resultaterne kunne man blandt andet se en forskel mellem Østeuropa og Vesteuropa i forhold til valg af behandling. Biologisk behandling er i højere grad anvendt hos vesteuropæiske patienter, mens 5-ASA behandling er mere anvendt i øst. Undersøgelsen viste dog, at der trods forskel i behandlingstype ikke var forskel i sygdomsudviklingen hos europæiske patienter i øst og vest. Til gengæld nedsætter behandling med immunmodulerende lægemidler risikoen for operation og hospitalsindlæggelser.

Det er endnu uvist, om udviklingen i behandlingsmulighederne har en langtidseffekt udover de første fem år, da der i undersøgelsen udelukkende er set på de første fem år efter diagnosetidspunkt.

Forekomst af Crohn i Danmark stiger årligt

Forekomsten af IBD er stigende i Danmark med cirka to procent flere om året uden tegn på stagnation. Danmark lægger sig dermed i spidsen som et af de lande med højest forekomst af IBD i verden. Det skriver læge og ph.d. Johan Burisch i Best Practice i juni 2017. Sammen med europæiske kolleger står Johan Burisch bag undersøgelsen af udviklingen af Crohns sygdom fem år efter diagnosetidspunktet hos patienter fra 29 forskellige europæiske IBD-centre.

Behandlingsmuligheder og -strategier for Crohns sygdom har ændret sig gennem de seneste årtier med en nu tidligere og oftere brug af immunmodulatorer og biologisk terapi. Formålet med de nye behandlingsmuligheder er at blokere sygdomsfremgangen og undgå tarmskader og invaliditet og dermed nedsætte risikoen for operation og gentagne hospitalsindlæggelser.

I artiklen fremhæver forfatterne et ønske om at øge fokus på at undersøge risikostratifikationen, og om hvorvidt den målrettede behandlingsmetode ”treating to target” påvirker sygdomsforløbet betydeligt for at forbedre det langsigtede sygdomsforløb af Crohns.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift