Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nervesystemet kan bremse inflammation

Celler i nervesystemet kan sætte en bremse på immunsystemets respons på infektioner i tarm og lunger for at forhindre overdreven inflammation.

Det antyder museforsøg fra Weill Cornell Medicine, hvor forskere mener, at deres resultater en dag kan føre til nye måder at behandle sygdomme forårsaget af ukontrolleret inflammation, såsom astma og inflammatorisk tarmsygdom (IBD).

Undersøgelsen giver nye ledetråde til, hvad der er gået galt ved disse sygdomme. Det kan også forklare, hvordan nogle eksisterende behandlinger for sygdomme som astma fungerer og pege på nye behandlingsstrategier.

"Der er en krydsning mellem nervesystemet og immunsystemet, og det spiller en vigtig rolle ved regulering af akut og kronisk inflammation," siger dr. David Artis, direktør for Institut for Forskning i Inflammatorisk Tarmsygdom, og Michael Kors, der er professor i immunologi hos Weill Cornell Medicine.

"Disse to systemer spiller tæt sammen og spiller en vigtig rolle for menneskers helbred og sygdom."

Forskerne har undersøgt kommunikation mellem nervesystemet og immunsystemet under den slags inflammatorisk respons, der udløses af allergener eller infektioner med indvoldsorme. De får en klasse af immunceller kaldet ILC2 til at frigive inflammatoriske molekyler kaldet cytokiner, som kan fremme øget slimproduktion og muskelkontraktioner - som alle bidrager til at afvise parasitten eller allergenet fra kroppen. For meget eller langvarig betændelse kan være skadelig, så forskerne ønskede at forstå, hvordan kroppen dæmper denne respons.

ILC2'er har receptorer på deres overflade kaldet β2-adrenerge receptorer (β2AR), der interagerer med et norepinephrin, som frigiver nerveceller. Disse receptorer giver nervecellerne evnen til at interagere med hinanden og påvirke immunresponsen. For at bestemme β2AR's rolle i forbindelsen mellem de to systemer brugte forskerne mus, der manglede receptoren og inficerede dem derefter med indvoldsorme. Musene fik en overdrevet immunrespons mod infektionen og hurtigere udstødning af parasitterne. I modsætning hertil blev immunresponsen reduceret da de behandlede normale mus med lægemidler, som stimulerede β2AR, og indvoldsorm-infektionen blev forværret.

"Vi fandt ud af, at disse beta-adrenerge receptorer kontrollerede proliferationen af ​​ILC2-cellerne," siger hovedforfatter dr. Saya Moriyama, der dertil bemærker, at receptorerne kan hjælpe med at forhindre for meget betændelse.

Hvis disse resultater bekræftes hos mennesker, kan det have meget vigtige konsekvenser for patienter med astma, mave-tarm-sygdomme, allergier og andre former for inflammatoriske sygdomme.

De mest almindeligt anvendte lægemidler til behandling af astma stimulerer også β2AR, hvilket kan forklare, hvorfor de er så effektive til at kontrollere allergi symptomer.

"Vi skal have givet titusindvis af doser af disse stoffer for at stoppe de akutte symptomer på astma," siger Dr. Artis.

"Ingen kan blive enige om, hvordan disse stoffer virker, men det kan være, at de delvist virker ved at bearbejde det medfødte immunsystem.

Hvis vi forstår mere af mekanikken om, hvordan denne klasse af stoffer virker, kan det give os nye muligheder for at udvikle yderligere behandlinger."

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift