Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Uklart hvor mange crohns- og colitispatienter, der er i biologisk behandling

Trods arbejdet på den nationale database BIOIBD vil der vil gå år, før vi ved, hvor mange danske Crohns- og colitispatienter, der er i biologisk behandling.

I Danmark er der i dag ingen officielle tal på, hvor mange Crohns- og colitispatienter der er sat i biologisk behandling på de forskellige gastroenterologiske afdelinger.

Til juni kommer den første opgørelse fra databasen for biologisk behandling af inflammatoriske tarmsygdomme (BIOIBD), som siden marts 2016 har registreret nye patienter, der er sat i biologisk behandling for inflammatorisk tarmsygdom.

Men netop fordi der kun registreres nye tilfælde, vil der gå år, før databasen giver et samlet billede af omfanget af biologisk behandling på dette område.

Medicinsk Tidsskrift har foretaget en lille rundspørge på tre gastroenterologiske afdelinger. Og her tyder det på, at der kan være forskel på, hvor mange af disse patienter, de danske gastroenterologiske afdelinger sætter i biologisk behandling for Crohns sygdom og colitis ulcerosa. De tre afdelinger har ikke selv præcise opgørelser.

På Nordsjællands Hospital er overlæge og professor Pia Munkholm i gang med at lægge sidste hånd på et registerstudie, der viser, at omkring 27 procent af alle Crohns-patienter, og 12 procent af colitis-patienterne, over tid kommer i biologisk behandling, hvilket  ifølge Pia Munkholm er nogenlunde i overensstemmelse med det snit, Medicinrådet har lagt med sine anbefalinger.

I Gastroenheden på Herlev Sygehus er omkring 400 ud af 3500-4000 Crohns og colitis-patienter i biologisk behandling. Blandt Crohnspatienter vil det sige omkring 15 procent, mens det samme gælder cirka syv procent af colitis-patienterne. Ifølge ledende overlæge Benedicte Vibjerg Wilson er tallene behæftet med usikkerhed, og hun henviser til BIOIBD for mere præcise tal.

Ved afdelingen for medicinsk gastroenterologi på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg vurderer ledende overlæge Torben Knudsen, at andelen af patienter med enten Crohns sygdom, som er i biologisk behandling er omkring 30 procent. Han har ikke en præcis opgørelse fra sin afdeling, men præsenteret for en norsk opgørelse, der viser, at omkring 30 procent af de norske Crohnspatienter er i biologisk behandling, vurderer han, at det nogenlunde svarer til niveauet i Esbjerg. Han ærgrer sig over, at databasen BIOIDB ikke indsamler data om alle Crohns- og Colitis-patienter i biologiske behandling.

”Jeg vil tro, at vi er på omtrent samme niveau som Norge, men vi ved det ikke, for vi har endnu ikke nogen opgørelse, og databasen for biologisk behandling af inflammatoriske tarmsygdomme registrerer kun patienter, der startes op i behandling. Det betyder, at der vil gå en årrække, før vi ved, hvor mange, vi har i behandling,” siger Torben Knudsen.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift