Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Norsk professor: Biologisk behandling skal være førstevalg

Jørgen Jahnsen

Op mod 80 procent af alle Crohns-patienter skal i biologisk behandling inden for de første to til tre år efter diagnosen. Det mener professor og overlæge Jørgen Jahnsen, Akershus Universitetshospital, Oslo.

I Norge er omkring hver tredje Crohns-patient i biologisk behandling, og antallet er stigende. Jørgen Jahnsen vurderer, at andelen skal op på omkring 80 procent. Og tilsvarende skal antallet af colitispatienter i biologisk behandling op fra 13 til 20-50 procent, mener han.

Ifølge den seneste opgørelse fra 2016 er 32 procent af de norske Crohns patienter og 13 procent af colitispatienterne i biologisk behandling, og på Akershus Universitetshospital overvejer gastroenterologerne for tiden, om de skal gøre biologisk behandling til førstevalg.

”Vi har i nogen tid overvejet, om biologisk behandling skal være førstelinjebehandling. Jeg mener ikke, at Imurel (azathioprin), som man har stor tiltro til i Danmark, har den ønskede effekt hos langt de fleste Crohnspatienter, og der er både flere og mere alvorlige bivirkninger ved monoterapierne,” siger Jørgen Jahnsen.

Brugen af biologiske lægemidler til inflammatoriske tarmsygdomme i Norge tog fart, da de biosimilære præparater i 2014 kom på markedet og gjorde det muligt at forhandle prisen ned.

Siden da, er de norske læger gået tidligere og tidligere i gang med behandlingen, og det kunne blandt andet ses i NOR-SWICH-studiet, som i 2017 viste, at et biosimilært præparat er lige så sikkkert at bruge som det originale lægemiddel.

I et andet studie deltog 101 patienter, fra mavetarmafdelingen på Akershus Universitetshospital, og af dem var 60 procent kommet i biologisk behandling inden for de første to til tre år efter diagnosen. Og det er godt, mener Jørgen Jahnsen. Tidlig behandling øger sandsynligheden for, at patienterne undgår kirurgi, siger han.

”Nogle læger mener først, at man skal tage de biologiske behandlinger i brug, når alt andet er afprøvet, men det er bagvendt tankegang. Jo tidligere man begynder, desto bedre er chancen for at patienten undgår at udvikle komplikationer som strikturer og fistler,” siger Jørgen Jahnsen.

Dokumentationen for den biologiske behandling er stadig mangelfuld, og det er et af ankepunkterne blandt skeptikere. Men dokumentationen for de andre lægemidler til behandling af Crohns og colitis er lige så mangelfuld, pointerer Jørgen Jahnsen.

Han ser frem til, at et igangværende norsk studie, som følger de norske Crohns og colitis-patienter i biologisk behandling, inden for et år eller to vil give ny dokumentation for effekten.

”Vi følger patienterne, og jeg tror, at vi vil se færre, der udvikler komplikationer og flere med normalisering af slimhinden,” siger Jørgen Jahnsen.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift