Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Vanskeligt at matche fæcesdonorer og tarmpatienter

Fæcestransplantation vinder frem som behandling af Clostridium difficile, og måske også i fremtiden af Chrohns syg­dom og colitis ulcerosa. Men alle mennesker har en unik tarmflora, og derfor er det også vanskeligt at finde det perfekte match mellem patient og fæcesdonor.

Der er store risici forbundet med denne behandlingsform, og håbet ligger til dels i fremtidige laboratoriedyrkede tarmbakterier, fortæller eksperter.

Fæcestransplantationer er efterhånden en populær behandlingsmetode til Clostridium difficile, og der er også et håb om, at metoden i fremtiden vil kunne bruges til behandling af nogle former af Chrohns sygdom og Colitis ulcerosa. For alle tre sygdomme forholder det sig dog sådan, at der er vanskeligheder forbundet med at matche donor og modtager ved en fæcestransplantation, fortæller Andreas Munk Petersen, der er overlæge ved Gastroenheden på Hvidovre Hospital og for nyligt har holdt et foredrag om fæcestransplantation.

”Fordi vi alle sammen har vores helt egen, unikke sammensætning af tarmbakterier, er det svært at finde det perfekte match mellem donor og patient,” siger han og tilføjer, at er der tale om at finde fæcesdonor ved Chrohns sygdom og Colitis ulcerosa er det yderligere vanskeligt, fordi man både skal forholde sig til genetik, immunforsvar og tarmbakterier. Når det kommer til Clostridium difficile handler det formentlig ikke om genetik og immunforsvar, men alene om tarmfloraen. For de to kronisk inflammatoriske sygdomme gælder det da også, at resultaterne af fæcestransplantationer ikke er helt overbevisende, mens der for Clostridium difficile er en høj helbredelsesrate.

Ikke noget andet valg

At finde den perfekte fæces til behandling af Clostridium difficile er dog heller ikke noget, man kan vide sig sikker på, fortæller professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet, Oluf Borbye Pedersen.

"Der vil altid være risici forbundet med fæcestransplantation, hvad angår smitte via donors afføring. Men ved svære tilfælde af tilbagevende og behandlingsresistente tilfælde af kronisk diarré forårsaget af Clostridium difficile bakterietyper, har man terapeutisk set ikke noget valg – og gentagne fæcestransplantationer er rapporteret at være effektive i ni ud af 10 tilfælde,” siger han.

Skjulte sygdomme

Én ting er, hvor ofte og hvor meget behandling med fæcestransplantation virker. En anden, om det fører til uønskede følgesygdomme. 

”Som bloddonor skal man screenes for alverdens sygdomme såsom HIV og hepatitis, og som afføringsdonor er det noget af det samme. Men i tarmbakterierne kan der være skjulte sygdomme, som man ikke kan screene for,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Han henviser også til, at en kvinde, der med succes blev behandlet med fæcestransplantation I USA, kort tid efter blev overvægtig. Donoren var selv overvægtig, hvorfor der er mistanke om, at det kom fra donoren. Derfor skal man også være opmærksom på den slags, mener han.

Andreas Munk Petersen istemmer, at der er både kendte og ukendte risici ved fæcestransplantation: 

”Vi kan screene for alle kendte sygdomme, men der findes mange sygdomme, vi ikke kender, og derfor er der potentielt set risiko,” siger han og fortsætter:

”Omvendt må man sige, at vores tarme er rigtig gode til at forsvare sig, så når effekten er så god som ved Clostridium difficile, må man se bort fra den lille risiko, der er for at overføre en sygdom. Det vil måske være en sygdom, der viser sig hos patienten om 20-50 år, og Clostridium difficile rammer oftest ældre mennesker. Derfor skal man opveje situationen og spørge sig selv, om det ikke er bedst med en transplantation, så de kan få en tålelig tilværelse.”

Fremtidens behandling på pilleform

Som et bud på, hvordan man opnår et bedre match mellem donor og modtager, peger Oluf Borbye Pedersen på, at en række forskere ved hjælp af forskellige metoder arbejder på at undersøge, om afføringsdonorer og afføringsmodtagere, der er matchet på bestemte vævstyper (HLA regioner) giver mere effektive resultater, end hvis der ikke er foretaget matching mellem donor og modtager. På mange måder kan det sammenlignes med de forhold man kender fra blodtransfusion og organtransplantation, forklarer han.

Selvom fæcestransplantation er et effektivt våben mod Clostridium diificile og måske kan blive det i forbindelse med de inflammatoriske tarmsygdomme, gør begge forskere sig store forhåbninger om, at fæcestransplantionerne vil kunne erstattes af laboratoriedyrkede tarmbakterier, der kan gives på pilleform. Det vil nemlig mindske risikoen for uønskede følgesygdomme.

”Der vil hele tiden være en stor usikkerhed, når det kommer til brugen af fæcestransplantation. Det problem vil ikke være til stede, hvis man har kontrol over, præcis hvilke bakterier, man overfører,” siger Andreas Munk Petersen.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift