Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Pacemaker til patienter med gastroparese er effektfuld

En implanteret pacemaker i mavesækken nedbringer både sygdomssymptomer og hospitalsindlæggelser for patienter med gastroparese, viser dansk undersøgelse. Men fremtidens pacemaker er mindre invasiv, spår ekspert. 

Patienter med gastroparese kan ofte få lindret deres sygdomssymptomer ved at skifte medicin og undgå fiberrig kost. Men de hårdest ramte, der fortsat er plaget af voldsom kvalme, smerter, opkast og diarré, kan få implanteret en gastrisk neurostimulator i mavesækken. Det har forskere fra Aarhus Universitetshospital opnået gode resultater med, som er offentliggjort i Journal of Neurogastroenterology and Motility.

Seks måneder efter operationen havde 78 procent af patienterne opnået mindst en halvering af tiden med kvalme, og knap halvdelen af patienterne havde halveret antallet af dage, hvor de kastede op. Desuden var antallet af indlæggelsesdage halveret, hvorved operationen, der koster omkring 100.000 kroner at udføre, var ”cost-effective” efter to år. Det fortæller professor og overlæge Klaus Krogh fra Medicinsk Hepatologisk og Gastroenterologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

”Selvom operationen har eksisteret i mange år, har det være omdiskuteret, hvor effektiv den var. Den er svær at teste, fordi man er nødt til at have en syg kontrolgruppe, der ikke modtager behandling. Det har mange forskere ment var uetisk. Et stort fransk studie har for nyligt dokumenteret effekten. I Aarhus har vi fulgt op på vores resultater gennem årene. Og der er ingen tvivl om, at der er en effekt ved operationen,” siger han.

Temporære pacemakere er fremtiden

Gastroparese defineres som forsinket tømning af mavesækken uden underliggende mekanisk obstruktion og fører typisk til kvalme, opkast og diarré eller forstoppelse. Årsagen til, at neurostimulatoren virker mod gastroparese, er formentlig, at signalerne fra mavesækken til hjernen bliver forstyrret, så patienten ikke registrerer det som kvalme, smerter eller opkastningstrang, selvom mavesækken stadig er fyldt.

I dag er det kun cirka ti patienter om året, der får implanteret en neurostimulator, men behovet er sandsynligvis større, mener Klaus Krogh. Idet operationer altid er forbundet med infektionsfarer og andre komplikationer, er forskerne dog på udkig efter mindre invasive løsninger.

På Aalborg Universitetshospital forsøger man sig i disse år med temporære pacemakere, der stimulerer nerverne på halsen frem for i mavesækken.

”Dermed slipper vi for at operere patienterne,” siger Asbjørn Drewes, der er overlæge og klinisk professor ved Aarhus Universitetshospital og forklarer:

”Vi ved ikke helt, hvorfor pacemakeren egentlig virker. Efter operationen kan vi ikke måle, at tarmen eller mavesækken for eksempel bevæger sig mere normalt. Det tyder på, at effekten måske er på kvalmecentret i stedet for selve mavesækken. Og det center kan vi lige så godt stimulere via vagusnerven på halsen eller andre steder. Så jeg tror, det er hér, fremtiden ligger,” siger han. 

FORSIDEN

Gennembrud i behandling af kæmpecellearteritis

15. oktober 2017 Gigt
EU-kommisionen har netop godkendt RoActemra til behandling af kæmpecellearteritis i Europa. Dansk forsker mener, det er et gennembrud i behandlingen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift