Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Pacemaker til patienter med gastroparese er effektfuld

En implanteret pacemaker i mavesækken nedbringer både sygdomssymptomer og hospitalsindlæggelser for patienter med gastroparese, viser dansk undersøgelse. Men fremtidens pacemaker er mindre invasiv, spår ekspert. 

Patienter med gastroparese kan ofte få lindret deres sygdomssymptomer ved at skifte medicin og undgå fiberrig kost. Men de hårdest ramte, der fortsat er plaget af voldsom kvalme, smerter, opkast og diarré, kan få implanteret en gastrisk neurostimulator i mavesækken. Det har forskere fra Aarhus Universitetshospital opnået gode resultater med, som er offentliggjort i Journal of Neurogastroenterology and Motility.

Seks måneder efter operationen havde 78 procent af patienterne opnået mindst en halvering af tiden med kvalme, og knap halvdelen af patienterne havde halveret antallet af dage, hvor de kastede op. Desuden var antallet af indlæggelsesdage halveret, hvorved operationen, der koster omkring 100.000 kroner at udføre, var ”cost-effective” efter to år. Det fortæller professor og overlæge Klaus Krogh fra Medicinsk Hepatologisk og Gastroenterologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

”Selvom operationen har eksisteret i mange år, har det være omdiskuteret, hvor effektiv den var. Den er svær at teste, fordi man er nødt til at have en syg kontrolgruppe, der ikke modtager behandling. Det har mange forskere ment var uetisk. Et stort fransk studie har for nyligt dokumenteret effekten. I Aarhus har vi fulgt op på vores resultater gennem årene. Og der er ingen tvivl om, at der er en effekt ved operationen,” siger han.

Temporære pacemakere er fremtiden

Gastroparese defineres som forsinket tømning af mavesækken uden underliggende mekanisk obstruktion og fører typisk til kvalme, opkast og diarré eller forstoppelse. Årsagen til, at neurostimulatoren virker mod gastroparese, er formentlig, at signalerne fra mavesækken til hjernen bliver forstyrret, så patienten ikke registrerer det som kvalme, smerter eller opkastningstrang, selvom mavesækken stadig er fyldt.

I dag er det kun cirka ti patienter om året, der får implanteret en neurostimulator, men behovet er sandsynligvis større, mener Klaus Krogh. Idet operationer altid er forbundet med infektionsfarer og andre komplikationer, er forskerne dog på udkig efter mindre invasive løsninger.

På Aalborg Universitetshospital forsøger man sig i disse år med temporære pacemakere, der stimulerer nerverne på halsen frem for i mavesækken.

”Dermed slipper vi for at operere patienterne,” siger Asbjørn Drewes, der er overlæge og klinisk professor ved Aarhus Universitetshospital og forklarer:

”Vi ved ikke helt, hvorfor pacemakeren egentlig virker. Efter operationen kan vi ikke måle, at tarmen eller mavesækken for eksempel bevæger sig mere normalt. Det tyder på, at effekten måske er på kvalmecentret i stedet for selve mavesækken. Og det center kan vi lige så godt stimulere via vagusnerven på halsen eller andre steder. Så jeg tror, det er hér, fremtiden ligger,” siger han. 

Dampen fra E-cigaretter kan lede til øget pneumokokinfektion

Ny forskning antyder, at pneumokokbakterier lettere inficerer folk, der ryger e-cigaretter. Det sker, fordi forskellige stoffer i e-cigaretternes væske og damp øger bakteriernes mulighed for at sætte sig fast på luftvejenes celler og dermed fremkalde inflammation i området.

Motion i barn- og ungdom giver bedre lunger som voksen

Dyrker man som barn og ung motion, får man stærkere lunger i voksenlivet. Det viser nye analyser lavet ud fra tidligere studier i to kohorter, som omfattede i alt 2.406 børn, hvoraf 1.037 var fra Dunedin, New Zealand, mens de øvrige 1.369 var fra Odense.

Forsøg med kombinationsmedicin til patienter med cystisk fibrose

Medicinalfirmaet Vertex annoncerede for nyligt deres plan for opstart af fase III forsøg med triple kombinationsbehandling. Forsøgene vil undersøge virkningen af tre aktive stoffer, derfor vil man teste VX-659 og VX-445 som tredje komponent kombineret med Tezacaftor og Ivacaftor. 

Specialist: Solid forskning skal rykke fedme op i hierarkiet

Svær overvægt eller fedme er ikke bare et personligt problem – men i høj grad også et samfundsproblem. Opfattelsen af, hvad fedme er, er da også under forandring. Men det kræver flere midler til forskning, hvis der skal rykkes markant ved forståelsen, mener professor Bjørn Richelsen fra Aarhus Universitetshospital.

Nyt fokus på diabetes og nervebetændelse

Forskningscenteret Mech-Sense ved Aalborg Universitetshospital vil med flere nye projekter skabe ny viden om diabetes og nervebetændelse.

Nu kan gravide behandles med Cimizia

EMA har godkendt en ny mærkningsændring for Cimzia, der dermed bliver det første anti-TNF-lægemiddel, som godkendes til gravide og ammende kvinder med en kronisk inflammatorisk gigtsygdom.

Professor: Beskeden målrettet indsats kan opretholde vægttab

Et nyt dansk studie fra Parker Instituttet viser, at lejlighedsvis rådgivning i gruppe af en diætist kombineret med erstatning af et dagligt måltid med et esrstatningsprodukt er en nøgle til varigt vægttab og færre knæoperationer.

Real-world: Toujeo reducerer signifikant lavt blodsukker

Nye real-world resultater viser, at Toujeo (insulin glargin 300 enheder/ml) signifikant reducerede risikoen for tilfælde af alvorligt lavt blodsukker (hypoglykæmi) sammenlignet med de langtidsvirkende insuliner, insulin glargin 100 enheder/ml (Lantus) og insulin detemir.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift