Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Gastroparese kræver tværfaglige teams

Klaus Krogh

Selvom diarré, kvalme og opkastninger er hyppige konsekvenser af skader i nervesystemet, som giver manglende eller forsinket tømning af mavesækken uden obstruktion, overses mave-tarmlidelsen gastroparese, mener professor og overlæge. En del af løsningen er tværfaglige teams.

Man anslår, at op mod en tredjedel af alle patienter med diabetes har forsinket tømning af mavesækken. Problemet opstår oftest hos de, der har haft diabetes i mere end 10 år. Andre får gastroparese efter en operation af mavesækken eller spiserøret, der har skadet nerverne, og atter andre udvikler lidelsen efter en mave-tarminfektion eller som bivirkning til medicin. Alligevel går den hyppigt forekommende mave-tarmlidelse ofte under radaren i sundhedsvæsnet, fortæller Klaus Krogh, der er overlæge og professor på Medicinsk Hepatologisk og Gastroenterologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

”De patienter, jeg møder, har ofte lidt af gastroparese i lang tid, uden der er gjort noget ved det. Måske er de blevet henvist til en kikkertundersøgelse fra egen læge, men den viser, at alt er normalt, og derefter er der ikke ordentligt kendskab til, hvad man så kan gøre,” siger han.

Det er trist, tilføjer Klaus Krogh. For ud over, at kvalme, daglige opkast, diarré eller forstoppelse kan være socialt invaliderende for patienterne, bliver deres diabetessygdom også forværret af mave-tarmlidelsen.

”Moderne diabetesbehandling fungerer ved, at man doserer insulin efter, hvad man har spist og på et bestemt tidspunkt i forhold til måltidet. Men det er umuligt, når patienten ikke ved, hvornår vedkommende kaster op, og hvor længe mavesækken er om at tømme sig. Så der går både kuk i patientens blodsukker og i væske- og saltbalancen. Det gør dem hundesyge, og de underliggende årsager er kroniske,” siger han.

En kompleks lidelse

Udfaldet er ofte, at patienten bliver forsøgt behandlet for en dårligt reguleret diabetes, uden at årsagen findes. Og det er da heller ikke nemt, vedkender Klaus Krogh. For mekanismen bag gastroparese er ikke endeligt afklaret. Ofte er der samtidig dysfunktion i andre dele af mave-tarmsystemet. Og herhjemme findes der ikke én guldstandard, når man skal undersøge for det.

Diagnosticeringen kan enten ske ved en paracetamol ventrikeltømningstest, ved hjælp af radioaktive sporestoffer eller ved brug af røntgen. Lægen bør desuden gennemgå patientens medicinliste for at se, om vedkommende får morfika, antidepressiva, perorale antidiabetika eller kolesterolsænkende medicin, der har mave-tarm symptomer som bivirkning. Desuden skal patienten have kostvejledning fra en diætist, idet fiberrig kost, som patienter med diabetes ellers anbefales at spise, forværrer tilstanden. Og endelig er der mulighed for at gribe til medicinsk behandling eller i sidste ende kirurgi. 

”Ulempen ved den medicinske behandling er, at den kan give bivirkninger, ligesom nogle af præparaterne ikke er indregistreret til gastroparese. Derfor skal man som behandler have erfaring med det eller henvise til nogle, der har,” siger Klaus Krogh.

Kræver en tværfaglig indsats

På grund af sygdommens kompleksitet har man i Aarhus valgt at etablere et tværfagligt gastroparese-team. Hver anden måned mødes Klaus Krogh således med endokrinologer, medicinske gastroenterologer, kirurgiske gastroenterologer, nuklearmedicinere, diabetes sygeplejersker og en diætist. Sammen diskuterer de, hvordan det går med behandlingen af deres gastroparese-patienter.

”Den slags tværfaglige teams vil jeg virkelig advokere for, at man får i alle regioner, for det er meget gavnligt for patienterne. Samtidig uddanner vi hinanden, for alle bliver klogere af at lytte til hinandens fagområder. Det er nemt at etablere den slags teams, og de burde findes alle steder,” siger han og fortsætter:

”Jeg synes ganske enkelt, det er synd for patienterne, hvis vi ikke håndterer det her ordentligt. Vi kan ikke helbrede alt og alle. Men vi får ofte henvist patienter, som kan få en langt højere livskvalitet, end de har i dag, uden at vi behøver at løfte en kæmpe opgave,” siger han.

Teams skyder op

På Aalborg Universitetshospital bekræfter Asbjørn Drewes, der er overlæge og klinisk professor, tendensen til, at gastroparese overses og underrapporteres. Her er man netop nu på vej med et tværfagligt team i stil med det, man har i Aarhus.

”Symptomerne er typisk diffuse og komplekse, og vi får ofte patienter ind, hvor der slet ikke er tænkt på gastroparese, og som har tabt sig betydeligt eller har en meget svært regulerbar diabetes. Deres diabetes bliver behandlet så godt som muligt, men man glemmer gastroparesen, der undertiden bliver kategoriseret som en funktionel sygdom, patienten må leve med. Det er jo ærgerligt, når man faktisk kan gøre noget ved det,” siger han.

For Asbjørn Drewes at se er det vigtigste budskab til landets behandlere – alment praktiserende læger såvel som endokrinologer og gastroenterologer – at de skal være mere opmærksomme på lidelsen.

”Her tror jeg, det er en stor fordel, hvis forskellige specialister går hånd i hånd, som de gør i Aarhus, og vi også er ved at gøre her. Vores klinik kommer til at undersøge komplikationer til diabetes, hvor gastroparese er en af dem. Sådan et team vil jeg også anbefale andre sygehuse at have. Det er tværfaglighed, der skal til for, at patienterne får det meget bedre,” siger han.

5 råd til klinikere

  1. Gastroparese er en hyppig mave-tarmlidelse, især blandt patienter med diabetes, så husk at spørge ind til kvalme, oppustethed, opkastninger, forstoppelse, diarré og inkontinens for afføring.
  2. Mange diabetespatienter tager medicin, der har gastroenterologiske bivirkninger. Gå derfor medicinlisten igennem og seponer eller substituer.
  3. Mave-tarmkanalen er et integreret system, og symptomerne kan typisk ikke tilskrives en dysfunktion i en isoleret del af systemet, så spørg bredt ind til symptomer, inden du behandler et symptom.
  4. Der findes præparater, som giver tømning af mavesækken, men behandlingen er ofte uden for de normale indikationer, så erfaring med præparaterne er nødvendig.
  5. Henvis til en specialist, hvis patienten ikke responderer på basisbehandlingen

Kilde: Klaus Krogh, overlæge og professor på Medicinsk Hepatologisk og Gastroenterologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital

FORSIDEN

Gastroparese kræver tværfaglige teams

07. august 2017 Mave og tarm
Selvom diarré, kvalme og opkastninger er hyppige konsekvenser af skader i nervesystemet, som giver manglende eller forsinket tømning af mavesækken uden obstruktion, overses mave-tarmlidelsen gastroparese, mener professor og overlæge. En del af løsningen er…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift