Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Blodprøve kan screene for colitis

En hurtig, simpel blodprøve kan erstatte koloskopi for at afgøre om mavetarm-problemer skyldes colitis ulcerosa.

Det viser en ny en undersøgelse fra Georgia State University, hvor forskere i et museforsøg anvendte infrarød spektroskopi (ATR-FTIR) for at teste musenes blod.

Colitis ulcerosa er en inflammatorisk tarmsygdom, der forårsager betændelse og sår i ​​tyktarmens foring.

Forskerne testede to grupper af mus med forskellige typer af colitis, kronisk og akut. Musene med kronisk colitis, kaldet interleukin 10 (IL10)-musene havde en genmodifikation, der gjorde dem i stand til at udvikle colitis. Musene med akut colitis, kaldet dextran sodiumsulfat (DSS)-musene, fik DSS i deres drikkevand i syv dage, så de udviklede colitis over tid. Kontrolgruppen i undersøgelsen var mus, før de blev fodret med DSS.

Test af blodprøver ved hjælp af infrarød spektroskopi er meget hurtigere, mindre invasiv og meget billigere sammenlignet med koloskopi. Der er ingen risici, undtagen et simpelt prik i fingeren, siger dr. A. G. Unil Perera, der er professor i fysik og har udarbejdet undersøgelsen med dr. Didier Merlin, som er professor i Institut for Biomedicin.

Forskerne indsamlede blod- og fækalprøver fra musene og udførte ATR-FTIR-spektroskopi på blodprøverne, og sendte infrarødt lys ind i prøverne over et bredt område for at finde absorptionstoppene. Derefter sammenlignede de blodprøverne for at identificere forskelle mellem dem.

"Vi har identificeret ni absorptionstoppe, hvor der er forskelle," siger Perera, som har fået undersøgelsen offentliggjort i Journal of Biophotonics.

Forskerne vil nu undersøge hvor mange af de ni absorptionstoppe, der er nødvendige for at identificere mus med colitis, fortæller Perera.

"Desuden kunne brugen af ​​ATR-FTIR-spektroskopi på serumprøver identificere spektrale signaturer, der specifikt forudsiger udviklingen af ​​colitis, hvilket kan påvirker lægemiddelstyringen," siger Merlin.

"Vi forventer også, at ​​denne metode vil kunne screene humane serumprøver for spektrale signaturer, der kan skelne mellem Crohns sygdom og colitis ulceratis.

Vi kan designe detektorer for kun de relevante toppe. På den måde bør en lægepraksis have råd til testen. På verdensplan er dette endnu vigtigere fordi koloskopi er meget, meget dyrt, og folk har muligvis ikke mulighed for at få lavet en," siger Perera, der også mener, at testen kan vise sig at kunne tjene andre formål.

Han mener, at testen kan hjælpe med at finde mavesår, tyktarmspolypper, tumorer og andre former for betændelse eller blødning.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift