Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Snart kan koloskopisygeplejersker foretage gastroskopier

En ny uddannelse gør det muligt for trænede koloskopisygeplejersker at videreuddanne sig til gastroskopisygeplejersker.

Fornuftigt at udviske faggrænserne på det område, så lægerne kan tage sig af de mere komplicerede opgaver i en hverdag med en tiltagende mængde af opgaver, lyder det fra oversygeplejerske.

Da det nationale screeningsprogram for tarmkræft kom i 2014, fulgte et naturligt boom af koloskopier. Og dermed også en efterspørgsel på fagpersoner, der kunne udføre dem. Derfor gav det også god mening, at flere sygeplejersker kunne uddanne sig til at foretage koloskopierne. Nu bliver det muligt for dem at gå skridtet videre, fortæller Birgitte Østergaard, der er formand for styregruppen til uddannelse for koloskoperende sygeplejersker, ledende oversygeplejerske, Sjællands Universitetshospital Køge/ Roskilde. En videreuddannelse til gastroskoperende sygeplejerske er nemlig det seneste år kørt som et pilotprojekt med base i Region Syddanmarks afdeling for Sundhedsuddannelser.

Og hvis alt går som forventet, vil erfarne koloskopisygeplejersker kunne tage en etårig videreuddannelse til gastroskoperende sygeplejersker fra efteråret 2018:

”Baggrunden for at oprette uddannelsen har været, at en række koloskoperende sygeplejersker har udtrykt ønske om et kompetenceløft på området. Og for mig at se giver det god mening, fordi der blandt andet bliver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet ude på afdelingerne. Når der er sygeplejersker, som kan varetage den slags mere rutineprægede undersøgelser, kan der frigives tid til, at lægerne kan tage sig af mere komplicerede opgaver,” siger hun.

Foreløbigt er der tre sygeplejersker, der har gennemført uddannelsen og en fjerde på vej. Birgitte Østergaard bemærker, at man endnu ikke kender behovet for gastroskoperende sygeplejersker.

”At flere sygeplejersker uddannede sig til koloskoperende sygeplejerske var nødvendigt på grund af det nationale screeningsprogram, og efterspørgslen er stadig stor. Gastroskopier bliver der langt fra foretaget lige så mange af, og der er varierende meldinger fra regionernes endoskopiafsnit, om hvorvidt de vil bruge det. Derfor ved vi endnu ikke, om det vil give mening driftsmæssigt,” siger hun.

Opgaveglidning er fornuftigt

Fra nogle endoskopiafsnit lyder det, at man er i tvivl om, hvorvidt opgaven er for kompliceret. Det er Birgitte Østergaard imidlertid slet ikke nervøs for:

”Nogle af de ting, som sygeplejersker laver i dag, var helt utænkelige før i tiden. At der sker en opgaveglidning fra læger til sygeplejersker - og fra sygeplejersker til f.eks. social- og sundhedsassistenter - er en del af en naturlig udvikling, som er fornuftig, når sygeplejerskerne har kompetencerne til det."

Det, der ifølge Birgitte Østergaard er helt centralt, er, at der skal foreligge retningslinjer for delegerede rettigheder, hvor det er beskrevet præcist, hvad sygeplejersken må, sådan som det også gælder for ordination af visse typer af medicin og inden for kardiologien eksempelvis.

”Det lidt usædvanlige ved at lade sygeplejersker foretage kolo- og gastroskopier er, at der er en vis risiko forbundet med disse undersøgelser, for når man stikker et skop ind i en naturlig kropsåbning, er der en kendt risiko for at lave en perforation. Derfor er grundig træning og delegerede retningslinjer så vigtige,” slår hun fast.

Kun diagnostiske gastroskopier

Uddannelsen vil kun blive bevilget til trænede koloskoperende sygeplejersker, og når de rette sikkerhedsforanstaltninger er tilstede, er der ingen fare, mener Birgitte Østergaard:

”Der skal altid være en speciallæge i nærheden både ved koloskopier og gastroskopier. Det er nødvendigt, hvis der opstår en kritisk situation eller sygeplejersken for eksempel opdager en polyp eller en tumor, som det kræver en læge til at fjerne,” siger hun og understreger, at de gastroskopier, sygeplejerskerne vil kunne komme til at udføre ikke er behandlingsgastroskopier.

”De gastroskoperende sygeplejersker vil komme til at lave de diagnostiske gastroskopier, og er der for eksempel en blødende patient, er det lægerne, der står for det.” siger hun.

Tilbagemeldingerne fra de patienter, der har fået foretaget koloskopier af sygeplejersker taler da også deres tydelige sprog:

”Lige til at starte med kan nogle patienter godt være bekymrede, hvis det er en sygeplejerske, der skal foretage koloskopien. Men de bliver hurtigt trygge ved det, og vi har endda nogle patienter, der kommer ind flere gange, og som specifikt beder om en sygeplejerske, fordi de synes, der har været en god stemning,”

Og skal Birgitte Østergaard kigge i spåkuglen, ser hun da også for sig, at der vil ske yderligere opgaveglidninger i fremtiden:

”Personligt tror jeg, at der kommer til at ske udviskning af faggrænserne på flere områder fremover, fordi det giver en nødvendig smidighed. Det er en naturlig udvikling blandt andet fordi mængden af specialiserede opgaver er stigende i takt med r tiltagende opgaver til lægerne,” siger hun.

Taltz får positiv udtalelse fra CHMP

Taltz anbefales til behandling af aktiv psoreasisartrit hos voksne af Det Europæiske Lægemiddelagentur komité for godkendelse af medicin til mennesker (CHMP). Rigtig god nyhed, mener dansk reumatolog.

Træning er mest effektivt ved impingementsyndrom

Træningsprogrammer, der lægger vægt på specifikke øvelser for rotatormanchet og scapulære muskler, er blandt de mest effektive tiltag til forbedring af skulderfunktion og lindring af smerter ved impingementsyndrom (kollisionssyndrom).

Gigtmiddel kan bekæmpe dødelig hudkræft

Behandling af den mest dødelige form for hudkræft kan blive mere effektiv, hvis den kombineres med et velkendt lægemiddel mod leddegigt.

Studie antyder: D-vitamin forebygger leddegigt

Risikoen for at udvikle leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme reduceres ved at sikre et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin, men hjælper tilsyneladende ikke stort, når sygdommene først er opstået.

Gabapentinoider giver ikke effektiv smertelindring

Gabapentinoiders anvendelse ved behandling af kroniske lændesmerter er udbredt, men effekten er ubetydelig og står ikke mål med bivirkningerne. Det mener et hold canadiske forskere.

Nyopdaget molekyle kan revolutionere gigt-behandling

Et molekyle kan revolutionere behandlingen af leddegigt og andre autoimmune sygdomme ved at hæmme et protein, der medvirker til at få kroppen til at angribe sit eget væv.

Wolfram kan dæmpe colitis

Ved hjælp af grundstoffet wolfram er det lykkedes forskere at reducere den eksplosive aktivitet af visse mavetarm-bakterier, der får eksempelvis colitis til at flamme op.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift