Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Snart kan koloskopisygeplejersker foretage gastroskopier

En ny uddannelse gør det muligt for trænede koloskopisygeplejersker at videreuddanne sig til gastroskopisygeplejersker.

Fornuftigt at udviske faggrænserne på det område, så lægerne kan tage sig af de mere komplicerede opgaver i en hverdag med en tiltagende mængde af opgaver, lyder det fra oversygeplejerske.

Da det nationale screeningsprogram for tarmkræft kom i 2014, fulgte et naturligt boom af koloskopier. Og dermed også en efterspørgsel på fagpersoner, der kunne udføre dem. Derfor gav det også god mening, at flere sygeplejersker kunne uddanne sig til at foretage koloskopierne. Nu bliver det muligt for dem at gå skridtet videre, fortæller Birgitte Østergaard, der er formand for styregruppen til uddannelse for koloskoperende sygeplejersker, ledende oversygeplejerske, Sjællands Universitetshospital Køge/ Roskilde. En videreuddannelse til gastroskoperende sygeplejerske er nemlig det seneste år kørt som et pilotprojekt med base i Region Syddanmarks afdeling for Sundhedsuddannelser.

Og hvis alt går som forventet, vil erfarne koloskopisygeplejersker kunne tage en etårig videreuddannelse til gastroskoperende sygeplejersker fra efteråret 2018:

”Baggrunden for at oprette uddannelsen har været, at en række koloskoperende sygeplejersker har udtrykt ønske om et kompetenceløft på området. Og for mig at se giver det god mening, fordi der blandt andet bliver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet ude på afdelingerne. Når der er sygeplejersker, som kan varetage den slags mere rutineprægede undersøgelser, kan der frigives tid til, at lægerne kan tage sig af mere komplicerede opgaver,” siger hun.

Foreløbigt er der tre sygeplejersker, der har gennemført uddannelsen og en fjerde på vej. Birgitte Østergaard bemærker, at man endnu ikke kender behovet for gastroskoperende sygeplejersker.

”At flere sygeplejersker uddannede sig til koloskoperende sygeplejerske var nødvendigt på grund af det nationale screeningsprogram, og efterspørgslen er stadig stor. Gastroskopier bliver der langt fra foretaget lige så mange af, og der er varierende meldinger fra regionernes endoskopiafsnit, om hvorvidt de vil bruge det. Derfor ved vi endnu ikke, om det vil give mening driftsmæssigt,” siger hun.

Opgaveglidning er fornuftigt

Fra nogle endoskopiafsnit lyder det, at man er i tvivl om, hvorvidt opgaven er for kompliceret. Det er Birgitte Østergaard imidlertid slet ikke nervøs for:

”Nogle af de ting, som sygeplejersker laver i dag, var helt utænkelige før i tiden. At der sker en opgaveglidning fra læger til sygeplejersker - og fra sygeplejersker til f.eks. social- og sundhedsassistenter - er en del af en naturlig udvikling, som er fornuftig, når sygeplejerskerne har kompetencerne til det."

Det, der ifølge Birgitte Østergaard er helt centralt, er, at der skal foreligge retningslinjer for delegerede rettigheder, hvor det er beskrevet præcist, hvad sygeplejersken må, sådan som det også gælder for ordination af visse typer af medicin og inden for kardiologien eksempelvis.

”Det lidt usædvanlige ved at lade sygeplejersker foretage kolo- og gastroskopier er, at der er en vis risiko forbundet med disse undersøgelser, for når man stikker et skop ind i en naturlig kropsåbning, er der en kendt risiko for at lave en perforation. Derfor er grundig træning og delegerede retningslinjer så vigtige,” slår hun fast.

Kun diagnostiske gastroskopier

Uddannelsen vil kun blive bevilget til trænede koloskoperende sygeplejersker, og når de rette sikkerhedsforanstaltninger er tilstede, er der ingen fare, mener Birgitte Østergaard:

”Der skal altid være en speciallæge i nærheden både ved koloskopier og gastroskopier. Det er nødvendigt, hvis der opstår en kritisk situation eller sygeplejersken for eksempel opdager en polyp eller en tumor, som det kræver en læge til at fjerne,” siger hun og understreger, at de gastroskopier, sygeplejerskerne vil kunne komme til at udføre ikke er behandlingsgastroskopier.

”De gastroskoperende sygeplejersker vil komme til at lave de diagnostiske gastroskopier, og er der for eksempel en blødende patient, er det lægerne, der står for det.” siger hun.

Tilbagemeldingerne fra de patienter, der har fået foretaget koloskopier af sygeplejersker taler da også deres tydelige sprog:

”Lige til at starte med kan nogle patienter godt være bekymrede, hvis det er en sygeplejerske, der skal foretage koloskopien. Men de bliver hurtigt trygge ved det, og vi har endda nogle patienter, der kommer ind flere gange, og som specifikt beder om en sygeplejerske, fordi de synes, der har været en god stemning,”

Og skal Birgitte Østergaard kigge i spåkuglen, ser hun da også for sig, at der vil ske yderligere opgaveglidninger i fremtiden:

”Personligt tror jeg, at der kommer til at ske udviskning af faggrænserne på flere områder fremover, fordi det giver en nødvendig smidighed. Det er en naturlig udvikling blandt andet fordi mængden af specialiserede opgaver er stigende i takt med r tiltagende opgaver til lægerne,” siger hun.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift