Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Psyken påvirker pædiatriske IBD-patienters sygdomssymptomer

Et nyt studie har påvist, at der er en sammenhæng mellem otte-18-årige, pædiatriske patienters psykologiske tilstand og deres fysiske symptomer på Crohns sygdom. Studiet giver anledning til endnu mere fokus på afdelingernes tværfaglige indsats, mener ekspert i sundhedspsykologi.

Niveauet af mavesmerter, kvalme og andre tegn på, at mave-tarmsygdommen Crohns (IBD) er i aktivitet, stemmer ikke altid overens med tallene, når lægen ser resultaterne af afføringsprøver og Pediatric Crohn's Activity Index (PCDAI). Det skyldes, at de fysiske symptomer ikke alene drives af inflammation i tarmen, men også af, hvor tynget patienten er af for eksempel angst og depression. Det konkluderer et nyt amerikansk studie, der er publiceret i Journal of Pediatrics.

”Psykiske lidelser, som depression, er øget blandt mange patienter med Crohn’s sygdom, og de patienter kan være i risiko for at blive udsat for undersøgelser og behandlinger, som er unødvendige, og som kan have negative bivirkninger (…) derfor bør læger overveje at inkorporere adfærdsteknikker som uddannelse, beroligende ord og kognitiv behandling i behandlingsplanen,” siger ph.d. Miranda A.L. van Tilburg fra University of North Carolina, der blandt andre står bag undersøgelsen, til Healio Gastroenterology.

Undersøgelsen er foretaget blandt 127 pædiatriske patienter med Crohns sygdom. Patienterne har besvaret spørgeskemaer angående intensiteten i sygdomssymptomerne og om psykologiske forhold som angst, depression, smerteoplevelse og robusthed. Forskerne har brugt Pediatric Crohn's Activity Index (PCDAI) til at vurdere sygdomsaktiviteten.

En snæver somatisk forståelse er ikke nok

På Hvidovre Hospitals børneafdeling genkender Mette Hald, der er psykolog og specialist i sundhedspsykologi, tydeligt det billede, som forskningsundersøgelsen ridser op. Hendes arbejde består i at supervisere personalet og at tale med patienterne om de svære psykologiske følger af at leve med en kronisk sygdom.

”Jeg bliver ofte kontaktet af en læge, når et barn eller en ung er mere plaget af sin sygdom, end tallene tilsiger. Så undersøgelsen bekræfter i høj grad det, jeg ser i praksis,” siger hun. 

Mette Hald og Børneafdelingens Mave-tarm team er desuden lige nu ved at videreudvikle en ny app til patienterne. Med den ved hånden kan børn og unge med IBD få viden om deres sygdom og desuden finde vejrtræknings-, mindfulness-, meditations- og afslapningsøvelser. For Mette Hald at se kan sygdomssymptomer ved IBD nemlig ikke alene tolkes og behandles ud fra en snæver somatisk forståelse af sygdommen basereret på diverse fysiske test. De psykologiske faktorer skal også tages i betragtning, mener hun.

”Nogle patienter kan være ret syge, men alligevel være i stand til at håndtere sygdommen og få en masse godt ud af livet. Andre bliver slået helt i stykker. Derfor skal vi også vurdere barnets handlekraft, overskud, robusthed og netværk, som kan påvirke sygdomsbelastningen. Vi skal altså have øje for både krop og psyke. For måske er det ikke flere prøver, undersøgelser eller ændringer af den medicinske, patienten har brug for, men psykologisk støtte,” siger hun.

Vigtigt med en tværfaglig indsats

Mette Hald mener dog også, at lægerne på de pædiatriske afdelinger er gode til at have blik for – og har i stigende grad fokus på – patienternes mentale tilstand.

”Lægerne har bestemt ikke bare fokus på tal. De er helt med på, at det er vores opgave at lære disse unge mennesker at håndtere deres sygdom. Jo bedre, de mestrer det, desto stærkere står de i deres videre færd over i voksenregi, hvor konsultationerne er kortere, og hvor der er meget større forventninger til, at de kan håndtere deres sygdom,” siger hun.

Ifølge Mette Hald bør læger dog generelt have en skærpet opmærksomhed på de psykologiske faktorer og tænke i at bruge tværfaglige ressourcer bedst muligt.

”Jeg kan se, at vores IBD-sygeplejersker tager nogle rigtig gode snakke med de unge, og at de unge betror sig til dem. Hvis der er brug for det, bliver jeg selvfølgelig tilkaldt, ligesom jeg hjælper personalet i svære situationer. Den tværfaglige indsats er ekstremt vigtig at bruge og bevare,” siger hun.