Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Psyken påvirker pædiatriske IBD-patienters sygdomssymptomer

Et nyt studie har påvist, at der er en sammenhæng mellem otte-18-årige, pædiatriske patienters psykologiske tilstand og deres fysiske symptomer på Crohns sygdom. Studiet giver anledning til endnu mere fokus på afdelingernes tværfaglige indsats, mener ekspert i sundhedspsykologi.

Niveauet af mavesmerter, kvalme og andre tegn på, at mave-tarmsygdommen Crohns (IBD) er i aktivitet, stemmer ikke altid overens med tallene, når lægen ser resultaterne af afføringsprøver og Pediatric Crohn's Activity Index (PCDAI). Det skyldes, at de fysiske symptomer ikke alene drives af inflammation i tarmen, men også af, hvor tynget patienten er af for eksempel angst og depression. Det konkluderer et nyt amerikansk studie, der er publiceret i Journal of Pediatrics.

”Psykiske lidelser, som depression, er øget blandt mange patienter med Crohn’s sygdom, og de patienter kan være i risiko for at blive udsat for undersøgelser og behandlinger, som er unødvendige, og som kan have negative bivirkninger (…) derfor bør læger overveje at inkorporere adfærdsteknikker som uddannelse, beroligende ord og kognitiv behandling i behandlingsplanen,” siger ph.d. Miranda A.L. van Tilburg fra University of North Carolina, der blandt andre står bag undersøgelsen, til Healio Gastroenterology.

Undersøgelsen er foretaget blandt 127 pædiatriske patienter med Crohns sygdom. Patienterne har besvaret spørgeskemaer angående intensiteten i sygdomssymptomerne og om psykologiske forhold som angst, depression, smerteoplevelse og robusthed. Forskerne har brugt Pediatric Crohn's Activity Index (PCDAI) til at vurdere sygdomsaktiviteten.

En snæver somatisk forståelse er ikke nok

På Hvidovre Hospitals børneafdeling genkender Mette Hald, der er psykolog og specialist i sundhedspsykologi, tydeligt det billede, som forskningsundersøgelsen ridser op. Hendes arbejde består i at supervisere personalet og at tale med patienterne om de svære psykologiske følger af at leve med en kronisk sygdom.

”Jeg bliver ofte kontaktet af en læge, når et barn eller en ung er mere plaget af sin sygdom, end tallene tilsiger. Så undersøgelsen bekræfter i høj grad det, jeg ser i praksis,” siger hun. 

Mette Hald og Børneafdelingens Mave-tarm team er desuden lige nu ved at videreudvikle en ny app til patienterne. Med den ved hånden kan børn og unge med IBD få viden om deres sygdom og desuden finde vejrtræknings-, mindfulness-, meditations- og afslapningsøvelser. For Mette Hald at se kan sygdomssymptomer ved IBD nemlig ikke alene tolkes og behandles ud fra en snæver somatisk forståelse af sygdommen basereret på diverse fysiske test. De psykologiske faktorer skal også tages i betragtning, mener hun.

”Nogle patienter kan være ret syge, men alligevel være i stand til at håndtere sygdommen og få en masse godt ud af livet. Andre bliver slået helt i stykker. Derfor skal vi også vurdere barnets handlekraft, overskud, robusthed og netværk, som kan påvirke sygdomsbelastningen. Vi skal altså have øje for både krop og psyke. For måske er det ikke flere prøver, undersøgelser eller ændringer af den medicinske, patienten har brug for, men psykologisk støtte,” siger hun.

Vigtigt med en tværfaglig indsats

Mette Hald mener dog også, at lægerne på de pædiatriske afdelinger er gode til at have blik for – og har i stigende grad fokus på – patienternes mentale tilstand.

”Lægerne har bestemt ikke bare fokus på tal. De er helt med på, at det er vores opgave at lære disse unge mennesker at håndtere deres sygdom. Jo bedre, de mestrer det, desto stærkere står de i deres videre færd over i voksenregi, hvor konsultationerne er kortere, og hvor der er meget større forventninger til, at de kan håndtere deres sygdom,” siger hun.

Ifølge Mette Hald bør læger dog generelt have en skærpet opmærksomhed på de psykologiske faktorer og tænke i at bruge tværfaglige ressourcer bedst muligt.

”Jeg kan se, at vores IBD-sygeplejersker tager nogle rigtig gode snakke med de unge, og at de unge betror sig til dem. Hvis der er brug for det, bliver jeg selvfølgelig tilkaldt, ligesom jeg hjælper personalet i svære situationer. Den tværfaglige indsats er ekstremt vigtig at bruge og bevare,” siger hun.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift