Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Studier sætter fokus på ældre mavetarm-patienter

Amerikanske studier sætter fokus på ældre med inflammatorisk tarmsygdom, da de har større risiko for bivirkninger, og der mangler viden på området. Konklusionerne overrasker danske læger, der dog understreger, at patienter herhjemme skal behandles individuelt uanset alder.

Flere amerikanske studier har de seneste år har zoomet ind på ældre med mave- og tarmsygdomme. 

I USA derimod er det et emne, der er fokus på. Ifølge en gennemgang af litteraturen på området i ”Management of Inflammatory Bowel Disease in the Elderly Patient: Challenges and Opportunities” fra 2017 risikerer ældre mave- og tarmpatienter flere utilsigtede effekter af behandling, mens det konkluderes, at der er behov for mere viden på området.

Et amerikansk studie fra juli 2016 tematiserer ligeledes, at en stigende andel af patienter med inflammatorisk tarmsygdom, for eksempel Crohns sygdom eller colitis ulcerosa, netop var ældre patienter. Og at denne gruppe krævede en særlig skræddersyet behandling.

Den amerikanske undersøgelse fra 2016 påpegede desuden, at læger bør foretage en særlig cost-benefit-analyse, når det gælder ældre patienter. Den ældre gruppe er eksempelvis mere modtagelig for bivirkninger fra steroider, blandet andet vrangforestillinger, knoglebrud og grå stær. Undersøgelserne fremhæver også, at der er behov for mere systematisk viden på området.

Den bedste behandling til alle patienter

Mogens Vilien, dr. med., overlæge på kirurgisk afdeling på Nordsjællands Hospital og speciallæge i medicinske mave- og tarmsygdomme, mener ikke, at der generelt er den store forskel mellem ældre og yngre mavetarmpatienter, når det gælder bivirkninger.

"Noget af det, vi bruger i behandlingen, er binyremarkhormon, der har en del bivirkninger: Dårlig søvn, man kan blive lidt forvirret og rastløs. Men det er samme bivirkninger hos både ældre og yngre," siger Mogens Vilien.

Han nævner dog, at afkalkning af knoglerne er mere alvorlig for ældre mennesker, og nogle af de moderne immunhæmmende behandlinger kan være mindre effektive hos ældre. Nogle af de immunsvækkende præparater giver desuden bivirkninger ved dårlig hjertefunktion, hvilket er mest relevant for ældre. Men det er man opmærksom på, påpeger han.

"Vi tænker altid på, om en behandling er dokumenteret effektiv eller ej. Og om der er bivirkninger eller farer ved behandlingen. Vi vælger den bedste behandling til den enkelte patient," siger Mogens Vilien.

Fokus på individuel behandling

Danske læger, der beskæftiger sig med de ældre patienter med mave- og tarmsygdomme, har ikke et særligt fokus på de ældre patienter og understreger, at patienter skal behandles individuelt.

Jan Fallingborg, dr. med. og ledende overlæge på afdelingen for medicinske mave- og tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital, er blevet præsenteret for de amerikanske resultater. Han vurderer ikke, der er forskel på yngre og ældre patienter, hvad bivirkninger angår. Generelt forsøger man altid at give de mest bivirkningsfrie præparater, som er mest effektive, understreger han. Binyrebarkhormon giver man dog også, da det er det mest effektive præparat, men desværre har mange bivirkninger.

”Og jo ældre man er, desto større risiko er der for knogleskørhed. Men den ældre befolkning i Danmark er generelt veltrænet og i god ernæringsmæssig tilstand. Jeg er faktisk en anelse overrasket over konklusionen i studiet,” siger Jan Fallingborg.

Han påpeger, at de fleste mave- og tarmpatienter debuterer som unge. Og i takt med, at de lever længere, bliver der naturligvis flere ældre med sygdommen.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift