Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sikkerhedsvurdering frikender biologiske terapier mod IL-12/-23p40

Nye antistoffer mod tarminflammation giver næppe øget kræftrisiko eller dødelighed. Heller ikke hjerte-kar sygdomme eller infektioner synes fremprovokeret af biologisk terapi mod specifikke interleukiner.

Interleukin IL-12, -17 og -23 spiller en afgørende rolle i forløbet af inflammatoriske tilstande i tarmsystemet. Derfor har et hold af belgiske forskere udført en sikkerhedsvurdering af biologiske terapier rettet mod disse tre interleukiner, og resultaterne er for ganske nyligt offentliggjort i tidsskriftet Expert Opinion on Drug Safety.

Undersøgelsen fandt således ikke tegn på øget kræftrisiko ved brug af antistoffer mod IL-12 og IL23p40 ved moderat til svært aktiv Crohns sygdom, psoriasis eller psoriasisgigt. Der er heller ikke fundet tegn på en øget risiko for hjertekarsygdomme, dødelighed eller infektioner.

Rettes fokus derimod på antistoffet til IL-17A og receptoren hertil (IL-17RA) er denne terapi til gengæld ineffektiv – endda med tendens mod forværring, når det drejer sig om Crohns sygdom, hvorimod behandlingen er både effektiv og sikker mod andre inflammationstilstande som psoriasis og psoriasisartritis.

Ole Haagen Nielsen, som er professor i medicinsk gastroenterologi ved Herlev Hospital, ser terapi mod de tre interleukiner IL-12, -17 og -23 som et interessant alternativ til gruppen af TNF-hæmmere samt anti-integriner af α4β7-klassen, men der er stadig brug for at få mere viden om eventuelle langtidsbivirkninger, når disse biologiske lægemidler skal anvendes i patientbehandlingen.

”Resultater vedrørende bivirkninger i randomiserede kliniske afprøvninger er baseret på en relativt kort observationstid (f.eks. en-to år), og vi har brug for en væsentligt længere observationstid, hvis stoffernes indvirkning på udvikling af eksempelvis maligne kræftlidelser skal belyses tilstrækkeligt,” siger han.

I forhold til udviklingen af andre og navnlig perorale medikamenter mod tarminflammation kan han imidlertid se interessante perspektiver inden for en tidshorisont på de næste tre-fem år.

”Der forskes intensivt i disse områder - og bivirkningerne til medicinen skal selvfølgelig måles mod den gevinst i livskvaliteten, som patienterne opnår ved behandlingen, og samfundsøkonomisk skal disse meget dyre behandlinger også doseres præcist i de tilfælde, hvor de har en optimal effekt,” siger han.

Forskerne bag artiklen nævner genetikken som kilden til at løse mange af sikkerhedsspørgsmålene, og dette ser Ole Haagen Nielsen store perspektiver i.

”Når vi kan udføre en målrettet genetisk screening ved disse sygdomme, får vi mulighed for at skræddersy en behandling til den enkelte patient med 1) de mest optimale lægemidler, 2) i den rigtige dosering, og 3) på et tidligt tidspunkt efter diagnosticeringen – men denne udvikling ligger desværre nok mindst ti år ude i fremtiden.

FORSIDEN

Gennembrud i behandling af kæmpecellearteritis

15. oktober 2017 Gigt
EU-kommisionen har netop godkendt RoActemra til behandling af kæmpecellearteritis i Europa. Dansk forsker mener, det er et gennembrud i behandlingen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift