Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sikkerhedsvurdering frikender biologiske terapier mod IL-12/-23p40

Nye antistoffer mod tarminflammation giver næppe øget kræftrisiko eller dødelighed. Heller ikke hjerte-kar sygdomme eller infektioner synes fremprovokeret af biologisk terapi mod specifikke interleukiner.

Interleukin IL-12, -17 og -23 spiller en afgørende rolle i forløbet af inflammatoriske tilstande i tarmsystemet. Derfor har et hold af belgiske forskere udført en sikkerhedsvurdering af biologiske terapier rettet mod disse tre interleukiner, og resultaterne er for ganske nyligt offentliggjort i tidsskriftet Expert Opinion on Drug Safety.

Undersøgelsen fandt således ikke tegn på øget kræftrisiko ved brug af antistoffer mod IL-12 og IL23p40 ved moderat til svært aktiv Crohns sygdom, psoriasis eller psoriasisgigt. Der er heller ikke fundet tegn på en øget risiko for hjertekarsygdomme, dødelighed eller infektioner.

Rettes fokus derimod på antistoffet til IL-17A og receptoren hertil (IL-17RA) er denne terapi til gengæld ineffektiv – endda med tendens mod forværring, når det drejer sig om Crohns sygdom, hvorimod behandlingen er både effektiv og sikker mod andre inflammationstilstande som psoriasis og psoriasisartritis.

Ole Haagen Nielsen, som er professor i medicinsk gastroenterologi ved Herlev Hospital, ser terapi mod de tre interleukiner IL-12, -17 og -23 som et interessant alternativ til gruppen af TNF-hæmmere samt anti-integriner af α4β7-klassen, men der er stadig brug for at få mere viden om eventuelle langtidsbivirkninger, når disse biologiske lægemidler skal anvendes i patientbehandlingen.

”Resultater vedrørende bivirkninger i randomiserede kliniske afprøvninger er baseret på en relativt kort observationstid (f.eks. en-to år), og vi har brug for en væsentligt længere observationstid, hvis stoffernes indvirkning på udvikling af eksempelvis maligne kræftlidelser skal belyses tilstrækkeligt,” siger han.

I forhold til udviklingen af andre og navnlig perorale medikamenter mod tarminflammation kan han imidlertid se interessante perspektiver inden for en tidshorisont på de næste tre-fem år.

”Der forskes intensivt i disse områder - og bivirkningerne til medicinen skal selvfølgelig måles mod den gevinst i livskvaliteten, som patienterne opnår ved behandlingen, og samfundsøkonomisk skal disse meget dyre behandlinger også doseres præcist i de tilfælde, hvor de har en optimal effekt,” siger han.

Forskerne bag artiklen nævner genetikken som kilden til at løse mange af sikkerhedsspørgsmålene, og dette ser Ole Haagen Nielsen store perspektiver i.

”Når vi kan udføre en målrettet genetisk screening ved disse sygdomme, får vi mulighed for at skræddersy en behandling til den enkelte patient med 1) de mest optimale lægemidler, 2) i den rigtige dosering, og 3) på et tidligt tidspunkt efter diagnosticeringen – men denne udvikling ligger desværre nok mindst ti år ude i fremtiden.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift