Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sikkerhedsvurdering frikender biologiske terapier mod IL-12/-23p40

Nye antistoffer mod tarminflammation giver næppe øget kræftrisiko eller dødelighed. Heller ikke hjerte-kar sygdomme eller infektioner synes fremprovokeret af biologisk terapi mod specifikke interleukiner.

Interleukin IL-12, -17 og -23 spiller en afgørende rolle i forløbet af inflammatoriske tilstande i tarmsystemet. Derfor har et hold af belgiske forskere udført en sikkerhedsvurdering af biologiske terapier rettet mod disse tre interleukiner, og resultaterne er for ganske nyligt offentliggjort i tidsskriftet Expert Opinion on Drug Safety.

Undersøgelsen fandt således ikke tegn på øget kræftrisiko ved brug af antistoffer mod IL-12 og IL23p40 ved moderat til svært aktiv Crohns sygdom, psoriasis eller psoriasisgigt. Der er heller ikke fundet tegn på en øget risiko for hjertekarsygdomme, dødelighed eller infektioner.

Rettes fokus derimod på antistoffet til IL-17A og receptoren hertil (IL-17RA) er denne terapi til gengæld ineffektiv – endda med tendens mod forværring, når det drejer sig om Crohns sygdom, hvorimod behandlingen er både effektiv og sikker mod andre inflammationstilstande som psoriasis og psoriasisartritis.

Ole Haagen Nielsen, som er professor i medicinsk gastroenterologi ved Herlev Hospital, ser terapi mod de tre interleukiner IL-12, -17 og -23 som et interessant alternativ til gruppen af TNF-hæmmere samt anti-integriner af α4β7-klassen, men der er stadig brug for at få mere viden om eventuelle langtidsbivirkninger, når disse biologiske lægemidler skal anvendes i patientbehandlingen.

”Resultater vedrørende bivirkninger i randomiserede kliniske afprøvninger er baseret på en relativt kort observationstid (f.eks. en-to år), og vi har brug for en væsentligt længere observationstid, hvis stoffernes indvirkning på udvikling af eksempelvis maligne kræftlidelser skal belyses tilstrækkeligt,” siger han.

I forhold til udviklingen af andre og navnlig perorale medikamenter mod tarminflammation kan han imidlertid se interessante perspektiver inden for en tidshorisont på de næste tre-fem år.

”Der forskes intensivt i disse områder - og bivirkningerne til medicinen skal selvfølgelig måles mod den gevinst i livskvaliteten, som patienterne opnår ved behandlingen, og samfundsøkonomisk skal disse meget dyre behandlinger også doseres præcist i de tilfælde, hvor de har en optimal effekt,” siger han.

Forskerne bag artiklen nævner genetikken som kilden til at løse mange af sikkerhedsspørgsmålene, og dette ser Ole Haagen Nielsen store perspektiver i.

”Når vi kan udføre en målrettet genetisk screening ved disse sygdomme, får vi mulighed for at skræddersy en behandling til den enkelte patient med 1) de mest optimale lægemidler, 2) i den rigtige dosering, og 3) på et tidligt tidspunkt efter diagnosticeringen – men denne udvikling ligger desværre nok mindst ti år ude i fremtiden.

Taltz får positiv udtalelse fra CHMP

Taltz anbefales til behandling af aktiv psoreasisartrit hos voksne af Det Europæiske Lægemiddelagentur komité for godkendelse af medicin til mennesker (CHMP). Rigtig god nyhed, mener dansk reumatolog.

Træning er mest effektivt ved impingementsyndrom

Træningsprogrammer, der lægger vægt på specifikke øvelser for rotatormanchet og scapulære muskler, er blandt de mest effektive tiltag til forbedring af skulderfunktion og lindring af smerter ved impingementsyndrom (kollisionssyndrom).

Gigtmiddel kan bekæmpe dødelig hudkræft

Behandling af den mest dødelige form for hudkræft kan blive mere effektiv, hvis den kombineres med et velkendt lægemiddel mod leddegigt.

Studie antyder: D-vitamin forebygger leddegigt

Risikoen for at udvikle leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme reduceres ved at sikre et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin, men hjælper tilsyneladende ikke stort, når sygdommene først er opstået.

Gabapentinoider giver ikke effektiv smertelindring

Gabapentinoiders anvendelse ved behandling af kroniske lændesmerter er udbredt, men effekten er ubetydelig og står ikke mål med bivirkningerne. Det mener et hold canadiske forskere.

Nyopdaget molekyle kan revolutionere gigt-behandling

Et molekyle kan revolutionere behandlingen af leddegigt og andre autoimmune sygdomme ved at hæmme et protein, der medvirker til at få kroppen til at angribe sit eget væv.

Wolfram kan dæmpe colitis

Ved hjælp af grundstoffet wolfram er det lykkedes forskere at reducere den eksplosive aktivitet af visse mavetarm-bakterier, der får eksempelvis colitis til at flamme op.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift