Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kameraer øger sikkerhed

Noget tyder på, at små kropsbårne kameraer på personalet kan bidrage til øget sikkerhed for alle på psykiatriske hospitaler. Samtidig medfører de bedre behandling og afklaring af situationer, hvor der kunne være urimelige anklager.

Mindfulness terapi i grupper har stor effekt

Terapi med mindfulness i grupper har en lige så stor effekt som individuel kognitiv terapi til behandling af en lang række psykiatriske symptomer hos patienter med depression, angst og stressrelaterede forstyrrelser.

Unikt dansk studie i depression og hjertekarsygdom

At depression og hjertekarsygdom kan hænge sammen, er velbeskrevet. Men præcis hvad sammenhængen skyldes, er ikke afklaret. Og det vil et nyt dansk post.doc-projekt som det første i verden nu råde bod på.

Misbrug af Ritalin vokser markant

Unge og børn helt ned til 12-års alderen køber og misbruger ADHD-medicinen Ritalin. Pillerne bliver solgt i skolegårde og på universiteterne, og på Giftlinjen modtager man opkald fra børn og unge, der har misbrugt medicinen enten som præstationsfremmende middel i eksamensperioder eller som decideret rusmiddel.

Forskning i hukommelse får millionstøtte

Hvis man kan finde frem til, hvilke proteiner, der spiller en rolle for langtidshukommelsen, og hvordan de interagerer, kan man formentlig også nå frem til at kunne identificere molekylære mål for behandling af sygdomme, der er koblet til hukommelsen, f.eks. angst, posttraumatisk stress, afhængighedssygdomme og depression.

Søskendes død øger egen risiko for at dø

Mister man en bror eller søster i barndommen, uanset dødsårsag, har man selv forhøjet risiko for at dø. Især det første år efter dødsfaldet. Det viser et registerstudie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Motoriske problemer hos børn med skizofreni-forældre

Problemer med balancen og med fingerfærdighed er kendetegnende hos børn med en familiær risiko for skizofreni. Det samme gælder dog ikke for børn med en familiær risiko for bipolar lidelse.

Forbruget af melatonin stiger kraftigt

Udskrivningen af søvnhormonet melatonin er herhjemme fordoblet i løbet af de seneste fem år. Og her er det især værd at lægge mærke til de unge kvinder (15-19 år), som har øget deres forbrug med hele 53 procent alene de sidste tre år. I alt godt 53.000 danskere fik sidste år udskrevet melatonin.

Victoza kan hjælpe patienter i antipsykotisk behandling

Patienter i antipsykotisk behandling, som har forstadier til diabetes og som er overvægtige, har gavn af behandling med GLP-1-receptoragonisten Victoza (liraglutid), der ellers bruges til behandling af type 2 diabetes.

Depression øger risiko for at dø af blodprop i hjertet

Hvis man tidligere har haft en depression og får en blodprop i hjertet, har man en moderat øget risiko for at dø tidligere. Det viser et nyt dansk studie, der er det første af sin art baseret på en national befolkningsgruppe.

Unikt dansk studie om børn af psykisk syge

Børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom har en øget risiko for selv at få en psykisk lidelse. Ofte viser de mest alvorlige psykiske lidelser sig allerede i ungdomsårene, men de første tegn kan formentlig spores endnu tidligere.

Forskere ser på hjernens grænsekontrol

Effektiv transport af medicin ind i hjernen er afgørende for behandlingen af patienter med hjernesygdomme. Derfor giver Lundbeckfonden nu yderligere 20 mio. kr. til et forskningsprojekt, der startede i 2014, og som skal gøre os klogere på, hvordan blod-hjerne-barrieren fungerer, bl.a. så man kan skræddersy medicin, der slipper lettere igennem.

USA godkender middel mod TD-symptomer

Det amerikanske FDA har godkendt den første medicin mod nogle af de bivirkninger, som antipsykotisk medicin kan have. Det er midlet valbenazine (Ingrezza), som hjælper mod TD (tardiv dykinesi) – dvs. ufrivillige bevægelser i ansigt og mund og parkinsonlignende symptomer i form af langsomme bevægelser, stivhed og rysten.

Tidligere psykiatriske patienter hjælper nuværende

Et treårigt projekt med peerstøtte i psykiatrien i København og Nordsjælland har allerede midtvejs i forløbet vist sig at have et stort potentiale. For patienterne skaber det håb, mod på forandring og handlekraft.

2,6 mio. kr. til måling af skizofrenis sværhedgrad

Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har netop modtaget en bevilling på 2,6 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at afprøve en ny metode til at måle sværhedsgraden af skizofreni.

Akutteams er godt alternativ til indlæggelse

Regeringen og satspuljepartierne afsatte i 2013 hele 30. mio. kr. til i perioden 2014-17 at afprøve ambulante akutteams, der kunne tilbyde intensiv, akut psykiatrisk behandling i hjemmet. Det skulle ske som alternativ til akut psykiatrisk indlæggelse.

For meget thyreoideahormon kan give hjertekarsygdomme

Mængden i blodet af hormoner fra skjoldbruskkirtlen kan måske fremover være med til at identificere mennesker med risiko for uregelmæssig hjerterytme. Og det samme gælder risikoen for åreforkalkning. Det tyder resultaterne fra to forskellige studier på.

Rekordstor bevilling til hjerneforskning

Lundbeckfonden har åbnet den helt store pengepung og efterlyser nu ansøgninger til forskning i hjernesygdomme. Forskerne kan i alt hente 250 mio. kr. i fonden, hvilket er den historisk største bevilling nogensinde.

Forskning i psykiske lidelser fremmes

Den Frie Forskningsfond har for første gang givet de store og prestigefyldte Sapere Aude-bevillinger til læger i psykiatrien.

Antidepressiv medicin kan udskyde demens

Lang tids behandling med et SSRI-præparat kan udskyde tidspunktet for udviklingen af demens og Alzheimers hos ældre, der er i høj risiko for udvikling heraf.

Efter DANNOAC: Hjerteforeningen vil have ændret loven

Med afgørelsen om at sætte en endelig stopper for DANNOAC står det klart, at klynge-randomiserede studier ikke er lovlige. Derfor har Hjerteforeningen nu sat sig et nyt mål: at gøre dem lovlige. Og når det er nået, vil man kunne tage initiativ til et nyt studie à la DANNOAC.

Fald i blodtryk indikerer tidspunkt for fremtidig død

Når blodtrykket hos ældre begynder at falde, har de 14-18 år tilbage at leve i. Det er konklusionen på et studie, der viser, at menneskers blodtryk falder gradvist, ca. 14-18 år før døden indtræffer. Det gælder både de sunde og dem med alvorlige helbredsproblemer.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift