Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ældre skizofrene svigtes når de bliver fysisk syge

Maria Brink

Ældre med skizofreni fanges ikke af systemet, når de bliver fysisk syge. Og når de fanges, får de ikke den rette behandling.

Det fremgår af et registerstudie, som overlæge Maria Brink på Ældrepsykiatrisk afsnit i Odense, har gennemført blandt ældre med skizofreni som led i hendes ph.d.-afhandling.

”Vores resultater klargør, at når vi taler skizofreni, så har vi her en patientgruppe, der gennem hele livet bliver underdiagnosticeret og underbehandlet for deres fysiske sygdomme og har en udtalt overdødelighed pga. fysisk sygdom,” siger hun.

Hun peger på, at der således her er et område, hvor der er grund til for politikere og sundhedsprofessionelle at se på, hvordan vi kan indrette sundhedssystemet bedre, så disse patienter kan få den rette diagnosticering og behandling.

Behovet stiger kun

Baggrunden for Maria Brinks afhandling er, at viden om denne patientgruppe er begrænset. Og da det snart er mere end en fjerdedel af danskerne med skizofreni, som vil være over 55 år gamle, er det klart, at behovet for større viden stiger, så støtte og behandling kan tilrettelægges bedre, end tilfældet er i dag, som hun siger.

I afhandlingen, der har titlen ’Skizofreni på ’livstid’’ ser hun på somatisk komorbiditet over livsforløbet og for 70-årige med skizofreni, samt den psykiske og fysiske livskvalitet blandt de +55-årige. Generelt finder hun ikke den store forskel mellem 70-årige med skizofreni og befolkningen generelt ift. forekomsten af fysisk sygdom. Når det gælder medicinforbrug er det imidlertid meget lavere. Tydeligst i forhold til hjertemedicin, hvor forbruget næsten kun er halvt så stort blandt de ældre med skizofreni.

Når det gælder indlæggelser pga. somatisk sygdom er der, ifølge studiet, ingen forskelle, hvorimod der er store uligheder i forhold til ambulant behandling. Her er det tydeligt, at de ældre med skizofreni ikke undergår de samme forløb som andre.

Utilstrækkelig diagnosticering

Studiet fra Odense ser også på, hvor mange af de skizofrene, som dør af somatisk sygdom, der har været syge inden. Her viser det sig, at det er under halvdelen, der har fået en forudgående diagnose med sygdommen. F.eks. bliver mange cancersygdomme først opdaget efter dødens indtræden.

”Selvom ældre mennesker med skizofreni synes at have samme grad af somatisk sygdom som baggrundsbefolkningen, er overdødelighed af naturlige årsager altså vedvarende til stede over hele livsforløbet. Og det indikerer klart en utilstrækkelig diagnosticering og behandling af fysisk sygdom hos denne gruppe mennesker. På samme måde indikerer den reducerede brug af ambulante ydelser, sammenholdt med den relativt ens sygdomsforekomst, en voldsom underbehandling,” siger Maria Brink.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift