Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Vi bør nok tilstræbe at bruge det i højere grad end vi gør. I dag bruger vi det til lidt over 20 procent af patienterne, men kan nok hæve andelen til 30-40 procent,” siger professor ved KU og overlæge på Psykiatrisk Center København, Anders Fink-Jensen om depotmedicin.

Studier af depotmedicin mod skizofreni: Patienter lever længere

Patienter med skizofreni lever ikke bare længere, men har også færre tilbagefald og genindlæggelser på hospital, hvis de tager langtidsvirkende lægemidler (LAI) givet i depot frem for daglige tabletter.

Det er de markante resultater af tre store registerstudier, der netop er offentliggjort. Og de får flere danske eksperter til at tale for en øget brug af depotmedicin.

”Det er troværdige studier og meget markante resultater, både i forhold til en bedre compliance og en lavere risiko for genindlæggelser. Så vi bør nok tilstræbe at bruge det i højere grad end vi gør. I dag bruger vi det til lidt over 20 procent af patienterne, men kan nok hæve andelen til 30-40 procent,” siger professor ved KU og overlæge på Psykiatrisk Center København, Anders Fink-Jensen.

To studier af i alt 92.000 patienter

Der er lavet to svenske studier på den samme patient population. Det ene har set på mortalitet, og det andet på psykiatrisk genindlæggelse og fejlslagen behandling. Disse to studier er publiceret af hhv. Taipale et al., offentliggjort i Schizophrenia Research, og Tiihonen et al., offentliggjort i JAMA Psychiatry. De baserer sig på 29.823 patienter i det svenske register som er fuldt op til syv år.

Det ene viser, at dødeligheden mindskes med 33 pct. med depotmedicin. Det andet viser, at risikoen for genindlæggelser er 20-30 pct. lavere med langtidsvirkende behandlinger sammenlignet med de tilsvarende orale midler.

Desuden er der netop offentliggjort et registerstudie, der omfatter 62.000 finske patienter og viser, at depotmedicin medfører 20 pct. færre genindlæggelser totalt. For patienter med førstegangs-psykose er det endda 30 pct. færre genindlæggelser. Specifikt på lægemidler viser det sig, at olanzapin i depot samt clozapin i monoterapi har den største effekt. Med en opfølgningsperiode på 20 år er studiets resultater særdeles markante, påpeger forskerne.

Nogle har bedre effekt end andre

I disse studier af hhv. dødelighed og genindlæggelser er der forskel på effekten af de langtidsvirkende lægemidler, lige som nogle af dem ikke har større effekt end de orale midler.

I Taipale et al. 2017 er der en lavere psykiatrisk indlæggelse ved LAI brug sammenholdt med oral antipsykotika i både incidens og prevalens kohorten. Derudover er olanzapin LAI, clozapin og paliperidon LAI forbundet med lavest risiko for psykiatrisk genindlæggelse sammenholdt med ingen medicinering i prævalensgruppen og flupentixol LAI, olanzapin lAI og perphenazin LAI i incidensgruppen.

Derudover viser Tiihonen et al. på den svenske kohorte mange sammenlignelige resultater fra det finske studie, idet paliperidon LAI, zuclopenthixol, clozapin, LAI perphenazin, LAI olanzapin klarer sig bedst ift. psykiatrisk genindlæggelse. Her er der ikke oplyst sammenligningen mellem et specifikt oral depotmedicin og den orale form, men det beskrives, at clozapin og LAI antipsykotika er substantielt mere effektivt end andre antipsykotika (oral antipsykotika).

Ifølge Anders Fink-Jensen er det afgørende at finde de rette patienter, der vil få mest gavn af at få deres medicin i depot frem for som tabletter. Og så påpeger han et økonomisk spørgsmål i

valget mellem depot og tablet, idet de nye depotmidler er langt dyrere end tabletterne, hvis patenter er udløbet.

”Jeg mener dog ikke, at økonomien skal være afgørende, da det selv med de dyreste midler er markant meget billigere at behandle vores patienter end f.eks. kræftpatienter. Desuden kan mange af de ekstra udgifter til depotmedicin hentes hjem ved, at patienterne lever længere og har færre tilbagefald og genindlæggelser,” siger han.

Etikken er en hindring

Set fra Anne Lindhardts formandsstol i Psykiatrifonden er der ingen tvivl om, at det er et stort og lødigt studie med overbevisende resultater. Men derfra og til at sige, at så er det sådan vi gør, er der et langt stykke vej. Og det handler om etik:

”Vi har længe brugt depotmedicin til patienter, der lider af skizofreni. Og der er nogle, der er glade for det. Men der er også nogle, som tydeligt giver udtryk for, at de føler sig presset til det af lægerne. Dybest set bryder mange af patienterne sig ikke om den ufrihed, der ligger i depotmedicin. Og det skal vi respektere.”

På den anden side mener hun ikke, at der er tvivl om, at depotmedicin fra en sundhedsøkonomisk og –politisk synsvinkel giver god mening. Og også lægefagligt, fordi man så er sikker på, at patienten får den medicin, der skal til. Så ifølge Anne Lindhardt er spørgsmålet om depotmedicin altså meget delikat og et, der kan ses fra flere sider.

På spørgsmålet om, hvorvidt det faktum, at patienten får det bedre, skal veje tungere end det etiske dilemma, svarer hun klart nej:

”I psykiatrien i dag ser man med rette på patienterne som selvstændige individer med fuld selvbestemmelse og råderet. De skal være fuldt og helt med på, hvilken behandling og eventuel medicin de får. Derfor rummer depotmedicin, som mange af patienterne ikke bryder sig om, en etisk udfordring, som ikke er lige til at løse. Så selvom der i studierne er gode argumenter for denne type medicin, kan jeg ikke se en ændret praksis på den baggrund,” siger hun.

Gode samfundsøkonomiske argumenter

Jakob Kjellberg, professor og programleder for Sundhed i VIVE siger i en kommentar til studierne, at det selvfølgelig altid er relevant at se på, om den ene type medicin giver færre indlæggelser end den anden. For så vil der jo være god samfundsøkonomi i at skifte.

”Udfordringen er imidlertid de lægefaglige vurderinger af de forskellige mediciner. Dem kan jeg ikke vurdere. Og derfor kan jeg ikke sige, om disse studier af depotmedicin skal give anledning til at skifte. Jeg kan kun sige, at de samfundsøkonomiske begrundelser er der med resultater, der viser færre indlæggelser og lavere dødelighed,” siger han.

 

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift