Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fortsat antipsykotisk behandling giver laveste risiko for forværring

Stop for antipsykotisk behandling blandt skizofrenipatienter øger risikoen for forværring, og risikoen øges med tiden.

Det viser et nyt svensk studie fra Karolinska Instituttet i Stockholm med dr. Jari Tiihonen som førsteforfatter.

Ifølge forskerne selv går studiet imod den generelle opfattelse af, at risikoen for tilbagefald falder med tiden blandt patienter, som er stabiliserede. Mange behandlingsvejledninger anbefaler således, at den antipsykotiske behandling begrænses til et-fem år efter stabilisering, og at længere tids behandling om muligt skal undgås. Men som forskerne bag det svenske studie påpeger, er der ingen evidens for disse anbefalinger. Der er kun evidens for, at risikoen for recidiv er øget, hvis behandlingen ophører inden for de første to år, men der findes ikke data vedrørende længere perioder. Dette råder det svenske studie bod på, idet det ser på effekten over otte år.

Forskerne er, ifølge studiet, kommet frem til, at hvis antipsykotisk behandling er startet, kan man ikke identificere et sikkert tidspunkt for behandlingsophør – i det mindste ikke i de første otte år.

Uanset underliggende mekanismer, giver studiet bevis for, at risikoen for fejlslagen behandling eller tilbagefald efter afbrydelse af antipsykotisk brug ikke falder i takt med tiden gennem de første otte års sygdom. Desuden viser det, at langtidsbehandling med antipsykotisk medicin er forbundet med øget overlevelse. 

Jo længere behandling des lavere risiko

I studiet indsamlede forfatterne data fra nationale registre fra Finland. De identificerede 8.738 patienter, som for første gang blev indlagt på grund af en skizofrenidiagnose mellem 1996 og 2014. Kohorten omfattede både patienter, der blev sat i antipsykotisk behandling og dem, der blev udskrevet uden antipsykotisk behandling.

Blandt dem, der blev udskrevet uden antipsykotisk behandling, oplevede 57 procent en forværring (genindlæggelse eller død), mod 34 procent blandt dem, der var i antipsykotisk behandling (opfølgning cirka et år). De patienter, der forblev i antipsykotisk behandling i hele opfølgningsperioden på otte år, havde den laveste risiko for forværring.

Alle de patienter, der stoppede med behandlingen, havde øget risiko, og risikoen for forværring steg med tiden. Den laveste risiko for genindlæggelse eller død blev set for:

  • patienter, der fik fortsat antipsykotisk behandling (HR=1.00),
  • efterfulgt af patienter, som stoppede med den antipsykotiske behandling umiddelbart efter udskrivning efter første hospitalsindlæggelse (HR=1.63),
  • dem, der stoppede inden et år efter udskrivning (HR=1.88),
  • inden for 1-2 år (HR=2.12),
  • inden for 2-5 år (HR=3.26)
  • og efter fem år (HR=7.28).

Risikoen for død var 174-214 procent højere blandt dem, der ikke tog antipsykotisk medicin og dem, der stoppede med behandlingen tidligt, end blandt dem, der fik fortsat antipsykotisk behandling i op til 16,4 år.

Studiet er netop publiceret i American Journal of Psychiatry.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift