Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Det er et nyt dansk studie fra Region Sjællands Psykiatriske Forskningsenhed, der sætter fokus på denne problematik. Forskere herfra har i et nationalt registerstudie set på den langsigtede tilknytning til arbejdsmarkedet for alle danskere diagnosticeret med borderline personlighedsforstyrrelse i perioden 1995-2000 og sammenlignet den med andre psykiatriske diagnosegruppers.

Bag det aktuelle studie står seniorforsker, ph.d., cand.oecon. Lene Halling Hastrup, faglig leder, seniorforsker, psykolog, ph.d. og adjungeret lektor, Mickey T. Kongerslev, samt forskningschef, professor, ph.d., dr.h.c. Erik Simonsen.

Færrest med borderline er i job

De peger især på tre markante resultater af deres studie. Ni år efter patienternes første kontakt til psykiatrien, var der færre med borderline i arbejde eller under uddannelse end blandt alle andre med psykiatriske lidelser. Tilsvarende var der flere i borderlinegruppen, som var arbejdsløse, modtog kontanthjælp eller var på førtidspension end andre med personlighedsforstyrrelser.

Et andet markant resultat af studiet viser, at næsten 40 procent af dem med borderline, som oprindelig arbejdede/var under uddannelse, i løbet af de ni års opfølgning mistede deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det tredje bemærkelsesværdige resultat viser, at dem med borderline havde 32 procent lavere odds for at være i job/under uddannelse efter ni år end de fleste andre med psykiatriske lidelser. Kun dem med især skizofreni og misbrug havde en større risiko for at være på kontanthjælp/førtidspension efter ni år.

Med de evidensbaserede behandlingsformer, der er udviklet til mennesker med borderline, finder forskerne det bemærkelsesværdigt, hvor lidt fokus og effekt disse behandlinger tilsyneladende har på de syges evne til at arbejde/studere.

Behov for mere forskning

Om årsagen til, hvorfor borderline ser ud til at være forbundet med så ringe en arbejdsmarkedstilknytning og så dårlig en prognose herfor, skriver forskerne, at dette kan de kun gisne om:

”En del af forklaringen kan være de antagonistiske tendenser, de interpersonelle vanskeligheder, afhængighed og tilbøjelighed til vrede – alt sammen noget som er kendetegn ved borderline, sammen med sårbarhed over for stress, angst, depression og andre samtidige psykiatriske lidelser. Desuden kan det være, at fagfolk og andre med tilknytning til borderline-patienter mener, at de lider for meget til at kunne arbejde – ligesom patienterne også selv kan mene. Og yderligere hindringer for en vellykket rehabilitering af patienter med borderline kan være et begrænset samarbejde mellem de forskellige sektorer, der har at gøre med psykiatriske patienter.”

Og der kan være andre forklaringer – herunder også det fysiske helbred, som ofte også er dårligere hos psykisk syge med personlighedsforstyrrelser. Dette er der behov for yderligere forskning i, påpeger forskerne.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift