Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Det med at lægge opgaven tilbage til den unge på en støttende måde er en ret anderledes måde at arbejde på,” forklarer Michaela Høj,.

Succes med en mere målrettet indsats for sårbare unge

Bestræbelserne herhjemme på at få behandling af unge psykisk sårbare til at hænge bedre sammen med indsatsen for at få dem i uddannelse og beskæftigelse har vist sig at være vellykkede.

I 2013 adopterede Københavns Kommune og psykiatrien i hovedstaden den amerikanske RENEW-model i håbet om at nå bedre resultater for de sårbare unge. Og for at se, hvordan det virkede og hvilke tilpasninger, der skal til for at få modellen til at virke meningsfuldt i Danmark, satte man efterfølgende et ph.d.-projekt i gang, som nu er ved at være færdigt. Det gennemføres af Michaela Høj, der er ph.d.-studerende ved Psykiatrisk Center Ballerup og Københavns Kommunes Center for Kompetence og Brobygning.

”Jeg har testet modellen i et psykiatrisk behandlingstilbud og et kommunalt beskæftigelsesscenter i hovedstaden. Og mine resultater tyder på, at både de unge og medarbejderne er godt tilfredse med den. Også selvom det ikke er de samme elementer i modellen, de lægger vægt på,” siger hun.

Behov for et mere målrettet tilbud

Baggrunden for at forsøge med en ny model er, at stadig flere unge oplever psykiske udfordringer, og at der har været et ønske om at oprette et tilbud målrettet til dem, som tager højde for deres specifikke problemstillinger i overgangen fra børne- til voksenliv. Endnu en motivationsfaktor er, at det tværsektorielle samarbejde på mange områder ikke fungerer optimalt. Unge med psykiske sårbarheder giver udtryk for ikke at opleve sammenhæng i deres forløb. Og for at ændre dette, er det vigtigt med fokus på samarbejdet, f.eks. mellem hospitalssektoren og kommunernes beskæftigelsesfunktion, som det hedder i Region Hovedstadens baggrundspapir.

Sætter fokus på samarbejde

RENEW står for Rehabilitation for Empowerment, Natural Supports, Education and Work. Modellen har fokus på tværsektorielt samarbejde i kraft af koordinering og netværksarbejde, og fokuserer på, at det er de unge, der selv sætter retningen i deres egen recoveryproces, lige som det er de unge selv, der definerer, hvad de gerne vil arbejde henimod ift. fremtidig uddannelse og/eller beskæftigelse. Nyt i den danske udgave af RENEW er, at man her har udviklet et gruppemodul til modellen, hvor de unge har mulighed for at etablere fællesskaber på tværs og udveksle erfaringer.

En ny måde at tænke på

En af Michaela Højs observationer er, at det ikke har været så nemt at overføre den amerikanske model til Danmark, da den indebærer en meget anderledes måde at tænke på end vanligt i Danmark.

”Vi er vant til i det offentlige system at gå ind og tage over for den unge. Så det med at lægge opgaven tilbage til den unge på en støttende måde er en ret anderledes måde at arbejde på,” forklarer hun.

Sværest har det været at få modellen til at fungere i psykiatrien. Her har det været nødvendigt meget fokuseret at tænke en recovery-orienteret model ind i systemet. Således har modellen umiddelbart givet mere mening i beskæftigelsesdelen og været mere direkte integrerbar. Formentlig fordi essensen af modellen netop er at få de unge tilbage i uddannelse, sådan som det også er formålet med beskæftigelsesindsatsen.

”Der er ingen tvivl om, at RENEW-modellen har perspektiver. På kort sigt vil det være lettest at arbejde med den i kommunalt regi, men jeg synes bestemt også den giver muligheder i psykiatrien, hvis man er villig til at arbejde med at få den til at fungere. Perspektivet er, at der i dag ikke findes særlige tilbud til denne målgruppe af unge voksne med lettere psykiske lidelser,” siger Michaela Høj.

På basis af resultaterne fra sit ph.d.-projekt mener hun, at det allerede nu giver god mening at bruge modellen herhjemme. Men før den rulles bredt ud til resten af landet, forudser hun et behov for yderligere forskning, f.eks. i et randomiseret kontrolleret forsøg. Det er hun og kollegerne derfor ved at undersøge mulighederne for at gå i gang med.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift