Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Nye regler for dobbeltbelastede er utilstrækkelige

Sundhedsstyrelsen håber med nye retningslinjer for dobbeltbelastede at få systemerne til at samarbejde, så behandlingen kan blive den bedst mulige.

Psykiatrifonden har længe ønsket regler, men er kritisk over for, at behandlingen fortsat ligger i både regioner og kommuner.

Anne LindhardtDet er meget vigtigt, at man deler det koordinerende ansvar for patienterne her, så ingen lander mellem to stole

Anne Lindhardt

Med Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for behandling af mennesker, der både har et misbrugsproblem og en psykisk diagnose, er der stadig fare for at de svigtes, sådan som Psykiatrifonden ofte har påpeget det.

"Psykiatrifonden mener, at der har manglet klare retningslinjer alt for længe. Pointen om, at ansvaret går begge veje – at misbrugeren med psykisk sygdom skal have behandling for begge dele – kan vi kun tilslutte os," siger Anne Lindhardt, psykiater og formand for Psykiatrifonden på fondens hjemmeside.

Hun mener dog, at det fortsat er et problem, at behandlingen ligger i to forskellige sektorer – den kommunale og den regionale.

”Koordination mellem de to er altid vanskelig, og det er meget vigtigt, at man deler det koordinerende ansvar for patienterne her, så ingen lander mellem to stole,” siger hun.

Mangler viden

Udfordringerne i forhold til at give patienterne en samlet behandling af begge problemer er dels, at der med strukturreformen i 2007 skete en opsplitning af behandlingen af misbrug og psykiske lidelser, der blev delt mellem henholdsvis kommuner og regioner, dels, at man ikke præcis ved, hvad der virker bedst, fordi der ikke bliver forsket ret meget i behandling af dobbeltdiagnoser.

"Der mangler generelt viden om, hvilken indsats, der virker bedst. Og det har da også været den store udfordring i vores arbejde: Der bliver lavet meget lidt forskning vedr. udredning og behandling af personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse, der lever op til internationale standarder for kliniske retningslinjer. Men vi håber, at retningslinjen her vil give behandlerne nogle værktøjer, så de kan sætte ind med en koordineret indsats, hvor både alkoholafhængigheden og den psykiske lidelse bliver behandlet samtidig," siger Marlene Øhrberg Krag, konstitueret sektionschef i Sundhedsstyrelsen.

Mere koordination

De nye retningslinjer anbefaler en række mulige indsatser. For eksempel, at alle, der bliver henvist til behandling for alkoholafhængighed, også undersøges for, om de har en psykisk lidelse, og omvendt, at personer med en psykisk lidelse i psykiatrien undersøges for, om de er afhængige af alkohol. De dobbeltbelastede bør behandles for begge dele samtidig, enten i et integreret forløb på ét behandlingssted eller af flere behandlingssteder, der koordinerer behandlingen. Inddragelse af familie og netværk kan anbefales, fordi det har en positiv effekt på behandlingen og kan forebygge psykiske lidelser og egne rusproblemer hos de pårørende.

Herudover anbefaler Sundhedsstyrelsen bl.a., at behandlere og behandlingssteder er opmærksomme på, at de sværest belastede kan have behov for en kombination af ambulant behandling og døgnbehandling.

Psykiatri | apr 25, 2017

Farlig trend: Unge deler deres ADHD-medicin med andre

Unge med ADHD risikerer at blive udsat for pres fra medstuderende for at dele deres…

140.000 personer i Danmark er afhængige af alkohol. Cirka hver anden har også psykisk lidelse, anslår man. Personer, der på den måde er dobbelt belastede, har ofte værre psykiske symptomer og højere dødelighed end personer, der alene er belastet med det ene problem. Og hertil kommer, at de dobbelt belastede ofte skal slås med store sociale problemer.