Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sundheds­styrelsen udgiver nye rekomman­dationer for valg af lægemidler til behandling af type 2-diabetes

Rekommandationerne skal støtte læger i almen praksis i valg af glukosesænkende lægemidler til behandling af type 2-diabetes.

De er udarbejdet af IRF i Sundhedsstyrelsen i samarbejde med repræsentanter fra Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi og Dansk Selskab for Adipositasforskning.

Der er ikke tale om behandlingsvejledning, men støtte til valg af lægemidler inden for de syv forskellige lægemiddelgrupper.

  • Biguanider (metformin)
  • β-cellestimulerende midler (meglitinider og sulfonylurinstoffer)
  • Glitazoner (pioglitazon)
  • Dipeptidylpeptidase 4 (DPP-4)-hæmmere
  • Natrium-glukose co-transportor 2 (SGLT-2)-hæmmere
  • Glukagon-lignende-peptid 1 (GLP-1) receptoragonister
  • Basal insuliner

”Vi er klar over, at dette arbejde ikke kan stå alene, og at farmakologisk glukosesænkende behandling kun er en del af den samlede behandlingen af type 2-diabetes, som omfatter såvel anden farmakologiske behandling som non-farmakologiske behandling. Det er samtidig vigtigt for os at fremhæve, at forebyggelse og rehabilitering er centrale elementer i forløbet for mennesker med type 2-diabetes. Vi ser, at disse rekommandationer komplimenterer behandlingsvejledninger inden for type 2-diabetes og er i den forbindelse i dialog med selskaberne bag disse med henblik på at fremme en sammenhæng mellem initiativerne på området," fortæller Simon Tarp fra IRF i Sundhedsstyrelsen.

Her kan du læse mere om rekommandationerne for farmakologisk glukosesænkende behandling af type 2-diabetes her.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift