Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Antidepressiva øger risikofaktorer for selvmord

En ny cochrane-undersøgelse viser, at antidepressiv medicin øger risikoen for psykiske problemer, der kan føre til selvmord og vold.

Det er i hvert fald konklusionen på en gennemgang af tidligere undersøgelser med raske deltagere, der har fået antidepressiv medicin i forsøg.

Forskerne med professor Peter Gøtzsche i spidsen konkluderer på baggrund af en øget risiko for psykiske og psykomotoriske problemer, at antidepressiver medfører en øget selvmordsrisiko. Det drejer sig om følgende registrerede bivirkninger/symptomer:

  • mareridt
  • nervøs (feeling jittery)
  • nervøsitet
  • ophidselse
  • uro (anxiety)
  • rysten
  • mærkelige tanker
  • rastløshed
  • unormale drømme
  • depression

Disse bivirkninger eller hændelser forekommer i mild, moderat eller alvorlig grad.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i Journal of the Royal Society of Medicine, fremviser således ingen eksempler på hverken selvmord eller voldelig adfærd, men ifølge forskerne er ovenstående bivirkninger forbundet med en øget risiko for at gøre skade på enten sig selv eller andre.

Det nærmeste forskerne kommer et selvmord er i en af de mange hundrede undersøgelser, som forskerne har udelukket fra deres meta-analyse - et crossover-studie, hvor dataene tilsyneladende ikke var præsenteret separat for hver periode.

Gennemgangen er i alt baseret på 13 undersøgelser, der levede op til forskernes krav, hvilket betød, at de skulle være randomiserede og dobbeltblindede. Kun crossover-forsøg med separate data blev inkluderet. Dertil kom, at mindst et i forvejen defineret symptom på en øget risiko for at gøre skade skulle optræde blandt bivirkningerne.

Forskerne tog udgangspunkt i skader eller bivirkninger, der enten medførte suicidalitet eller vold eller som kunne anses for hændelser, som kunne føre til suicidalitet - med særlig fokus på den liste over kriterier, der anvendes af Food and Drug Administration (FDA) i deres 2006 meta-analyse af suicidalitet hos 100.000 patienter. Forskerne kategoriserede skader som selvmord og selvmordstanker, vold, aktivitetshændelser, psykotiske begivenheder og humørsvingninger.

I alt deltog 612 raske personer fordelt på de 13 forsøg - fra 20 personer i de mindste til 120 personer i det største. 354 personer fik et SSRI-middel, mens 258 personer fik placebo. I SSRI-gruppen oplevede i alt 54 personer (15,2 procent) en af de hændelser/bivirkninger som forskerne på forhånd havde betegnet som en precursor til skadelig opførsel. I den poolede placebogruppe oplevede kun 27 personer (10,3 procent) en af disse hændelser.

Seks af studierne har varet mellem 14 og 42 dage og fire studier har varet fra 56 til 63 dage.

Tre af studierne har ifølge Gøtzsche og co. til gengæld kun varet en dag.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift