Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Antidepressiva øger risikofaktorer for selvmord

En ny cochrane-undersøgelse viser, at antidepressiv medicin øger risikoen for psykiske problemer, der kan føre til selvmord og vold.

Det er i hvert fald konklusionen på en gennemgang af tidligere undersøgelser med raske deltagere, der har fået antidepressiv medicin i forsøg.

Forskerne med professor Peter Gøtzsche i spidsen konkluderer på baggrund af en øget risiko for psykiske og psykomotoriske problemer, at antidepressiver medfører en øget selvmordsrisiko. Det drejer sig om følgende registrerede bivirkninger/symptomer:

  • mareridt
  • nervøs (feeling jittery)
  • nervøsitet
  • ophidselse
  • uro (anxiety)
  • rysten
  • mærkelige tanker
  • rastløshed
  • unormale drømme
  • depression

Disse bivirkninger eller hændelser forekommer i mild, moderat eller alvorlig grad.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i Journal of the Royal Society of Medicine, fremviser således ingen eksempler på hverken selvmord eller voldelig adfærd, men ifølge forskerne er ovenstående bivirkninger forbundet med en øget risiko for at gøre skade på enten sig selv eller andre.

Det nærmeste forskerne kommer et selvmord er i en af de mange hundrede undersøgelser, som forskerne har udelukket fra deres meta-analyse - et crossover-studie, hvor dataene tilsyneladende ikke var præsenteret separat for hver periode.

Gennemgangen er i alt baseret på 13 undersøgelser, der levede op til forskernes krav, hvilket betød, at de skulle være randomiserede og dobbeltblindede. Kun crossover-forsøg med separate data blev inkluderet. Dertil kom, at mindst et i forvejen defineret symptom på en øget risiko for at gøre skade skulle optræde blandt bivirkningerne.

Forskerne tog udgangspunkt i skader eller bivirkninger, der enten medførte suicidalitet eller vold eller som kunne anses for hændelser, som kunne føre til suicidalitet - med særlig fokus på den liste over kriterier, der anvendes af Food and Drug Administration (FDA) i deres 2006 meta-analyse af suicidalitet hos 100.000 patienter. Forskerne kategoriserede skader som selvmord og selvmordstanker, vold, aktivitetshændelser, psykotiske begivenheder og humørsvingninger.

I alt deltog 612 raske personer fordelt på de 13 forsøg - fra 20 personer i de mindste til 120 personer i det største. 354 personer fik et SSRI-middel, mens 258 personer fik placebo. I SSRI-gruppen oplevede i alt 54 personer (15,2 procent) en af de hændelser/bivirkninger som forskerne på forhånd havde betegnet som en precursor til skadelig opførsel. I den poolede placebogruppe oplevede kun 27 personer (10,3 procent) en af disse hændelser.

Seks af studierne har varet mellem 14 og 42 dage og fire studier har varet fra 56 til 63 dage.

Tre af studierne har ifølge Gøtzsche og co. til gengæld kun varet en dag.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift