Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Døgnrytmelys forebygger depression

Lys, som ændrer farve i løbet af dagen, er med til at sænke risikoen for depression hos patienter, der er indlagt med apopleksi.

Det viser forskning fra Rigshospitalet Glostrup, hvor man har fulgt en række apopleksipatienter under indlæggelse og rehabilitering.

Omkring hver tredje patient får depression efter blodprop eller blødning i hjernen – med negative konsekvenser som nedsat aktivitetsniveau og øget dødelighed.

”For hospitalsindlagte patienter kan det være en stor udfordring at fastholde en naturlig døgnrytme. Patienter indlagt til rehabilitering efter blodprop eller hjerneblødning er ofte immobile, og kommer ikke uden for og får det lys, som hjernen har brug for, for at opnå en stabil døgnrytme,” forklarer læge Anders West, som står bag forskningsprojektet. 

Forskningsgruppen og driftsafdelingen fra Rigshospitalet Glostrup har i samarbejde med lysvirksomheden Chromaviso udviklet et døgnrytmelys, som er designet til at kunne opretholde den naturlige døgnrytme ved at efterligne solens naturlige lys over døgnet og dermed skabe den nødvendige sammensætning af lysskift og mørke i løbet af døgnet. 

Færre depressive symptomer

Resultatet af forskningsprojektet viste, at alle patienterne havde færre depressive symptomer efter 14 dages genoptræning, men at patienterne i døgnrytmelysgruppen gjorde det bedst.

Her var depressionsscoren halveret, mens den var reduceret med en tredjedel i kontrolgruppen.

I kontrollgruppen var der fortsat 40 procent som havde en depression etter 14 dage. I lysgruppen var det kun 20 procent.

”Jeg er positivt overrasket over, at lyset har en så stor effekt. Måske kan det bidrage til at forebygge depression hos nogen af de langtidsindlagte patienter,” siger Anders West.

”Vores studie viser, at døgnrytmelyset modvirker eller effektivt behandler depression opstået i forbindelse med blodprop eller blødning i hjernen. Fremover bør døgnrytmelyset overvejes som en del af behandlingsmiljøet ved et rehabiliteringsforløb over to uger,” mener Anders West.  

Første studie af sin art

Projektet er det første studie internationalt, der måler effekten af døgnrytmelys på indlagte apopleksipatienter. Effekten af døgnrytmelyset er undersøgt i forhold til en række parametre, herunder søvn, døgnrytmemarkører, kognitive evner, angst og depression. Resultaterne er netop blevet offentliggjort på ”International Stroke Conference” i Houston, Texas. Døgnrytmelysets effekt på patienternes søvn og træthed samt de døgnrytmeafhængige signalstoffer, er netop offentliggjort på ”European Stroke Organisation Conference”, men endnu ikke udgivet.

Ifølge Anders West er der nu behov for studier med større grupper af patienter. Lige som han mener, at det kunne være interessant at undersøge, om det også virker på andre typer af patienter.

Et interessant resultat

I en kommentar til undersøgelsen siger Poul Videbech, professor i psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri til en norsk avis:

”Depression efter blodprop i hjernen er et stort problem. Det er vanskeligere at træne, når man er deprimeret. Alt vi kan gøre for at forbedre depression, er vældig vigtigt. Jeg synes, det er meget interessant, at lyset har en virkning.”

Han understreger i øvrigt, at der ingen bivirkninger er ved døgnrytmelyset. Og at effekten af lyset ikke kan sammenlignes med den af antidepressiv medicin.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift