Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Metaanalyse: Risikabelt at stoppe med medicin for tidligt

Psykisk syge, der stopper med at tage antidepressiv medicin, har tre gange øget risiko for tilbagefald i forhold til, hvis de fortsætter med medicinen. Det gælder både de, der lider af angst, OCD og PTSD.

Det viser en hollandsk metaanalyse, hvor forskerne så på resultater fra 28 tidligere studier med over 5.000 patienter i alt. I undersøgelserne, som var placebo-kontrollerede og dobbeltblindede, blev patienterne randomiseret til enten fortsat antidepressiv behandling eller placebo.

Opfølgningsperioden var op til et år. I cirka halvdelen af undersøgelserne kunne patienterne også få psykoterapeutisk behandling.

I metaanalysen fandt forfatterne, at den samlede risiko for tilbagefald af angst var cirka tre gange højere blandt de patienter, der fik placebo i forhold til dem, der fortsatte i antidepressiv behandling. De samlede prævalenser for tilbagefald var 36,4 procent i placebogruppen og 16,4 procent i den antidepressive gruppe.

”Denne øgede risiko for tilbagefald bør med i overvejelserne, når patienterne og deres behandlere overvejer fortsat behandling eller ej,” siger analysens førsteforfatter, dr. Neeltje Batelaan fra VU University Medical Center i Amsterdam.

Anbefaler antidepressiver i mindst et år

Forfatterne fandt ingen signifikant påvirkning fra diagnoserne på risikoen for tilbagefald. Der var heller ikke nogen signifikant påvirkning ift. om patienten samtidig fik psykoterapi eller ej. Endvidere fandt forskerne ingen påvirkning fra måden, hvorpå medicinen ophørte (brat ophør eller nedtrapning).

Analysens forfattere konkluderer, at medicinsk behandling kan anbefales i op til et år, og at der ikke er evidens for at fortsætte efter denne periode. Men manglen på evidens bør ikke tolkes som en anbefaling til at stoppe behandlingen efter et år, påpeger Batelaan og siger også omvendt, at analysens resultater ikke betyder, at alle skal blive på medicinen resten af deres liv.

Ingen forklaring på tilbagefald

Årsagen til tilbagefaldene fremgår ikke af analysen, men skyldes ifølge analysens førsteforfatter næppe, at patienterne med medicinen oplever, at deres symptomer bliver færre, men i stedet, at mange antidepressiver virker ved at ændre den måde, hvorpå visse kemikalier i hjernen, såsom serotonin-, dopamin- og norepinephrin, transmitterer de signaler, der er involveret i kontrol af følelser og stemninger. Et stop for antidepressiver antages at ændre, hvordan disse hjernekemikalier fungerer, hvilket kan medføre tilbagefald hos nogle mennesker.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift