Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Lungemedicinerne klæder nævn af til skindet

Skrevet af Kristian Lund d. 23. august 2017

Det sker – men efterhånden for sjældent – at man blæses omkuld over læger, som tør tage risici for at kæmpe for de behandlinger, som de tror på. Den slags er ikke karrierefremmende hos deres chefer. Man risikerer tværtimod at blive beskyldt for at stå i ledtog med fanden selv – eller ligefrem medicinalindustrien.

Men ledelsen af Dansk Lungemedicinsk Selskab har haft modet i sit høringssvar til Medicintilskudsnævnet, som siden 2013 har fumlet med sin afgørelse om lægemidler til KOL og astma. Efter flere pinlige forsøg på at finde de billigste behandlinger man overhovedet kan spise denne uhyggeligt svage patientgruppe af med, er nævnet nået frem til sin løsning, og den blev sendt i høring i foråret.

Henover sommeren er svarene rullet ind, og blandt dem ligger det mest overbevisende indlæg i mands minde i sådanne sager, nemlig fra lungemedicinerne. Bag svaret står selskabets formand Ole Hilberg, som til daglig er forskningsansvarlig overlæge på medicinsk afdeling, Sygehus Lillebælt, og Anders Løkke, overlæge på Århus Universitetshospital, og deres faglige kvalitet kan ingen beklikke.

Indlægget er da også så stærkt, at Lægemiddelstyrelsen bagefter har følt sig kaldet til at tage et møde med lungemedicinerne og nævnet. Det har givetvis været en pinlig affære, men parterne bedyrer dog at mødet foregik i en konstruktiv tone.

Straks fra starten i høringssvaret aner man, at lungemedicinerne ikke har tænkt sig at skåne medlemmerne af Medicintilskudsnævnet, som jo også er rene amatører, når det gælder kvalificeret vurdering af respiratoriske lægemidler. ”DLS udtrykker generel bekymring over forslaget, som vi mener, vil indebære en ikke ubetydelig risiko for uhensigtsmæssig, ineffektiv og fejlagtig medicinering af en stor gruppe, ofte meget svage, patienter med luftvejs- og lungelidelser.”

Dernæst argumenterer DLS med at priserne på inhalationsmedicin er faldet markant, både herhjemme og i udlandet. Selskabet vurderer, at dette prisfald bedst forklares af tilskudssystemer a la det danske. Den kredit skal tilskudsnævnet have. Men lungemedicinerne minder om, at nævnet overser, at nu er økonomien ikke længere bag nævnets tænkning, og at man slet ikke er opmærksom på, at priserne konstant ændrer sig, så det der var billigst den ene dag, pludselig bliver det dyreste. Derfor risikerer det danske sundhedsvæsen at satse alt på lægemidler, der er dyrest, altså ren Ebberød Bank.

Men ikke nok med det – Medicintilskudsnævnets forslag er direkte livsfarligt: ”I og med ICS og enkelte LABA har generelt tilskud, finder vi i DLS, at der er en reel risiko for, at astmapatienter modtager denne behandling i hvert sit device, når nu der ikke er generelt tilskud til ICS+LABA-kombinationsprodukter. En sådan behandling vil - i værste fald - kunne afstedkomme dødsfald, som det for få år siden er beskrevet fra bl.a. USA, hvorfor det er en ekstremt farefuld vej at bevæge sig ud på - det kan under ingen omstændigheder billiges eller forsvares fagligt!”

Så alvorligt ser specialisterne på Medicintilskudsnævnets forslag.

Lungemedicinerne kritiserer også nævnets faglige bedømmelse – faktisk er der tale om lægefaglig striptease for åben tæppe. ” Tilskudsnævnet noterer på side 12 ’ Vi mener, at mange patienter vil have tilstrækkelig effekt af behandling med enten LABA eller LAMA i monoterapi og derfor ikke har behov for kombinationsbehandling.’ DLS ser meget gerne, at tilskudsnævnet kvalificerer denne påstand, der synes grebet ud af den blå luft? Samtidig må det naturlige næste skridt være kombinationsbehandling med

LABA/LAMA, hvis monoterapi med enten LABA eller LAMA ikke er tilstrækkelig.”

Gad vide om nævnets formand, Palle Mark, vil levere denne dokumentation – eller om han indser, at hans bluff blev gennemskuet.

”DLS mener desuden at have dokumenteret (nærmere bevisførelse fremsendes gerne om det måtte ønskes), at tilskudsnævnets 3. forslag til indstilling: Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i ATC-gruppe R03 kan medføre en betydelig risiko for øget sygelighed og behandlingssvigt hos patienter med luftvejslidelser - uden at der er skyggen af dokumentation for en generel økonomisk besparelse for samfundet.”

Det barske indlæg sluttes kontant af:

”DLS vil derfor kraftigt opfordre til, at man tager forslaget op til fornyet overvejelse, og laver de nødvendige faglige og økonomiske vurderinger. I modsat fald kan og bør tilskudsnævnet drages til ansvar for eventuelle negative effekter på patienternes helbred og samfundets økonomi.”

Stærkere kan det ikke demonstreres at tiden er løbet fra Medicintilskudnævnet. Det er er fossil i det danske sundhedsvæsen og det burde nedlægges snarest muligt.

Spørgsmålet er hvad der nu sker: Mest sandsynligt kommer denne berettigede faglige kritik til at forlænge Medicintilskudsnævnets pinagtige vurderingsproces, og derfor kommer f.eks. landets praktiserende læger i endnu længere tid til at svæve i uvished om den rette behandling af patienter med alvorlige lungelidelser.

Systemet skulle skamme sig.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Medicinsk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debatører på sundhedsområdet.

Har du en kommentar?

Please login to leave a comment.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift