Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Velkommen til 2018 - nu bliver det endnu vanskeligere

Skrevet af Kristian Lund d. 03. januar 2018

Tænk, der er en italiensk neurokirurg, som forventer, at han og hans team i 2018 vil transplantere et hoved til en velfungerede krop.

Kirurgen, en italiener, Sergio Canavero, har arbejdet på at lære teknikkerne siden 1982, og angiveligt skulle han allerede have gennemført en fuld transplantation af et hoved til en anden krop, blot drejede det sig om døde patienter.

I november 2017, da Sergio Canavero proklamerede, at teknikken skal afprøves på levende mennesker i 2018, var det en sensation i verdenspressen. Italieneren blev kaldt Frankenstein, og debatten rasede – skal det nu være nødvendigt?

Får man tænkt sig om, er det klart, at der er et behov. Sålænge der er patienter, som paralysereres uden at hjernen tager skade, mens andre – modsat – er hjernedøde uden at deres krop har taget skade, vil der være behov – og muligheder.

Sådanne fremgange påskønnes og de opnås kun ved at sætte barren stadigt højere. I det hele taget er det sådan fremgange i behandlingen opnås på sundhedsområdet.

Kristian Lund

Det forandrer bare ikke, at netop denne ultimative transplantation på alle måder er fuldkommen grænseoverskridende: kirurgisk, etisk og – selvfølgelig også økonomisk.

Skal det være den vej, sundhedsvæsenerne over hele verden skal gå. Skal den slags initiativer holdes nede eller tværtimod opmuntres.

Dertil er vi kommet nu, hovedtransplantationer. Nu er det den slags indgreb, vi skal tage stilling til. Engang var det hjertetransplantationerne, som skabte polemik og gjorde kirurger til verdensstjerner. Herhjemme hjemsøgtes hjernekirurgien af politikere, som simpelt hen satte udviklingen i stå.

Men trods modstand har kirurgien udviklet sig med stormskridt. Ofte på trods af politikernes frygt – og velsagtens også ønsker. Men kirurgerne gik forrest, lærte sig nye teknikker, og erobrede nye og vanskeligere operationer. Nu magter de snart den mest ultimative af alle transplantationer.

Sådanne fremgange påskønnes og de opnås kun ved at sætte barren stadigt højere. I det hele taget er det sådan fremgange i behandlingen opnås på sundhedsområdet.

I tilfældet med Sergio Canaveros projekt er der allerede én patient, som er parat til at være den ene af projektets to patienter. Valery Spiridonov, en russer, som er SMA-patient. Hans hoved fungerer, mens hans krop er paralyseret.

Dem, der har forstand på den slags, vurderer nu, at han næppe bliver den første patient – og det kan faktisk skyldes at han endnu ikke er tilstrækkeligt syg. Mere sandsynligt vil den første hovedtransplantation bliver foretaget med et hoved fra en terminal patient til en hjernedøds krop. Først hvis det går godt, kan man forestille sig, at en SMA-patient kan få ny krop.

Problemstillingen kan direkte henføres de danske vanskeligheder med at godkende SMA-medicinen Spinraza til behandling af den invaliderende og dødelige sygdom, som netop ødelægger kroppen, men skåner hjernen.

I Danmark afviste Medicinrådet at tage medicinen i anvendelse i det danske sundhedsvæsen. Spinraza, som koster 3,6 mio. kr. pr. patient første år, og det halve i årene derefter, var for dyrt for Medicinrådet.

Men nu kommer den anden fase i processen. Producenten, Biogen, kan møde med en ny lavere pris 90 dage efter den første afvisning, og den frist er medio januar – og derfor skal det danske sundhedsvæsen igen tage stilling til det mest delikate spørgsmål overhovedet i Medicinrådet.

Sidst blev det en kold afvisning, og desværre uden Medicinrådet eller Amgros reelt havde afsøgt mulighederne for finde kreative løsninger – sådan må det ikke gå nu. Hvis ikke parterne – og man må håbe på fleksibilitet på begge sider af forhandlingsbordet - kan finde enighed om en pris, så må dette lægemiddel komme i brug på anden vis. Det drejer sig om børn, også helt små børn. Ingen kan se deres forældre i øjnene, hvis det igen ender med et nej.

Skulle det ske, vil Medicinrådet med stor sandsynlighed anvende den beskedne evidens bag Spinraza som en afgørende forklaring. Fakta er da også, Spinraza ikke har evidens med traditionel tyngde bag sig, men det er jo såre naturligt, når der er tale om så små patientpopulationer.

Det bringer os tilbage til den italienske kirurg. Han er nødt til at bygge sin evidens op fra bunden. Èn skal være den første. Hvis Medicinrådet havde stået i spidsen for den proces, så ville Sergio Canavero aldrig komme i gang.

Modsat, så kan det være, at prisen igen bliver afgørende. Altså at Medicinrådet vurderer, at prisen på Spinraza er for høj. Skulle det blive udfaldet, så er der grund til at erindre om, at Folketinget i sidste øjeblik vedtog en finanslov, og den omfattede, at Danmark afsatte et million-beløb til det ridende politi, en gave politiet aldrig har bedt om.

Er Danmark virkelig blevet et land, hvor vi prioriterer ridende politi fremfor børns overlevelse.

Og dermed går sundheds-Danmark i gang med et nyt år.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Medicinsk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debatører på sundhedsområdet.

Har du en kommentar?

Please login to leave a comment.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift