Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

LVS: Det nye prioriteringsråd mangler lægefaglig tyngde

Danske Regioner forventes på fredag at præsentere erstatningen for regionernes to nuværende prioriteringsorganer KRIS og RADS.

Den nye løsning bliver et såkaldt Medicinråd, som skal inddrage prisen i vurderingen af, hvilke lægemidler der skal anvendes på de danske sygehuse.

Ifølge et notat fra Danske Regioner forud for et bestyrelsesmøde 4. februar får Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) en enkelt plads i det nye råd, som herudover kommer til at bestå af regionernes topembedsmænd, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Lægemiddelindustriforeningen (Lif).

LVS er overordnet set glade for, at prioriteringsarbejdet bliver samlet i én organisation, men havde håbet på en lidt bredere sammensætning, fortæller LVS’ formand Henrik Ullum. Han mener, at rådet kommer til at mangle lægefaglig tyngde.

”Vi ville godt have den uafhængige lægefaglige stemme tungere repræsenteret. Rådet består mest af regionsdirektører, hospitalsdirektører og kliniske farmakologer. Det bliver et meget administrativt udvalg. Vi savner nogle læger, der sidder direkte og behandler patienter, og som har de konkrete beslutninger tættere inde på livet, foruden at have videnskabelig baggrund, så de nye behandlingers effekt kan vurderes lægefagligt,” siger Henrik Ullum og tilføjer:

”Jeg tror, de fleste er glade for, at det ikke er politikere, der skal tage stilling til enkelsagerne. Men det stiller nogle særlige krav til kulturen i rådet, hvis personer, der er direkte udnævnt af Danske Regioner, skal kunne agere uafhængigt af den politiske organisation, de er ansat i.”

LVS har endnu ikke udpeget, hvem der skal sidde i rådet. Henrik Ullum forventer, at det bliver en svær opgave at finde en person, der skal sætte sig igennem i de mange forskellige sager, rådet vil komme til at vurdere. Han frygter desuden, at det bliver svært at få indflydelse, når lægerne kun har en enkelt stemme i rådet.

Må ikke gå ud over patienterne

Ifølge notatet kommer regionernes indkøbsorganisation Amgros til at få en afgørende rolle i den fremtidige prioritering. Amgros skal nemlig på baggrund af Medicinrådets vurderinger stå for at udarbejde en sundhedsøkonomisk beregning af medicinens værdi for patienten. Det vil sige, at vurderingen af lægemidlets pris beror på, hvor meget mere værdi et nyt lægemiddel giver patienten. Med andre ord: Jo større fordele medikamentet har for patienten, jo højere pris vil man angiveligt kunne acceptere.

Henrik UllumVi håber ikke, det munder ud i, at man ikke tilbyder effektive, veldokumenterede behandlinger til patienterne, fordi de er for dyre. Det ville være ulykkeligt. Det stiller krav til både Amgros og medicinalfirmaerne, der udbyder medicinen, om at være rimelige.

Henrik Ullum

Amgros’ beregning af den pris, man maksimalt vil acceptere, vil blive hemmeligholdt for producenten, og hvis producenten efterfølgende tilbyder en pris, der ligger under maksgrænsen, vil Amgros anbefale regionerne at tage midlet i brug på sygehusene. Skyder producenten over målet, vil midlet ikke blive anbefalet som standard- ellers forsøgsbehandling på sygehusene.

Henrik Ullum håber ikke, at den nye prioriteringsmodel kommer til at medføre, at effektive behandlinger ikke kommer ud til patienterne:

”Det står ikke helt klart, hvordan Amgros har tænkt sig at gøre det, men vi håber ikke, det munder ud i, at man ikke tilbyder effektive, veldokumenterede behandlinger til patienterne, fordi de er for dyre. Det ville være ulykkeligt. Det stiller krav til både Amgros og medicinalfirmaerne, der udbyder medicinen, om at være rimelige,” siger Henrik Ullum.

Han mener, at der helt automatisk vil komme en offentlig debat, hvis der bliver sagt nej til medicin, der virker.

”Første gang Amgros siger nej til noget, som ikke er på baggrund af, at det ikke virker godt nok, men på baggrund af prisen, vil der komme en betydelig debat. Det er jeg ikke i tvivl om,” siger Henrik Ullum.

Bør også indbefatte dyre behandlinger

Ordet ’prioritering’ har været hyppigt nævnt i den offentlige debat i året, der gik, og LVS er glade for, at Danske Regioner nu har taget et prioriteringsinitiativ og samler kræfterne i en enkelt organisation.

”Prioritering har været debatteret siden sidste valgkamp, og der har været rigtig mange holdningstilkendegivelser. Vi har selv været nogle af dem, der har været tidligt ude og efterlyse, at der skete noget. Så overordnet set er vi glade for, at der er blevet taget et initiativ. Vi hilser også velkommen, at man foretager en samling af kræfterne, så der nu bliver færre enkeltorganisationer, der tager sig af vurderingen af ny medicin,” siger Henrik Ullum.

LVS mener, at det nye råds fokus ikke kun bør være på medicin, men på behandlinger generelt.

”Der er lagt op til, at rådet kun skal tage sig af medicin. Der er dog også andre dyre behandlinger, som man med fordel kunne tage med i arbejdet, sådan at det ikke kun blev et medicinråd, men et behandlingsråd. Om man bruger pengene på medicin, dyr robotkirurgi eller anden dyr behandling, er i samme skuffe,” siger Henrik Ullum.

Den nye model

Det nye Medicinråd har tre overordnede formål: Medicinrådet skal sikre hurtig og ensartet ibrugtagning af nye sygehusmidler på tværs af sygehuse og regioner. Medicinrådet skal sikre større kvalitet i anvendelsen af såvel ny som eksisterende medicin i både primær og sekundær sektor. Medicinrådet skal sikre stærkere grundlag for Amgros i prisforhandlinger og udbud.

Det lyder videre, at der ”med oprettelsen af et fælles regionalt medicinråd etableres samtidig én enstrenget proces for anbefaling og anvendelse af lægemidler, som gør det muligt at opnå synergieffekter og sikre en bedre ressourceanvendelse”.

Det ved vi om rådet:

  • Er endnu ikke formelt vedtaget.
  • Navnet på organisationen er indtil videre Medicinrådet.
  • Medicinrådets metode er inspireret af det tyske system for vurdering af lægemidler
  • Lægemiddelvirksomheder ansøger Medicinrådet om ibrugtagning af nye sygehusprodukter
  • Medicinrådet afholder møde cirka én gang om måneden.
  • Det forventes, at Medicinrådet som udgangspunkt kan vurdere et nyt lægemiddel på cirka 3 måneder.
  • Udarbejdelse af behandlingsvejledninger forventes at tage cirka 6-8 måneder
  • Både Danske Patienter og Lægemiddelindustriforeningen får mulighed for at udpege et medlem af Medicinrådet.
  • Der lægges derudover op til, at der i alle fagudvalg under Medicinrådet skal deltage én patient.
  • Arbejdet i Medicinrådet og Amgros finansieres af regionerne og Amgros.
  • Det forventes, at de gevinster, som vil være forbundet at indføre den nye medicinmodel, klart vil overstige de udgifter, der er forbundet med at indføre modellen.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift