Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Opdateret vejledende materiale om p-piller

Den europæiske bivirkningskomité har for nyligt afsluttet en gennemgang af risikoen for blodpropper (VTE) ved p-piller og anden prævention med hormonkombinationer.

Hormonprævention af kombinationstypen indeholder to typer hormoner, et østrogen og et progesteron, og findes som piller, plaster og vaginalring.

Vurderingen giver ikke anledning til, at kvinder, der bruger p-piller eller anden prævention med hormonkombinationer uden nogen problemer, skal stoppe med at tage dem.

Sundhedsstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at som udgangspunkt bør 2. generations p-piller være første valg.

Lægen bør ifølge styrelsen altid overveje fordele og ulemper for kvinder, som uproblematisk har brugt 3. eller 4. generations p‐piller gennem længere tid. Hvis kvinden aldrig har prøvet 2. generations p-piller, taler meget for, at man i forbindelse med f.eks. receptfornyelse forsøger et skift og så lader sig vejlede af, hvordan kvinden trives med dette.

I alle tilfælde er det vigtigt, at forsigtighedsregler i forhold til risikofaktorer fortsat er opfyldt.

Det er dog også vigtigt at p-pillebrugere informeres om risikoen for venøse blodpropper, og hvilke symptomer de skal være opmærksomme på. Derudover er det vigtigt, at læger overvejer den enkelte kvindes risikofaktorer, før ordination af p-piller.

Sundhedsstyrelsen har derfor i samarbejde med de øvrige europæiske lægemiddelmyndigheder udarbejdet vejledende materiale til læger og patienter.

Læs tjeklisten her:

TJEKLISTE TIL LÆGER DER ORDINERER KOMBINEREDE HORMONELLE KONTRACEPTIVA

Ved ordination af et kombineret hormonelt kontraceptivum, er det vigtigt at være særlig opmærksom på risikoen for tromboemboli (f.eks. dyb venetrombose, lungeemboli, myokardieinfarkt eller apopleksi).

Risikoen for tromboemboli med et kombineret hormonelt kontraceptivum er højere:

  • i løbet af det første år præparatet bliver anvendt
  • når anvendelsen af præparatet genoptages efter en pause på 4 uger eller mere.

Kombinerede hormonelle kontraceptiva, der indeholder ethinylestradiol i kombination med levonorgestrel, norgestimat eller norethisteron, anses for at have den laveste risiko for venøs tromboemboli (VTE). Denne type bør derfor være første valg.

En kvindes risiko afhænger også af hendes baselinerisiko for tromboemboli. I forbindelse med beslutningen om at ordinere et kombineret hormonelt kontraceptivum skal der derfor tages hensyn til kontraindikationer og den enkelte kvindes risikofaktorer, især risikofaktorer for tromboemboli. Se skemaerne nedenfor og produktresuméet for de enkelte præparater.

Beslutningen om at anvende et andet kombineret hormonelt kontraceptivum end et præparat med lavere risiko for VTE bør træffes i i samråd med kvinden, så det sikres, at hun er informeret om:

  • risikoen for tromboemboli ved brug af denne type kombinerede hormonelle kontraceptiva
  • hvordan eventuelle væsentlige risikofaktorer påvirker hendes risiko for blodpropper
  • at hun skal være opmærksom på eventuelle tegn og symptomer på blodpropper.
Undlad at ordinere et kombineret hormonelt kontraceptivum, hvis du kan sætte kryds i et eller flere af felterne i dette afsnit. Har kvinden:
ð En nuværende eller tidligere tromboembolisk hændelse, f.eks. dyb venetrombose, lungeemboli, hjerteanfald, apopleksi, transitorisk cerebral iskæmi, angina pectoris?
ð En kendt blodkoagulationssygdom?
ð Tidligere haft migræne med aura?
ð Diabetes mellitus med vaskulære komplikationer?
ð Et meget højt blodtryk, f.eks. systolisk ≥160 eller diastolisk ≥100 mmHg?
ð Et meget højt indhold af lipider i blodet?
ð En større operation eller en periode med langvarig immobilisering inden for nærmeste fremtid? I så fald skal kvinden stoppe med at bruge præparatet, og hun skal rådes til at anvende en ikke-hormonel præventionsmetode i mindst 4 uger før og 2 uger efter fuldstændig mobilisering.

 

Drøft egnetheden af et kombineret hormonelt kontraceptivum med kvinden, hvis du kan sætte kryds i et eller flere af felterne i dette afsnit:
ð Ligger hendes BMI over 30 kg/m²?
ð Er hun over 35 år?
ð Ryger hun? Hvis ja, og hun også er over 35 år, bør hun stærkt tilrådes at stoppe med at ryge eller anvende en ikke-hormonel præventionsmetode.
ð Har hun et højt blodtryk, f.eks. systolisk 140-159 eller diastolisk 90-99 mmHg?
ð Har hun et nært familiemedlem, som har haft en tromboembolisk hændelse (se listen ovenfor) i en ung alder (f.eks. under 50 år)?
ð Har hun eller nogen i hendes nærmeste familie et højt indhold af lipider i blodet?
ð Lider hun af migræne?
ð Har hun en hjerte-kar-sygdom, f.eks. atrieflimren, arytmi, koronarsklerose, hjerteklapsygdom?
ð Har hun diabetes mellitus?
ð Har hun født inden for de seneste par uger?
ð Hvis hun skal ud på en lang flyrejse (>4 timer), eller hvis hun rejser i mere end 4 timer pr. dag?
ð Har hun andre sygdomstilstande, som kan øge risikoen for blodpropper (f.eks. cancer, systemisk lupus erythematosus, seglcelleanæmi, Crohns sygdom, colitis ulcerosa, hæmolytisk uræmisk syndrom)?
ð Tager hun anden medicin, som kan øge risikoen for blodpropper (f.eks. kortikosteroider, neuroleptika, antipsykotika, antidepressiva, kemoterapi osv.)?
Flere end én risikofaktor kan betyde, at der ikke bør anvendes et kombineret hormonelt kontraceptivum. Vær opmærksom på, om kvindens risikofaktorer ændrer med tiden - kontrollerer dem regelmæssigt. Anvend denne tjekliste ved hver konsultation.

 

Sørg for, at din patient forstår, at hun skal fortælle sundhedspersonalet, at hun tager et kombineret kontraceptivum, hvis hun:
      ·         skal opereres ·         er immobil i længere tid (f.eks. på grund af en skade eller sygdom, eller hvis hun har benet i gips)
Ø  I disse situationer er det bedst at tale med kvinden om, hvorvidt hun bør anvende et ikke-hormonelt kontraceptivum, indtil risikoen ikke længere er forhøjet.
Fortæl også din patient, at risikoen for at få en blodprop øges, hvis hun:
  ·         har været sengeliggende eller stillesiddende i en længere periode (f.eks. på grund af en skade eller en sygdom, eller hvis du har benet i gips, eller været på en længerevarende rejse) ·         udvikler nogle af kontraindikationerne eller risikofaktorne for kombinerede kontraceptiva ·         har født inden for de seneste uger  
Ø  I disse situationer skal din patient være særligt opmærksom på tegn eller symptomer på tromboemboli.
Du bør råde din patient til at fortælle dig, hvis nogle af ovennævnte situationer ændrer sig eller bliver betydeligt værre.   Du skal på det kraftigste tilskynde kvinderne til at læse indlægssedlen, der er vedlagt hver pakning med kombinerede hormonelle kontraceptiva. Dette omfatter symptomer på blodpropper, som hun skal være opmærksom på.  

Bivirkninger, der formodes at være forbundet med brugen af et kombineret hormonelt kontraceptivum, bør indberettes til til Sundhedsstyrelsen i henhold til lovgivningen på www.meldenbivirkning.dk, via mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller med almindeligt brev til Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift