Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Hver fjerde læge henviser aldrig til forebyggelsestilbud

Antallet af henvisninger pr. lægepraksis og andelen af praktiserende læger, der henviser til kommunale forebyggelsestilbud, er trods et lavt udgangspunkt ikke steget fra 2014 til 2016.

Det viser en ny analyse fra Kommunernes Landsforening præsenteret i nyhedsbrevet Momentum.

Når de praktiserende læger sidder med en patient med f.eks. diabetes, KOL, hjertekarsygdomme eller kræft, har de mulighed for at henvise patienten til et forebyggelsestilbud i kommunen. Her kan patienten for eksempel få hjælp til at håndtere sygdommen, få råd og vejledning omkring ernæring, fysisk træning eller hjælp til at kvitte smøgerne. Men det er langt fra alle praktiserende læger, der henviser deres patienter videre til de kommunale tilbud, og i nyhedsbrevet kan man læse, at udviklingen på området er stået i stampe i de seneste år.

I 2016 henviste 23,9 procent af de praktiserende læger slet ikke til et kommunalt tilbud. Det svarer stort set til situationen i 2014, hvor tallet var 23,8 procent. Analysen dækker alle praktiserende lægers henvisninger til kommunale sundhedstilbud via det elektroniske henvisningssystem MedCom.

Det undrer og ærgrer professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen.

»Det kan ikke passe, at der er steder, hvor man slet ikke har behov for at henvise patienter. Der er helt sikkert et potentiale for forbedring. Men set i lyset af den megen omtale, der har været af de kommunale forebyggelsestilbud, er jeg overrasket over, at der ikke har været en større positiv udvikling i lægernes henvisninger,« siger Kjeld Møller Pedersen til Momentum.

Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Thomas Adelskov ærgrer sig også over den manglende fremgang i antallet af henvisninger.

»Kommunerne har oprustet, både når det gælder personale og tilbud, så det er ærgerligt, at der stadig er så mange læger, der ikke har fået øjnene op for de kommunale forebyggelsestilbud. Hvis vi skal stoppe fødekæden til det specialiserede sygehusvæsen, skal vi styrke samarbejdet mellem kommunerne og de praktiserende læger om forebyggelsesindsatsen,« siger Thomas Adelskov til nyhedsbrevet.

Karsten Rejkjær Svendsen, formand for kommuneudvalget i Praktiserende Lægers Organisation (PLO), havde også gerne set, at der var sket en stigning i henvisningerne.

»Det harmonerer jo ikke med, at vi gerne så, at forebyggelsestilbud blev brugt noget mere og har en klar målsætning om at blive bedre til at bruge dem. Der er mange opgaver i det primære sundhedsvæsen, og det her er en af de opgaver, hvor kommunerne kan gøre en god indsats for de patienter, vi har i behandling for kroniske sygdomme. Så vi skal have gjort noget ved det her,« siger Karsten Rejkjær Svendsen til Momentum.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift