Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Danske forskere: Diabetisk nyresygdom kan behandles mere effektivt og individuelt end nu

Viktor Rotbain Curovic

ADA: Flere med diabetesrelateret nyresygdom kan få en tilfredsstillende behandling med ét lægemiddel, hvis de prøver andre relevante lægemiddelgrupper, når førstevalget ikke slår til. 

Faktisk opnår hele 74 procent tilstrækkelig behandling med ét lægemiddel ved at skifte, mens det tal er 49 procent for førstevalget alene, viser resultaterne fra et nyt dansk rotationsstudie præsenteret på den amerikanske diabeteskongres, ADA 2022. Dele af resultaterne er fremlagt i abstrakt #21_OR, mens andre resultater blev fremlagt mundtligt og på slides under kongressen fredag den 3. juni. 

Det får to af forskerne bag studiet til at argumentere for, at diabeteslæger bør ændre måden, de tænker og tilrettelægger behandling af diabetisk nyresygdom i dag. 

”Der er en større gruppe med diabetes og nyresygdom, som ikke har tilstrækkelig gavn af det nyrebeskyttende lægemiddel, man starter behandlingen med. Der er et ’treatment gap’. Spørgsmålet er, om det er på tide, at vi gør noget andet end at kigge på, hvad gennemsnittet har bedst effekt af,” siger Viktor Rotbain Curovic, førsteforfatter og læge på Steno Diabetes Center Copenhagen. Han arbejder i øjeblikket på en doktordisputats på området.

Hvis det første behandlingsvalg ikke beskytter nyren tilstrækkeligt – målt ved reduktion i albuminuri – vil man i dag typisk lægge et andet og måske tredje lægemiddel oveni førstevalget indtil behandlingsmålet er nået. Og det fører til polyfarmaci, hvilket er omkostningstungt for både sundhedsvæsen og patient.

”I dag følger vi en given trappestige i valg af behandling. Det sker baseret på historisk udvikling (efter hvilket lægemiddel der kom først, red.), og ikke ud fra, hvad der virker på den enkelte person. Det fører til polyfarmaci, hvor en patient får flere lægemidler på samme tid, uden det altid er nødvendigt,” siger Frederik Persson, medforfatter til det nye studie og seniorforsker på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Et skifte i behandlingskultur

Faktisk vurderer Frederik Persson, at resultatet fra det nye studie kan være med til at skubbe til den måde, man vælger diabetesbehandling på, når studiet en gang er fagfællebedømt og publiceret. For flere studier af samme type tegner et billede af, at det er muligt at behandle diabetes og komplikationer hertil mere effektivt, hvis man prøver sig frem og skifter mellem lægemidler, når førstevalget ikke er tilstrækkeligt, siger Frederik Persson. Han mener, at det er på tide at skifte praksis på området, selv om det kan være krævende. 

”Vi burde gøre det, men det er ikke det, guidelines lærer os,” siger han

”Jeg tror, der vil være noget skepsis i første omgang, som der altid er, når nye resultater ændrer behandlingstilgange. Men vi vil alle gerne bevæge os hen mod mere individualiseret behandling, og det her studie er et skridt i den retning.”

‘One size, does not fit all’

Det nye studie er designet på en måde, man sjældent ser i diabetesforskning, hvor hver forsøgsdeltager i studiet har prøvet fire lægemiddelgrupper på skift med en mellemliggende periode uden medicin. På den måde blev deltagerne sine egne kontroller, og forskerne fik mulighed for at se, hvilken behandling der passede bedst til den enkelte forsøgsdeltager. 

I studiet indgik 63 personer med enten type 1- eller type 2-diabetes og forhøjet mængde æggehvidestof i urinen – altså albuminuri – hvilket er koblet med øget risiko for nyresygdom. Målet for hver forsøgsdeltager var en reduktion i albuminuri på mindst 30 procent, der er nævnt som et behandlingsmål i de seneste amerikanske retningslinjer. 

Resultatet viste, at det individuelt bedste lægemiddel, som altså var forskelligt blandt studiedeltagere, fører til en gennemsnitlig 39,6 procent reduktion i albuminuri. Derudover viste det, at markant flere kunne opnå behandlingsmålet ved at prøve sig frem til den mest effektive behandling – 74 procent ved rotation versus 49 procent ved standardbehandling. 

”Selvom det er et lille studie, så er det, som er elegant, at alle får de fire forskellige behandlinger. De er sine egne kontroller, og så kan vi se på individer frem for gennemsnittet,” siger Viktor Rotbain Curovic.

Også Frederik Persson er godt tilfreds med studiedesignet, som han vurderer kan være med til at bryde med vanlig praksis.  

”Der er en grund til, at vi ikke ser dette studiedesign så tit. Det er ganske krævende at gennemføre. Men det kan være med til at give os mere individualiseret behandling, hvis vi kan finde biomarkører der viser, hvorfor nogle reagerer på det ene lægemiddel, mens andre reagerer på et andet, tredje eller fjerde,” siger han.