Mysteriet om Statens Serum Instituts tal for indlagte

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Dansk forsker modtager pris for sin forskning i type 1-diabetes

Karsten Buschard

Den danske professor Karsten Buschard er blevet tildelt den svenske Børnediabetes Fonds Johnny Ludvigsson-pris, der hædrer de mest fremtrædende nordiske forskere inden for type 1-diabetes.

Karsten Buschard, som også er professor i eksperimentel patologi, har forsket i diabetes i mere end 40 år, og priskomitéen lægger i deres begrundelse også vægt på den danske forskers imponerende videnskabelige produktion indenfor type 1-diabetesforskning.

Det skriver Diabetesforeningen i en nyhed og citerer priskomitéen. 

”Karsten Buschard har alt i alt bidraget med innovative og vigtige opdagelser, der kan vise sig at få stor betydning for fremtidig behandling af type 1-diabetes.” 

Med Johnny Ludvigsson-prisen følger et beløb på 250.000 svenske kroner, svarende til cirka 187.000 danske kroner.

Karsten Buschard har selv haft diabetes inde på livet og er taknemmelig for at modtage prisen. Han udtaler til den svenske Børnediabetes Fond: 

”Flere i familien på min kones side lever med type 1-diabetes, så jeg har set sygdommen tæt på. Jeg har altid følt, at jeg gerne vil gøre noget for at forebygge eller lette behandlingen af type 1-diabetes. At vinde Johnny Ludvigsson-prisen betyder så meget for mig som forsker og for mine fremtidige studier i type 1-diabetesforskning.” 

Med modtagelsen af prisen bliver Karsten Buschard den fjerde danske forsker, der modtager prisen. Tidligere danske modtagere er Jørn Nerup (2013), Flemming Pociot (2015) og Jannet Svensson (2018).

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter